Det første skridt, er at anerkende, hvis du kæmper.
Vi er blevet bedre til det, men stress har alt for længe været et tabu.
Vi har et menneskeligt instinkt og socialt behov for at passe ind, og vi vil derfor gøre alt for ikke at fremstå som sårbare, usikre og fejlbarlige. Det kan især gøre sig gældende i et studiemiljø, hvor man måske ikke kender nogen, eller ikke tør indrømme, at man finder det svært at følge med eller passe ind. Oftest viser det sig dog, at der er rigtig mange andre, som går med præcis samme følelse, og det kan være en lettelse at åbne op. Og det kan være med til at forebygge, at tingene hober sig op og bliver større og mere uoverskuelige.
Måske er det ikke dig, men din medstuderende, som har svært ved at skabe balance i hverdagen.
Ræk ud. Det gavner jer begge.
Stress er et stigende problem i samfundet, især blandt unge. Og hvis ikke vi taler åbent om det, får vi aldrig brudt den onde cirkel og ændret kulturen. Så hvis du mærker symptomer på stress, eller er i tvivl om det er det, så ræk ud og spørg efter hjælp.
Spørg også gerne ind, hvis du er bekymret for en medstuderende eller en ven. Det er ikke sikkert, at de selv har opdaget, at de er på vej ud i stress – eller de er måske bange for at indrømme det.