5 tips og tricks til ITU
5 tips og tricks til ITU
Early bird gets the worm – de studerende på IT-Universitetet i København har opdaget fordelen ved at være i god tid med mere end opgaverne.
Vi har samlet 5 tricks til at gøre studielivet både nemmere, billigere og sjovere.
- For et depositum på nogle få hundrede kroner, kan du få en parkeringsbillet til ITU’s parkeringsområder, som er gyldig et helt år.
- Hvis man melder sig som frivillig i kaffebaren Analog, får man ud over en masse gode venner også gratis kaffe!
- Køb din frokost i pausen inden frokostpausen, hvis du kan. Kl. 12 starter der en kø, som kan blive uoverskueligt lang.
- Kom tidligt, hvis du vil booke et glasbur. De kan kun bookes på dagen, og de bliver hurtigt taget! (Det samme gælder, når du når til specialet – book din specialeplads i god tid.)
- Der er billige gyldne damer i fredagsbaren Scroll, og hvis du får masser af selvtillid af nogle øl, så er der sangaften, hvor de studerende kan stille op og give i nummer i Analog ca. en gang om måneden.
Der er helt sikkert både faglige fællesskaber, og de mere sociale af slagsen som de frivillige i Scroll og Analog dyrker. Men vi håber også, at du har lyst til at være en del af fællesskabet i IDA. Du får hele første år gratis.