Besøg IDAs andre hjemmesider

Løn og vilkår, når du skal i praktik som diplomingeniør

Mand kigger direkte ind i kameraet med et smil. I baggrunden ses kontorpladser.
Som studerende på diplomingeniørstudiet skal du et halvt år i praktik. Det er en god mulighed for at få praktisk erfaring inden for dit fag, men også med arbejdsmarkedet, hvis du ikke har haft et studiejob. Du forhandler selv din ansættelseskontrakt, men der er en række arbejdsvilkår som du har ret til. Her kan du læse mere om, hvad du skal være opmærksom på, og hvordan IDA kan hjælpe dig med at få de bedst mulige vilkår.

Indholdsfortegnelse

  • Du har ret til en ansættelseskontrakt
  • Praktikløn for diplomingeniører
  • Feriepenge, når du er i praktik som diplomingeniør
  • Vent med at skrive under på en klausul
  • Dagpenge efter din praktikperiode

Du har ret til en ansættelseskontrakt

Som praktikant har du ret til at få en ansættelseskontrakt og en kopi af den gældende overenskomst, hvis du er dækket af den. Hos IDA kan altid få læst din kontrakt igennem af vores juridiske rådgivere. Mange tror fejlagtigt, at du som praktikant ikke er dækket af overenskomst eller andre vilkår – det er du, og som medlem af IDA anbefaler vi, at du benytter vores rådgivning.

Praktikløn for diplomingeniører

Hovedreglen er, at du ikke får SU i praktikperioden. I stedet får du udbetalt løn af virksomheden, du er i praktik hos.

Det er op til den enkelte praktikant og virksomhed at forhandle sig frem til en passende løn i praktikperioden, men IDA og Studierådet for de ingeniørstuderende i Danmark har fastsat en vejledende mindsteløn, der reguleres årligt:

Den vejledende praktikløn i 2024 er 16.200 kr. om måneden

I nogle situationer kan det dog være vanskeligt for de studerende at aftale en løn i praktikperioden – det gælder fx, hvis du gerne vil i praktik i udlandet.

Hvis du ikke har mulighed for at opnå en aftale om løn i praktikperioden, skal du kontakte dit studiested for at høre nærmere om muligheden for at få SU i stedet. Ingeniøruddannelsernes Samråd (IUS) har nemlig fået gennemført en ordning, hvor et begrænset antal studerende kan få SU i praktikperioden som diplomingeniørstuderende.

Feriepenge, når du er i praktik som diplomingeniør

Når du er i ingeniørpraktik som led i din diplomingeniøruddannelse, har du ret til feriepenge. Feriepengene udgør 12,5% af din løn, og det er din arbejdsgivers ansvar at indbetale disse penge til FerieKonto.

FerieKonto er en offentlig ordning, der sikrer, at dine feriepenge bliver administreret korrekt og udbetalt til dig, når du holder ferie. Det betyder, at du kan være sikker på at få dine feriepenge, uanset hvor du arbejder i din praktikperiode.

Det er vigtigt at være opmærksom på, at du selv skal ansøge om udbetaling af dine feriepenge via FerieKonto, når du planlægger at holde ferie. Dette kan gøres nemt online ved at logge ind på FerieKonto’s hjemmeside med dit NemID.

Husk også, at dine feriepenge er en del af din samlede lønpakke, og de skal derfor medregnes, når du forhandler din løn for praktikperioden. Hvis du har spørgsmål om dine rettigheder eller om, hvordan du ansøger om feriepenge, kan du altid kontakte din arbejdsgiver eller FerieKonto for mere information.

Vent med at skrive under på en klausul

Det sker, at der i en kontrakt om praktikansættelse figurerer en konkurrence- eller kundeklausul. Bliver du præsenteret for en sådan klausul, er det IDAs opfordring, at du får din kontrakt gennemlæst af vores jurister. Så kan du – inden du skriver under – få vejledning om, hvorledes klausulen vil begrænse dig i din jobsøgning fremover.

Dagpenge efter din praktikperiode

Der gælder faste og strenge regler for, hvordan du skal forholde dig for at få udbetalt dagpenge, når du er færdig med et studiejob eller en praktikperiode. IDA har ikke en a-kasse, men samarbejder med Akademikernes A-kasse, som du kan få rådgivning hos, hvis du er medlem af A-kassen.

Relateret

Vi håber, at du blev klogere på din forventede løn og vilkår som diplomingeniør i praktik. Læs om mere relateret indhold omkring studiejob, praktik og projektsamarbejde herunder.
Bliv klog på din løn som studentermedhjælper
Har du også husket at sætte dig ind i, hvad din arbejdskraft som studentermedarbejder er værd?
Lav et professionelt CV og ansøgning
Kurset giver dig indsigt i, hvordan du laver den perfekte ansøgning, hvilket giver dig en konkurrencefordel i din søgen efter den fedeste praktikplads.
IDAs lønberegner
Vil du gerne blive klogere på, hvad du kan forvente at få i løn som nyuddannet? Med IDAs lønberegner kan du lære mere om dine muligheder.
Få hjælp til kontrakt og løn
Er din ansættelseskontrakt som den skal være? Får du den løn, som du er værd? Få læst din kontrakt igennem af IDAs juridiske rådgivere. Gælder også for studiejobs.
IDA Studiejobfinder
Find et relevant studiejob, praktikplads eller et spændende projektsamarbejde med IDA Studiejobfinder.
Brug IDA til alt det praktiske

Få hjælp til kontrakt og løn

Som medlem af IDA kan du altid bruge vores rådgivning til at vende alt det juridiske i din kontrakt. Så ved du, der er ordnede forhold. vi hjælper også gerne med at rådgive dig i din søgen på at finde den fedeste praktikplads.