Besøg IDAs andre hjemmesider
Stress

Sådan kommer du tilbage fra en stresssygemelding

Person kigger ud i luften, imens kan ligge på en bænk.
Det kan være svært at vende tilbage til det miljø, der gjorde dig syg, men med de rette værktøjer kan du sagtens overkomme det og komme tilbage endnu stærkere.

Indholdsfortegnelse

  • Det kan være svært at komme tilbage 
  • Stress er udbredt 
  • Konsulentens gode råd til at vende tilbage efter stress
  • Man kan være presset, og man kan være stresset 

Det kan være svært at komme tilbage

Hvis du har brændt nallerne på en varm bageplade, så er du ekstra forsigtig, næste gang du skal have en plade ud af en brandvarm ovn. Måske kender du den fornemmelse. Og det er simpelthen fordi, kroppen tager ved lære og husker de ting, der ikke er godt. 

Og det er lidt det samme, hvis det er dit studiested, der har udløst stressreaktionen, så kan det være rigtig svært at komme tilbage. Det kan være, at du nærmest føler dig klar, og så kommer du tilbage, og så siger det bare smask, fordi du træder ind i det miljø, der gjorde dig syg, fortæller en arbejdslivskonsulent fra IDA med ekspertise i blandt andet håndtering af stress.
Sita Borman, arbejdslivskonsulent i IDA

Stress er udbredt

Over hver fjerde dansker mellem 15-30 har haft så alvorlige stresssymptomer, at de enten har opsøgt deres læge eller har været sygemeldt fra deres uddannelse. Og 54 % har det sidste år følt sig stressede hele tiden eller det meste af tiden. Tallene kommer fra Ungetrivselsrådet, der er et netværk af forskellige organisationer, der arbejder med unge.

Her har næsten 2000 studerende fra hele landet deltaget. Så hvis du ikke selv har været ramt af stress, så kender du højst sandsynligt én, som har. Årsagerne kan være mange, men arbejdsmarkedskonsulent i IDA, Sita Borman, peger på en række indre og ydre faktorer, som årsagerne.    

De ydre faktorer kan eksempelvis være, at der kommer flere og flere i klasserne eller at underviserne ikke er gode nok til at koordinere afleveringer, så de klumper sig sammen og derved øger presset. 

Og så er der de indre faktorer, som blandt andet er, at vi har en ungdom i dag, som i høj grad vurderer sig selv hele tiden i forhold til andre. Man sammenligner sit eget usikre indre med de andres tilsyneladende sikre ydre.
Sita Borman, arbejdslivskonsulent i IDA

Du er altså langtfra alene om at have oplevet stress, og alene den kendsgerning kan være vigtig at holde fast i på vejen tilbage til livet som studerende. 

Faktaboks

Konsulentens gode råd til at vende tilbage efter stress

Mand i pink regnjakke står med ryggen til foran en skov med to store veje foran ham. Psykologhjælp til studerende Mand i pink regnjakke står med ryggen til foran en skov med to store veje foran ham. Psykologhjælp til studerende
Vi er med gennem op- og nedture

Få gratis psykologhjælp hos IDA

Mistrives du på dit studie? Eller føler du dig stresset? Så tøv ikke med at kontakte IDA. Her kan du få den rette hjælp under dit studieforløb.

Man kan være presset, og man kan være stresset

Stress er en biologisk reaktion hos dyr og mennesker, der hjælper os med at håndtere farlige situationer og udfordringer. Den øgede mængde adrenalin, det høje blodtryk, hjertebanken og spændte muskler er en god hjælper, hvis man pludselig står overfor et rovdyr og skal flygte eller kæmpe.

Heldigvis er det ikke så ofte, at det man møder er et glubsk rovdyr på cykelstien, men der er masser af andre ting, der kan udløse stressreaktioner. Også som studerende. Det er bare vigtigt at huske på, at der er forskel på at være presset og at være i en konstant tilstand af stress. Begge dele udløser stresssymptomer, men det er kun den langvarige, som er skadelig. 

Det kan jo være, at du skal nå en deadline på en opgave, eller en eksamen der presser sig på. Humlen er, at det er en begrænset periode, hvor man så bagefter får mulighed for lige at komme ned i gear igen. Det er som sådan ikke er farligt. Man får lige lidt mere adrenalin i kroppen, der gør, at man tænker mere klart.
Sita Borman, arbejdslivskonsulent i IDA

Du skal altså ikke frygte den enkelte episode, hvor du kan opleve stress, når du er vendt tilbage på studiet. Men tilstanden må ikke gå hen og opstå i situationer, der ikke bør udløse stresssymptomer. 

Held og lykke med din tilbagevenden, og husk så, at du ikke er den eneste, der har haft stress, og at det er vigtigt, du tager det i dit eget tempo i det omfang, dit studie tillader det. 

Relateret

Hvis du synes, at denne artikel gav dig indsigt i håndtere stress kan du finde mere inspiration i relateret indhold herunder:
Balance i sit studieliv
At opnå balance i studielivet er afgørende for både trivsel og akademisk succes. Dette kursus vil give dig praktiske værktøjer og indsigt, der hjælper dig helt konkret.
IDA Stresstest
Test dit stressniveau. Bemærk, testen giver kun en forståelse af din nuværende situation. Den kan ikke erstatte en faglig og personlig vurdering. Kontakt en læge, hvis du er i tvivl.
Studieliv uden stress - hvordan tackler du stress?
Hver tredje nye studerende føler sig meget stresset, det viser en undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut. Hør fra studerende Michelle Bausager om selv at blive slået ud af kurs pga. stress
Studieliv uden stress - ekspertens råd
Stressrådgiver Thomas Pape giver svar på, hvad stress er, og hvordan det påvirker os. Du vil desuden få gode råd til at håndtere stress i forbindelse med din uddannelse.
Gør noget ved det

Buk ikke under for stress

Afklaring kan være en stor forløsning – især på stressfronten. Om det er eksamen, der presser, din fremtidig efter studiet eller noget helt tredje, så sidder IDA karriererådgivere klar til at hjælpe dig.

Har du brug for gratis psykologhjælp? Så kontakt også IDA