Sådan finder du et studiejob, en praktikplads eller en virksomhed at skrive speciale med

Udover selvfølgelig at tjekke opslåede stillinger er det første skridt i din søgen efter et studiejob at række ud til virksomhederne, forklarer Sanne Mattebjerg og understreger vigtigheden af aktiv kommunikation:

Samtidig kan det også være nemmere at få et studiejob, da det er et mindre sats for virksomheden at ansætte en studentermedhjælper i forhold til for eksempel en nyuddannet.

Hun tilføjer, at det er vigtigt at huske, at mange studiejobs går i arv. Derfor er det en god ide at holde dig opdateret på, hvem der laver hvad, og spørge om de kan sige til, når de engang er færdige, eller når der er en åbning.

Når en arbejdsgiver leder efter en studentermedarbejder, er de ofte ivrige efter at besætte stillingen så hurtigt som muligt, forklarer Sanne Mattebjerg.

Hvis du fx har erfaring med at have overblikket bag en bar i happy hour eller har en serviceorienteret baggrund fra en butik, så bør du fremhæve det i både ansøgningsmaterialet og til samtalen.

Som studerende har du sjældent et stort overblik over, hvilke virksomheder der findes indenfor dit interesseområde. Og samtidig kan det være svært at få foden indenfor, hvis du ikke kender nogen derfra. Derfor kan det være værd at udnytte dem, du måske allerede kender.

Hvis du har et studiejob, men nu skal i praktik, eller hvis du er i praktik, men godt kunne tænke dig et studiejob, når praktiktiden er ovre, så overvej at søge i den virksomhed, du allerede er i.

Hvis du gerne vil skrive speciale i samarbejde med en virksomhed, så er proceduren meget lig den for praktik. Identificér emner eller temaer, du gerne vil udforske, og find ud af, hvilke virksomheder der matcher dine interesser. Noget som Sanne Mattebjerg anbefaler, at du forbereder dig godt på.

Hun understreger, at det samtidig er vigtigt at være åben overfor, at opgaven kan tage en uventet drejning og det måske betyder, at dit speciale ikke ender så godt, som du havde håbet.

Virksomheder er ikke nødvendigvis ude efter dem, der lykkes – og særligt ikke dem, der lykkes uden at vide, hvad årsagen til succesen er. De er faktisk mere på udkig efter dem, der kan erkende, hvad de kunne have gjort anderledes ved et ikke helt vellykket projekt. Så i stedet for at bare lade samarbejdet ende, når du afleverer et speciale, der ikke kunne vise de resultater, du havde håbet på, så lav nogle refleksioner.

Hvis du kunne gå tilbage og ændre det, hvad ville du så have gjort? Hvad er årsagen til, at du ikke nåede i mål? Hvad er du blevet bedre rustet til næste gang, du skal lave noget lignende. Det er nemlig dér, man lærer. Det er ikke fejl, det er erfaring.”