Besøg IDAs andre hjemmesider

Tjekliste til studiestart

Overblik er nøglen til en god balance i hverdagen og i studiestarten. Derfor har vi lavet en grundig tjekliste med alt det, du skal have styr på, når du starter på dit studie. Kryds af ved behov og fejr de store og små sejre – det kan være en overvældende tid, så klap dig selv på skulderen; du gør det godt.


Bliv gratis studiemedlem

Tjekliste til studiestart

Overblik er nøglen til en god balance i hverdagen og i studiestarten. Derfor har vi lavet en grundig tjekliste med alt det, du skal have styr på, når du starter på dit studie. Kryds af ved behov og fejr de store og små sejre – det kan være en overvældende tid, så klap dig selv på skulderen; du gør det godt.


Bliv gratis studiemedlem

Alt det du skal have styr på inden studiestart

Det kan være svært at bevare overblikket, når man starter som ny studerende. Især, hvis du også lige er flyttet hjemmefra for første gang! Derfor har vi lavet en grundig tjekliste med alt det, du skal have styr på, når du starter med at studere. Så kan du fokusere på at nyde tiden i stedet.

Så klar er du til studiestart
Så klar er du til studiestart
Søg om SU

Du kan få SU, mens du er studerende. Ansøg lige her. (https://www.su.dk/su/soeg-su-i-minsu/)

Find studiebolig

I nogle af de store byer, kan det være en udfordring at finde en studiebolig, så begynd at søge, så snart du ved, hvor du skal studere. Prøv at holde et åbent sind og tjekke områder, du måske ikke havde forestillet dig.

Skift din adresse

Er du flyttet i forbindelse med din studiestart, skal du altid huske at skifte adresse på borger.dk (https://www.borger.dk/bolig-og-flytning/flytning_oversigt/flytning-i-danmark)

Få styr på forsikringer

Hvis du lige er flyttet hjemmefra, skal du tegne dine egne forsikringer. Indbo- og Ulykke er de vigtigste. Indboforsikringen dækker fx, hvis du spilder kaffe i computeren eller din cykel bliver stjålet. Ulykkesforsikringen dækker, hvis du kommer ud for en ulykke. Derudover dækker den også i laboratoriet på dit studie. IDA Forsikring har Danmarks billigste studieforsikringer, som du kan tilmelde dig lige her (Studieforsikringer – beregn din pris nu | IDA Forsikring)
.. Som studiemedlem af IDA får du gratis Indboforsikring hele din studietid.

Tilmeld dig fagforening og A-kasse

Fagforeningen hjælper dig igennem studietiden og giver dig adgang til særlige fordele. Derudover kan du også få faglig rådgivning og sparring, der bl.a. hjælper dig med at komme hurtig i job efter studiet. A-kassen udbetaler dine dagpenge, hvis du kommer til at gå ledig, når du er færdiguddannet. Du kan få dagpenge fra den første dag, du er ledig efter din uddannelse, så længe du har været medlem i mindst ét år i forvejen. Du kan melde dig ind i fagforeningen IDA for studerende her (https://studerende.ida.dk/bliv-studiemedlem/), og få gratis adgang til Akademikernes A-kasse så længe du er under 30 år. IDA er den største fagforening for studerende indenfor IT, naturvidenskab og ingeniørfag.

Læg et budget

Med et solidt budget har du overblik over din økonomi, så du ikke skal leve af pasta uden ketchup sidst på måneden. Husk også at sætte penge af til nyt pensum ved hver semesterstart.

Brug din kalender

Du får brug for at planlægge din tid som studerende. Find den type og teknik, der fungerer bedst for dig.

Lav en studieplan

Der er formentlig mere læsning på dit studie, end du havde forestillet dig, så læg en solid plan, så du når igennem så meget muligt. Og husk nu at sætte tid af til at slappe af og have det sjovt, også.

Opdater din laptop

Har du en velfungerende laptop i forvejen, så sørg for, at alle systemer og programmer er opdaterede og har det, du skal bruge på studiet. Er den gamle ved at stå af, er det måske tiden til at tænke over en ny, så du ikke skal bekymre dig om teknikken på studiet.

Download din studie-app

Mange campusser har deres egen app, som hjælper dig med alt det praktiske som studerende.

Bestil studiekort

Studiekortet er din identifikation og adgangsnøgle til campus og mange praktiske funktioner – og så skal du bruge det for at få studierabat mange steder.

Køb en taske

Du kommer til at rejse meget frem og tilbage til studiet, så sørg for, at du har noget ordentligt at fragte dine ting i.

Køb studiegrej

Hvad har man brug for på dit studie? Sørg for at have, hvad du skal bruge af ting som noteshæfter, overstregningstuscher, lommeregner, skriveredskaber og lignende.

Køb en termokop

De færreste kommer igennem hele studiet uden kaffe. Forkæl dig selv med en god termokop, så du kan nyde den på farten.

Indret din studieplads

Sørg for, at du har et sted, hvor du kan sidde godt og koncentrere dig, når du skal studere. På de fleste studier ligger det største arbejde uden for selve undervisningstiden, så det er vigtigt med gode rammer.

Fyld dit køleskab

Uden mad og drikke, dur den studerende ikke. Sørg for, at køleskabet er godt fyldt op til studiestart, så basen er i orden.

Pump din cykel og skaf en cykelhjelm

Bor du i cykelafstand til dit nye studie er en velfungerende cykel genial! Du får frisk luft og daglig motion – og så kommer du ofte hurtigere rundt inde i de store byer. Husk altid cykelhjelmen, inden du kører hjemmefra. Tjek, om du har en Indboforsikring – det er nemlig den, der dækker, hvis du er uheldig og din cykel bliver stjålet. Medlemmer ad IDA får en gratis Indboforsikring i hele deres studietid. Du kan bestille den her (link til Danmarks billigste studieforsikringer | Studiemedlem af IDA)

Læs din studieordning

I studieordningen finder du alle de relevante informationer om de fag, du skal igennem på studiet. Her kan du læse, hvad du kommer til at lære, hvordan undervisningen forløber, hvilken form for eksamen du skal til, hvordan du består og meget mere. Det er også her, du kan se, om der er nogen kurser, du bør gennemføre inden studiestart. Studieordningen finder du på dit studies hjemmeside.

Tag forberedende kurser

På mange studier forventes det, at du har styr på visse kompetencer, inden du starter. Andre steder er det bare en stor fordel, der gør det lettere for dig at følge med. Læs din studieordning for de forskellige fag for at tjekke, om der er nogle kurser, du bør tage, før du starter. Som medlem af IDA får du fri adgang til online studiekurser hos IDA Campus.

Køb dine studiebøger

Sørg for at købe pensum, så snart du har overblikket, så du kan følge med i dit studie.

Dan en studiegruppe

En god studiegruppe kan gøre studietiden meget nemmere, fordi du altid har nogen at sparre med.

Meld dig ind på dit studies sociale medier

Det sociale liv, er dét, der for alvor gør studietiden sjov. Dit nye studie har uden tvivl allerede en Facebook-gruppe drevet af dine kommende tutorer, så skynd dig at melde dig ind. Så går du ikke glip af nogen sociale arrangementer, og du har chancen for at finde ud af, hvem dine nye studiekammerater er på forhånd.

Print
38.000
Studiemedlemmer
15
Studiesteder
3000
Årlige events
47
Faglige netværk

Hvordan var det at finde rundt på dit uni?

Der er lange gange og mange lokaler, så hvordan finder du rundt på dit nye campus?