Besøg IDAs andre hjemmesider

Få de bedste forudsætninger i studiejobbet

To mænd griner, imens de går. Den ene bærer en skuldertaske

Indholdsfortegnelse

  • Få de bedste forudsætninger i studiejobbet
  • Sig, hvad du kan, og hvad du gerne vil
  • Tal med dine nærmeste kolleger
  • Sig det højt, når du er i tvivl
  • Husk, at det er et studiejob

Få de bedste forudsætninger i studiejobbet

Ulempen ved et studiejob kan være, at de få arbejdstimer og fraværet af ansvar kan føre til trivielle og kedelige opgaver, der ikke udnytter, alt det du kan.

Måske hører du til dem, der har svært ved at byde ind på mere spændende arbejdsopgaver med mere ansvar, fordi du “jo bare er studentermedhjælper”? Sådan behøver det ikke være.

Sig, hvad du kan, og hvad du gerne vil

Mange steder glemmer man lidt, at den studerende også har en stor faglighed, som kan bidrage til virksomheden – ofte med den nyeste viden på sit felt. I stedet får den studerende praktiske eller administrative opgaver rundt om kerneopgaven, men det er et misforstået hensyn.
Frederikke Hjort, Juniorrådgiver i IDA.

For imens, der kan være faste on-boarding-forløb, MUS og 1:1 for de fastansatte, så er det ikke givet, at studenter bliver sat lige så grundigt ind i organisationens opgaver – og det er heller ikke alle chefer, der vælger at bruge tid på udviklingssamtaler for studenter, der i nogle tilfælde kun er ansat et år eller to. Det betyder, at man som studentermedhjælper selv må tage initiativet.

Tal med dine nærmeste kolleger

Selv om man er student, så er det ok at være proaktiv og gå i dialog. I stedet for at opsøge afdelingslederen, så kan man bruge den fastansatte, der er ens nærmeste samarbejdspartner. Hvis vedkommende ikke ved, alt det du kan, og hvad du synes er sjovt at lave, så kan de ikke finde den slags opgaver til dig
Frederikke Hjort, Juniorrådgiver i IDA.

Kommunikation er nøgleordet her, men det kan føles enormt sårbart at sige højt, hvis man ikke forstår sin opgave fuldt ud. Måske er man ikke er blevet introduceret til projektet sammen med resten af teamet, eller det kan være, at man kan se andre opgaver i afdelingen, man hellere vil arbejde med på.

Find dit studiejob her

Kender du det, at de studierelevante studiejobs ikke hænger på træerne? Med IDA Studiejobfinder har vi skabt en portal, der bl.a. samler alle relevante studiejob inden for dit fagområde.

Sig det højt, når du er i tvivl

Du er ansvarlig for din egen tilstedeværelse på jobbet. Du må sige til, hvis der er opgaver, du ikke ved, hvordan man skal løse - eller hvis der er opgaver, du vil være helt oplagt til at få, men som du ikke bliver tilbudt. Det er vigtigere end at være lydig som studentermedhjælper, for alle kan ikke have et blik for, hvad du kan og helst vil
Majbrit Ølgaard , karriererådgiver i IDA.

På samme måde er det vigtigt at sige til, hvis du i perioder har mindre tid på grund af eksamener – eller måske bedre tid til at byde ind på større projekter i forbindelse med ferie. Når dine omgivelser ved, hvornår de kan regne med dig, og hvad du helst vil lave, er der bedre chance for, at nogle husker dig, når de spændende opgaver skal fordeles.

Husk, at det er et studiejob:

  • Sørg for at kommunikere, hvor meget undervisning du har og prioriterer
  • Skab klare aftaler med din leder for dine arbejdstider og særligt, hvornår du ikke arbejder
  • Hold fri, når du har fri. Sluk for arbejdsrelateret kommunikation, så du ikke forstyrres på studiet
  • Vær åben og spørg allerede under samtalen, hvordan man bliver introduceret til arbejdspladsen
  • Vær obs på at få forventningsafstemning, når du stilles opgaver, så du ved, hvornår de er løst

Relateret

Blev du klogere på, hvordan du skaber de bedste forudsætninger for dit studiejob? Læs mere relateret indhold omkring studiejob, praktik og projektsamarbejde herunder.
Få hjælp til kontrakt og løn
Er din ansættelseskontrakt som den skal være? Får du den løn, som du er værd? Få læst din kontrakt igennem af IDAs juridiske rådgivere. Gælder også for studiejobs.
Lav et professionelt CV og ansøgning
Kurset giver dig indsigt i, hvordan du laver den perfekte ansøgning, hvilket giver dig en konkurrencefordel i din søgen efter det fedeste studiejob eller fuldtidsjob efter studiet.
IDAs lønberegner
Vil du gerne blive klogere på, hvad du kan forvente at få i løn som nyuddannet på det private arbejdsmarked? Med IDAs lønberegner kan du lære mere om dine muligheder.
IDA Studiejobfinder
Find et relevant studiejob, praktikplads eller et spændende projektsamarbejde med IDA Studiejobfinder.
Skal du have fingrene i det fedeste studiejob?

Brug IDA til din fordel

Du har alle muligheder lige foran dig til at give dig selv en konkurrencefordel over andre ansøgere. Du kan altid snakke med vores kyndige karriererådgivere eller gå på opdagelse i IDA Studiejobfinder.