Besøg IDAs andre hjemmesider

IDA Mentor – et mentorprogram for nyuddannede

I IDA har vi et mentorprogram, som særligt er rettet mod nyuddannede, der befinder sig i begyndelsen af deres karriere. I dette mentorprogram kan du blive matchet med en mentor i et 1:1 forløb på 6 måneder. For at blive en del af IDAs mentorprogram for nyuddannede, må du max have to års arbejdserfaring.

Hvorfor få en mentor?

En mentor er din personlige sparringspartner, der i en professionel og faglig relation, hjælper dig med at håndtere karrierens muligheder og udfordringer. Der kan være mange grunde til, at en mentor er relevant for dig netop nu. Især hvis du er ny på arbejdsmarkedet og savner sparring om at finde dig ordentligt til rette. Det kan også være, at du snart får en ny rolle i teamet for første gang og i den forbindelse trænger til et fortroligt rum, hvor processen kan diskuteres.

Dit udbytte som mentee kunne eksempelvis være: Hjælp til at arbejde struktureret med muligheder, udfordringer og problemstillinger i dit arbejdsliv. Et fortroligt rum hvor svære emner kan drøftes. Bedre muligheder for at kunne sætte mål for din karrieres udvikling. Ny indsigt fra en erfaren person med en faglig forståelse for din branche.

Match

Vi lægger stor vægt på at finde det rigtige match mellem mentor og mentee, derfor kan vi heller ikke garantere et match. Alle match gennemføres på baggrund af skriftlige tilmeldingsskemaer. For at vi kan finde et godt match, er det derfor vigtigt, at du udfylder dit tilmeldingsskema grundigt. Når vi skal matche mentorer og mentees lægger vi bl.a. vægt på faglige og personlige kompetencer, erfaringer, mål, udfordringer og geografi.

Link til tilmelding kommer snart. Ønsker du at modtage en mail, når tilmelding er mulig, så skriv til idamentor@ida.dk.

Det er et krav, at du er i arbejde, når du tilmelder dig programmet. Hvis du er nyuddannet og ledig har vi dog et andet tilbud om at få et kaffemøde med et erfarent IDA-medlem. Du kan læse mere om kaffemøde-projektet for nyuddannede ledige her: Drik en kop kaffe med et erfarent IDA-medlem

Deadlines for tilmelding til mentorprogrammet

Deadlines for tilmelding til mentorprogrammet er i februar og september.

Vi har to mentorprogrammer i IDA:

Det første er vores 6 måneders mentorprogram, som er for vores nyuddannede, der har max to års erfaring, som præsenteret ovenfor.
Det andet er et 9 måneders mentorprogram, som er for alle medlemmer, der har mere end to års erfaring.

Mentor og mentee mødes 4-6 gange i et 6 måneders forløb. Møderne varer typisk 1 1/2 time, og det er dit ansvar som mentee at udarbejde dagsordenen.

 

Processen efter tilmelding

Finder vi et godt match til dig, bliver du inviteret på kursus sammen med de andre matchede mentees. Kurset holdes online. På kurset vil vi gennemgå rammerne for mentorprogrammet samt præsentere en række værktøjer, som du kan bruge i mentorrelationen. Efter kurset bliver du præsenteret for din mentor, og jeres mentorforløb kan nu begynde.

Hvis du har spørgsmål vedrørende mentorprogrammet så kontakt endelig vores programledere:

 

Mentorprogramleder for 6 mdr. programmet:

Emilie Lindquist, IDA

T: 33 18 97 58

E: eml@ida.dk

 

Program og pris for IDAs 6 mdr. program

Medlem af IDA Egenbetaling: 995,-

Medlem af IDA Firmabetaling: 1.995,-

Relateret indhold
Vil du gerne have en mentor?