Besøg IDAs andre hjemmesider
Studiejob, praktik og projektsamarbejde

Hvad leder du efter i et studiejob?

En mand der smiler i sit kontormiljø
Et studiejob er meget mere end et økonomisk boost. Et studiejob kan være indgangen til dit første rigtige job efter endt afsluttende eksamen. Du kan lære at arbejde sammen med andre, og du kan få udvidet dine horisonter. Læs med og lær om de forskellige årsager til at finde et studiejob.

Indholdsfortegnelse

  • Et studiejob kan ikke undervuderes 
  • Faglige fordele 
  • Gode spørgsmål du kan spørge dig selv (og arbejdsgiveren) om, inden du vælger studiejob
  • Sociale fordele 
  • En vej til balance og struktur 
  • Et springbræt til fremtiden 

Et studiejob kan ikke undervuderes

Et studiejob kan give meget mere end blot en ekstra indkomst til studielivet. For studerende inden for STEM (Science, Technology, Engineering og Mathematics) kan et relevant studiejob være en nøgle til personlig og faglig udvikling. Det er en mulighed for at bygge bro mellem teori og praksis, udvide sit netværk og få uvurderlige erfaringer, der kan gavne karrieren på den lange bane. For de folk, der skal ansætte dig, kigger i høj grad på din erfaring. 

De kigger nemlig i højere grad på, om du har relevant erfaring under studiet i form af studiejob eller praktik, og de kigger mindre på dine karakterer. Derudover lærer du også dit område bedre at kende. Du finder ud af, hvad man faktisk laver i den virkelige verden. Det kan give mange nyuddannede en ro, fordi livet på den anden side af studietilværelsen faktisk ikke bliver så ukendt et territorium.
Emilie Lindquist, karriererådgiver i IDA

Faglige fordele

En af de mest åbenlyse fordele ved et studiejob er den praktiske erfaring, du får inden for dit fagområde. Som STEM-studerende kan du opleve, hvordan den teoretiske viden, du tilegner dig på studiet, bliver omsat til konkrete opgaver og projekter. 

For eksempel kan en ingeniørstuderende, der har et studiejob i en virksomhed, lære at anvende avancerede softwareværktøjer, udvikle nye produkter eller bidrage til problemløsning i virkelige projekter. En IT-studerende kan arbejde med programmering, databaser eller cybersecurity. Alt sammen noget, der giver indsigt i den branche, som du kommer til at arbejde i.  

Et studiejob giver dig også mulighed for at afprøve forskellige arbejdsområder. Måske er du usikker på, om du vil arbejde med forskning, udvikling, projektledelse eller noget helt fjerde. 

Faktaboks

Gode spørgsmål du kan spørge dig selv (og arbejdsgiveren) om, inden du vælger studiejob

Sociale fordele

Udover det faglige aspekt tilbyder et studiejob også sociale fordele, som kan være lige så vigtige. At arbejde i et team giver dig mulighed for at opbygge relationer med kolleger, der deler din passion for dit fag. Her kan I nørde detaljer, og du kan udvide dit netværk og skabe forbindelser, der kan være gavnlige, når du har afleveret speciale og er klar til dit første job. 

Du lærer at arbejde sammen med andre, og du lærer, hvordan du begår dig på arbejdsmarkedet. Det kan være en stor fordel at kende til dette, inden du færdiggøre studiet. Du får øvet alle dine sociale og personlige kompetencer i arbejdssammenhæng, og dem får du med garanti brug for, når du lander dit første job.
Emilie Lindquist, karriererådgiver i IDA

Og en sidste og relevant ting, du kan have for øje, når du kigger efter et studiejob, er hvilken type arbejde du skal udføre. Du skal spørge dig selv hvilken type arbejdsopgaver, du trives i. Det gælder både om at kigge på det faglige indhold i jobbet, altså opgaverne, men også rammerne omkring jobbet – er der meget teamwork eller meget individuelt arbejde?

Og så handler det i den grad også om at mærke efter, hvad du synes lyder spændende. Mange ved ikke præcis hvilken drejning deres karriere tager, og derfor er det rigtig vigtigt at vælge efter sin motivation.

IDA Studiejobfinder

Find dit næste studiejob her

Med IDA Studiejobfinder kan du finde dit næste studiejob, praktikplads eller projektsamarbejde. Du kan filtrere efter dit fagområde, og så får du jobmuligheder tilbudt, der passer til lige din profil.

En vej til balance og struktur

Et studiejob kan også hjælpe dig med at skabe struktur i din hverdag. At kombinere studie og arbejde kræver planlægning og prioritering, hvilket er en evne, der vil gavne dig i mange år fremover. Mange studerende synes faktisk, at de bliver mere effektive med deres tid, når de har faste arbejdsopgaver ved siden af studiet. 

Samtidig kan det være en god afveksling fra det akademiske liv. Et studiejob giver dig mulighed for at få et skift i fokus og arbejde med opgaver, der er mere praktisk orienterede. Dette kan reducere stress og øge din motivation for studiet, fordi du kan se, hvordan din uddannelse relaterer sig til det virkelige liv. 

Et springbræt til fremtiden

En af de største fordele ved et studiejob er, at det kan fungere som et springbræt til din fremtidige karriere. Mange virksomheder ansætter studerende på deltid med henblik på at tilbyde dem fuldtidsstillinger efter endt uddannelse. Dit studiejob kan med andre ord blive din adgangsbillet til drømmejobbet. 

Og selv hvis du ikke ender med at arbejde for samme virksomhed, vil erfaringen fra et studiejob gøre dig mere attraktiv på arbejdsmarkedet. Du viser, at du er engageret, har praktisk erfaring og er klar til at tage ansvar. 

Et studiejob som STEM-studerende er mere end blot en indtægtskilde. Det er en mulighed for at udvikle dig fagligt og socialt, skabe struktur i din hverdag og forberede dig på fremtidens arbejdsmarked. Så hvis du overvejer, om du skal tage et studiejob, er svaret klart: Det kan blive en af de bedste investeringer, du gør i din fremtid. 

Relateret

Hvis du blev klogere på, hvad et studiejob kan gøre for dig og din fremtid, så kan du læse mere af samme indhold herunder.
IDA Studiejobfinder
Find et spændende og givende studiejob, praktikplads eller projektsamarbejde med IDA Studiejobfinder.
Løn og vilkår, når du skal i praktik som diplomingeniør
Som studerende på diplomingeniørstudiet skal du et halvt år i praktik. Læs mere om den erfaring, du får, samt hvad du skal være opmærksom på med hensyn til dine vilkår og løn.
Skriv den gode praktikansøgning
Drømmer du om at få foden indenfor i erhvervslivet og få værdifuld erfaring, mens du stadig studerer? En praktikplads kan være din vej som studerende til at få en smagsprøve på din fremtidige karriere.
Få hjælp til kontrakt og løn
Er din ansættelseskontrakt som den skal være? Får du den løn, som du er værd? Få læst din kontrakt igennem af IDAs juridiske rådgivere. Gælder også for studiejobs.
IDAs lønberegner
Vil du gerne blive klogere på, hvad du kan forvente at få i løn som nyuddannet på det private arbejdsmarked? Med IDAs lønberegner kan du lære mere om dine muligheder.
Skal du have fingrene i det fedeste studiejob?

Brug IDA til din fordel

Nu kender du til alle fordelene ved at have et studiejob. Du kan bruge IDA Studiejobfinder til at lede efter stillinger, men du kan også bruge IDA til at tune dine faglige profil. I IDA Campus kan du tage relevante onlinekurser, der giver dig kompetencer, som virksomhederne efterspørger. IDA hjælper også med at optimere dit CV – du kan altid tage fat i vores kompetence karriererådgivere.