Find fodfæste på studiet
En guide til dig, der ikke taler sproget (endnu)

Bliv klar til en af de større overgange i livet fra gymnasie til videregående uddannelse.

Denne artikel er særligt henvendt til dig, der gerne vil navigere i det akademiske miljø og endnu ikke er fortrolig med de sociale og akademiske “koder” på studiet. Så hvis du synes, at det er som at træde ind i en eksklusiv kreds, hvor alle de andre studerende kender reglerne på forhånd, så er dette til dig. Få noget af det grundlæggende på plads, så du kan komme godt fra start.

I denne artikel:

• Det akademiske kvarter
• Indleveringer og deadlines
• Det akademiske sprog
• Introuger og netværk
• Pensum og forberedelse
• Læsegrupper og samarbejde
• Normering ECTS
• Fritid og sociale aktiviteter
• Titler og roller

Spoiler alert
Bare så vi får det ud af vejen med det samme: Du er ikke alene om at tro, at alle andre har styr på alt på forhånd, når I starter på studiet! Eller at du ikke føler dig hjemme, hvorimod andre blomstrer op.
Det hedder flertalsmisforståelse, og det rykker ved grænsen for, hvad man tror er virkeligheden. Bær erfaringen med dig, når du træder ind i et nyt kapitel af dit studieliv – det er en ny begyndelse for mange, uafhængigt af hvordan I hver især møder forandringen.

Det akademiske kvarter

Findes det på dit uddannelsessted, så er en af de første uskrevne regler, du vil støde på, det akademiske kvarter. Det kan virke mærkeligt, at der står undervisningsstart 9:00, og så kommer underviseren først på et kvarter senere. Men det er en tradition, hvor undervisningen typisk starter 15 minutter efter det annoncerede tidspunkt.

Formålet er at give både studerende og undervisere tid til at komme på plads. Det akademiske kvarter er ikke en undskyldning for at dukke op i sidste øjeblik, men snarere en buffer for at sikre, at alle har fundet en plads og er til stede fra starten af undervisningen.

Indleveringer og deadlines

Du kan komme ud for at undervisere ikke koordinerer med hinanden ift. arbejdsbyrde, så du får flere opgaver med tidsfrister, der ligger tæt op ad hinanden. Du skal så vurdere, hvordan du når dine opgaver til tiden.

Sæt dig ind i studieordningen og lær teknikker til effektiv personlig planlægning. Brug kalendere og to-do lister til at holde styr på dine opgaver og sørg for at starte på dine projekter i god tid. Sørg for at afstemme forventningerne og resultaterne med de faktiske forhold.

Læs også: Lær teknikker til effektiv personlig planlægning i studietiden

Det akademiske sprog

Lad os bare få det af vejen med det samme: Det akademiske sprog kan være en kompleks del af videregående uddannelser. Det kan virke som om det er ”almen viden” hvordan man formulerer sig akademisk.

Uddannelses- og Forskningsministeriet har lavet en undersøgelse, som viser, at den hyppigste grund til frafald på videregående uddannelser er det faglige niveau, som vurderes at være for højt. Heri ligger “sprog”-barrieren.

Ifølge IDA overvejer en ud af fem studerende, der oplever stress i studietiden, at afbryde deres uddannelse. Det skal tages alvorligt.

Vær opmærksom, hvis du begynder at mærke, at det er en barriere, og at din interesse for uddannelsen som helhed bliver mindre.

Det akademiske sprog er ikke et, du møder særlig mange steder i din dagligdag. Det kan derfor være en god investering at sætte dig ind i formen. Akademisk sprog handler meget om præcision, objektivitet og formel struktur.

Det kan være, at du ikke er stødt på denne form tidligere eller ikke har haft mulighed for at øve det på samme niveau som nu. Det er en fordel at have et godt greb om det akademiske sprog, når du skal skrive opgaver, deltage i diskussioner og bearbejde faglitteratur.

Heldigvis er det en indtænkt del af undervisningen, at du kan øve det. Du får videnskabelige artikler som primær og sekundær litteratur på pensum. Og du kan også øve dig i at skrive akademisk og få feedback fra medstuderende i læsegrupper, og når du skal have vejledning hos undervisere eller hjælpelærere.

Invester lidt tid i at knække koden og husk, at det er en færdighed, der udvikles over tid, og ikke noget du forventes at være god til fra dag ét.

Introuger og netværk

Introugerne har til formål at lette overgangen for nye studerende og falde til i det nye studie. Det er forskelligt, hvordan studiestederne har sammensat programmet, men generelt er det en tid fyldt med sociale arrangementer, information og introduktion til studiet. Det er helt normalt, at du oplever, at der er meget på skemaet og overvejer, i hvor høj grad du orker at være til stede til alting.

Vi vil opfordre til, at du bruger tiden til at lære dine medstuderende at kende og begynder på at opbygge et lille netværk – det behøver ikke kun at være på dit hold, men gerne også til sociale arrangementer og lignende. Sæt barren, hvor du kan overskue det – hvis du er meget social, så hop i den dybe ende. Hvis du er mere tilbagetrukken, så kan du fx vælge at snakke med en anden studerende om dagen og lære en ny ting om dit nye studiested.

Netværket vil være uvurderligt både socialt og fagligt gennem din studietid – det er her, du kan finde støtte, når du kæmper med at finde hoved og hale i studierne, og finder ud af, at de kan være lige så lost, som du er. Det er en stor fordel at gå igennem den oplevelse sammen med andre.

Introforløbet er også tiden, hvor du får insider viden om studiet og campus, så du har overblikket til senere, når du måske ikke har lige så meget tid til at sætte dig ind i hvordan eksamensplatformen fungerer, og hvem din studierådgiver er.

Pensum og forberedelse

Et af de større skift fra gymnasiet til videregående uddannelse er mængden og dybden af pensum. Der er ingen, der holder øje med, hvordan du læser og hvor meget, selv om der er forventning om, at du forbereder dig til dine kurser. Husk bare, at der er forskellige niveauer af pensumlæsning.

Få et overblik over læsebyrden, når du får pensumlisten og lav en plan for hvilke emner er nødvendige for at forstå forelæsningen, hvilke er gode at læse op på efter forelæsningen, og hvad du skal kunne til eksamen.

Lyt også med på IDA Lyd – din studiepodcast:
Studiemotivation S03 E5-E6

Effektiv læsning og studievaner kan spare dig meget tid i forhold til at holde trit med dit studie. Find fx en god læsesal, så du undgår overspringshandlinger, når du sidder derhjemme, og kan gøre det til en rutine at holde forberedelse og fritid adskilt.

Læs ude – enten på bibliotek eller parken, hvis vejret tillader. Det giver dig en anden form for koncentration, når du adskiller hjem og arbejde.

Læsegrupper og samarbejde

Læsegrupper er en glimrende mulighed at finde støtte hos andre til at forstå komplekse emner. Det er også en genial måde at dele arbejdsbyrden, og det kan gøre de svære fag lettere at overkomme.

Måske er ingen klar til at erkende det de første par uger. Men I er nok alle spændte, overvældede og søger svar på en masse spørgsmål, som du tror, at du er alene om. Det er du ikke.

På nogle steder bliver I delt op i læsegrupper, og andre steder skal I selv finde ud af det. Bliv enige i læsegruppen om spillereglerne og få arbejdsbyrden og deltagelsen til at passe til din arbejdsstil. Lav en aftale om at møde regelmæssigt. Det vil ikke kun støtte dig fagligt, men også udvide dine sociale relationer blandt studiekammerater. Brug hinanden til at forstå uddannelsens krav og fordel ressourcer, så I kommer mest effektivt igennem forløbene.

Normering

Nu bliver det kassetænkning: Normering er den forventede tid, det tager at gennemføre uddannelsen på fuld tid. Det betyder 60 ECTS per år fordelt på to semestre. ECTS er en europæisk standard for arbejdsbelastning for gennemførsel af uddannelsesforløb.

Normeringen kan fungere som en rettesnor at planlægge din tid på studierne, så du har tid til alt det andet, der optager dig i livet. Det skal der nemlig også være plads til.

Overvejer du eller har brug for at indskrive dig for færre ECTS-point i et semester, kan det resultere i en forlænget studieperiode.

Tal med din studievejleder, hvis du overvejer at ændre i studieforløbet. De kan rådgive dig om mulighederne, du står overfor.

Sociale arrangementer og balance

Studielivet handler ikke kun om at blive fagligt dygtig. Sociale arrangementer og fritidsaktiviteter spiller også en betydelig rolle for, at du trives på dit studie.

IDA opfordrer især i studiestarten til, at du siger lidt oftere ja til at deltage i sociale arrangementer end du vil den resterende studietid. Det gør vi, da vi har erfaret at mange, som fravælger de sociale tilbud, kommer til at isolere sig og er i risiko for at opleve stress på studierne. Sig ja oftere, men gør det på dine præmisser.

Du kan deltage i sociale arrangementer på studiet eller i IDA, sportsaktiviteter eller studenterforeninger og lignende for at få en afvekslende og berigende studietid.

Lav en aftale med læsegruppen eller nogle fra dit hold om at følges til et eller to events, hvis du ikke har lyst til at deltage alene.

Husk at studielivet er andet end bøger og læsegrupper. 

Titler og roller på universitetet

Universitetets kerneopgaver er at fremme forskning og give forskningsbaseret undervisning. Her vil du støde på forskellige titler og roller, som det er en god idé at være bekendt med, særligt når du navigerer i studiemiljøet eller ønsker at engagere dig i projekter med forskningsfokus.

Rollebeskrivelserne kan give dig indblik i hvilket akademisk eller administrativt niveau vedkommende er på og hvilken hjælp og engagement, du kan forvente fra dem.