Sæt skub i lykkehormonerne – også selv om du er alene

Hvis du hører til de ekstroverte, der elsker socialt samvær, kan coronasituationen være hård for det sociale gen. Men selv klassisk introverte oplever i denne tid, at der er forskel på at vælge at være alene og at være tvunget til det.

Hører du blandt dem, der tilbringer de fleste af døgnets timer helt alene i denne tid, så kan du måske have glæde af IDAs guide til virtuelle vennemøder.

“Men… Hvad hvis jeg er ensom?”

Det kan være nok så fint med bogklubber, brætspil og daglige opkald fra Mor (Far hilser i baggrunden), men selv om du gør alt det rigtige, kan fornemmelsen af ensomhed alligevel godt komme snigende.
“Det er ikke sikkert, at man mærker det og med det samme tænker “Nå, jeg er ensom”. Det kan være forklædt som ugidelighed, som dårligt humør, som pessimisme, hvor man ikke kan overskue, hvor lang tid det her skal stå på eller endda som manglende overskud, hvor du ikke kommer i bad eller får spist, som du plejer, og det er rigtig skidt for os,” forklarer Eva Jakobsen, der er arbejdslivskonsulent i IDA.

Fysiske berøring fra andre – som kys, kram og at blive aet – sætter gang i produktionen af hormonet oxytocin, der også kaldes lykkehormonet. Hvis din hjerne fungerer normalt, har du hormonet på lager, og det ligger bare og venter på en undskyldning for at rulle ud i blodet.
De små skud oxytocin i løbet af en dag er med til at give os en følelse af samhørighed med andre, og det får os til at smile og le.

Du kan selv sætte skub i produktionen

Måske har du set programmerne med Morgensang på DR1 klokken 9 hver dag? Eller Højskolesangbogens profil på Facebook, hvor de synger hver aften klokken 20?
Måske tuner du endda ind for at se og høre med. Men du skal også synge med, højt. Uanset hvor åndssvagt det føles at gøre alene.
“Det at synge, og måske endda have dine venner eller din mor med på mobilen, der gør det samme, udskiller oxytocin, som var vi sammen. Det er en genvej, der udskiller hormonet, som var du sammen med andre. Det er altså ikke nok at se morgensang for hyggens skyld, du skal selv synge med,” understreger Eva Jakobsen.

Træn dig til et dopamin-fix

Selv om du aldrig har oplevet – og måske heller ikke helt tror på – “runners high”, så kan bevægelse være med til at udskille dopamin og endorfiner. En gåtur er pæn og også god for humøret, men allerbedst er det, hvis du fra tid til anden okser igennem og får pulsen helt op. Det sætter nemlig gang i dopaminproduktionen. Det samme kan latter, den slags der kommer helt nede fra maven af. Så du kan måske belønne dig selv med et show med din yndlings standupper, når du har trænet.

Lav burritoen på sofaen

Når kram og berøring fra andre mennesker er med til at vække vores lykkehormoner, skyldes det ikke kun, at det er mennesker, vi rigtig godt kan lide. Faktisk er kroppen (næsten) ligeglad. I mange tilfælde udspringer følelsen af velvære ganske enkelt af trykket på kroppen, som nervecellerne opfatter og veksler til velvære i hjernen. Derfor kan du øge dit velvære ved selv at imitere trykket fra et kram. Zetland deler rådene om et varmt karbad, hvor trykket fra vandet kan være som et varmt kram – men hvis du ikke har et badekar, kan stabler af bøger på din mave og lår, mens du ligger ned også være med til at give tryghedsfølelsen.

Nogle har måske en kugledyne eller et vægtet tæppe, som er blevet meget populære de senere år til urolige sovere, der opnår bedre og dybere søvn af at blive holdt mere på plads under dynen, mens de sover.

Ellers kan du selv lave fattigmandsudgaven – burritoen – hvor du ruller din dyne stramt omkring dig og folder enden om fødderne og holder armene tæt inde ved kroppen. Det ser ingenlunde elegant ud, mens du ruller dig ind, men du er jo også alene, så det gør ikke noget. Trykket fra den hjemmelavede sommerfuglepuppe hjælper med at frigive de hormoner, som et kram også ville.

“Men husk, at du ikke skal gøre alt alene. Sørg for at tale, ringe, synge og grine sammen med andre mennesker. Hver dag. Der skal ikke gå en dag, hvor du ikke har talt med nogen,” råder Eva Jakobsen.