Besøg IDAs andre hjemmesider

Usikker, nervøs og i tvivl? Godt! Så er du helt normal

På tærsklen til arbejdsmarkedet er det almindeligt at reagere med tvivl på egne evner. Det er en afgørende fase, hvor du træder ud af din trygge puppe på studiet. Fra IDAs karriererådgivere lyder rådet: Begå fejl, stil spørgsmål og tvivl alt det, du har behov for.

Nyuddannet

Velkommen til et nyt kapitel

»Begå fejl, stil spørgsmål og tvivl alt det, du har brug for,« lyder rådet fra karriererådgiver i IDA, Sanne Mattebjerg.

Endelig er du der. Kandidatgraden er i hus, men hvad så? Tiden op til og lige efter, at man er færdig som studerende, kan være nervepirrende og afføde en masse tvivlsspørgsmål: Kan jeg mit fag godt nok? Er mine karakterer høje nok? Hvad nu hvis jeg ikke kan gøre den forskel, jeg gerne vil? Hvordan får jeg det job, jeg gerne vil have – og hvad hvis jeg vælger forkert? Hvordan vil det være at have et job? Og er det egentlig ok at være kræsen?

»Det er helt almindeligt at have alle de her tvivlsspørgsmål summende i hovedet. For nogle kommer de snigende i skiftet mellem bachelor og kandidat, og så selvfølgelig når man er lige ved at være klar til arbejdsmarkedet,« siger Sanne Mattebjerg.

 

Tvivlen udvikler dig

Hun minder om, at det generelt er positivt at stille spørgsmål og tvivle. Tvivlen er en drivkraft, som får os til at overveje vores valgmuligheder og i sidste ende træffe valg. Så på den måde er den indirekte med til at udvikle os som mennesker, siger hun.

»Hvis vi ikke tvivler, er det fordi, vi holder os på den sikre side. Eller prøver på det. Det er ikke muligt at forudse konsekvenserne af valg eller fravalg, og det er en vigtig pointe: Du er nødt til at prøve nogle ting af, før du opdager, hvad du trives med og ikke trives med. Det, du måske ikke regnede med, var noget for dig, kan vise sig at være det helt rigtige. Gå ind i dit nye arbejdsliv med et åbent sind og afprøv nogle ting. Der er ingen færdig løsning. Det er også en god idé at bruge sit nærmeste netværk, som har prøvet at gå fra studie- til arbejdsliv. Det kan være søskende og venner. Tal med dem, du kender, og spørg ind til, hvordan det var for dem.«

 

Er jeg god nok?

Den hyppigste kilde til nervøsitet blandt nyuddannede er, om de er gode nok – underforstået om de har de rigtige kompetencer på det niveau, der skal til for at lykkes i et job. De fleste har en oplevelse af, at det, de har lært på universitetet, ikke tæller, fordi “det er jo ikke rigtig erfaring”, siger Sanne. Mange tillægger også karakterer på studiet stor betydning for deres muligheder på jobmarkedet. Også langt større betydning end berettiget.

 

Ledighed de første år

Som nedenstående grafer viser, så er ledigheden blandt IDAs medlemmer generelt lav. Dog er det langtfra unormalt at være ledig som nyuddannet.

tre pie charts der viser ledighed for en nyuddannet civilingeniør hhv i perioden første år, 1-2 år og 2-4 år efter endt uddannelse
tre pie charts der viser ledighed for en nyuddannet diplomingeniør hhv i perioden første år, 1-2 år og 2-4 år efter endt uddannelse
tre pie charts der viser ledighed for en nyuddannet it´er hhv i perioden første år, 1-2 år og 2-4 år efter endt uddannelse
tre pie charts der viser ledighed for en nyuddannet naturvidenskaber hhv i perioden første år, 1-2 år og 2-4 år efter endt uddannelse

Alt tæller

»Lad os slå fast med det samme: alt det, du har lært på universitetet, tæller som kompetencer. Det kan godt være, at andre er bedre end dig, men det ændrer ikke på, at du enten har teoretisk viden eller praktisk erfaring med en masse metoder, processer og emner. Virksomhederne ved godt, at du er nyuddannet, og de forventer altså ikke, at der kommer en ekspert ind ad døren,” siger Sanne.

Og taler vi om karakterer, så kan gode karakterer i nogle tilfælde selvfølgelig godt give en fordel, men du kan sagtens få et godt og succesfuldt arbejdsliv, selvom du ikke har de højeste karakterer. Sat på spidsen indikerer karakterer blot, at du kan opfylde kriterierne ved en universitetsopgave, men de siger nødvendigvis ikke noget om, hvorvidt du vil lykkes i et job.

Virksomhederne er da heller ikke særlig optaget af karakterer. I IDAs rekrutteringsanalyse fra 2020 lavet blandt virksomheder, der ansætter nyuddannede IDA-medlemmer, peger kun 7 % på, at det er særligt vigtigt at fremhæve sine karakterer i sit CV.

 

Det er godt at fejle

Kombinationen af blandt andet sociale mediers glansbilleder af virkeligheden, og at vi er opflasket med karakterer som pejlemærke, har fremelsket en nulfejlskultur, der ikke er sund, og som kan skabe unødig nervøsitet hos den enkelte, mener Sanne. Hun råder derfor alle nyuddannede til at se fejl som nyttig læring i stedet for at forsøge at vige uden om dem. For fejl er med til at udvikle os.

»Vi begår alle fejl. Se fejl som noget positivt og som noget, du bliver bedre af. Hvis du afprøver noget, og det ikke lykkes, ja, så finder du ud af hvorfor, og så lægger du en ny strategi og gør det anderledes næste gang. Det eneste, der kan være dårligt ved fejl, er, hvis man ikke lærer af dem.«

Relateret