Besøg IDAs andre hjemmesider
Balance

Overvejer du at tage pause fra studiet?

Person sidder i vindueskarm og kigger ud i luften
Der kan være mange grunde til at overveje en pause; mere tid til personlige projekter, økonomiske hensyn eller til at forebygge udbrændthed. Men hvad indebærer det egentlig at tage en pause, og hvordan kan du bedst planlægge den, så det gavner dig i det lange løb?

Indholdsfortegnelse

  • Hvor lang tid kan man holde pause?  
  • Fordele og ulemper ved at tage en pause fra studiet. 
  • Hvordan tager man helt konkret en pause? 
Det siger karriererådgiver

Hvor lang tid kan man holde pause?

På langt de fleste universiteter i Danmark er det muligt at tage en studiepause, også kaldet orlov, i en periode. Pausen kan vare alt fra et semester til et år, afhængigt af de specifikke regler på netop din uddannelse. Og ifølge en karriererådgiver kan det at tage en pause lige præcis være den handling, der kan give dig en klarhed over din situation. 

Altså jeg er jo fan af pauser.

siger Sanne Mattebjerg, der er karriererådgiver i IDA, og som har stor erfaring med at rådgive unge studerende.

Ifølge hende så vil behovet for at trække sig altid komme op til overfladen på et tidspunkt, også selvom man ignorerer det. Så vil det bare komme til udtryk med en stressreaktion. Så det handler om at mærke efter og finde ud af, om du har behov for at lave noget andet i en periode. For en pause er jo ikke det samme som at lægge sig hjem på sofaen med Netflix og take-away i et semester. 

Jeg tror, at flere har tendens til at lukke ned for behovet, frem for at lytte til det. En pause giver en mulighed for at finde ud af, om de forventninger du havde til studiet nu også er det, som der så er sket. Og her kan det være værdifuldt at lave noget helt andet. Det kan være et fagrelevant job, en rejse eller et job på en café.
Sanne Mattebjerg, Karriererådgiver hos IDA.
FAKTABOKS

Fordele og ulemper ved at tage en pause fra studiet

Proceduren

Hvordan tager man helt konkret en pause?

Hvis du beslutter dig for at tage en pause, skal du typisk ansøge om orlov på din uddannelse. Hvert universitet har sine egne regler og procedurer, så det er vigtigt at undersøge, hvordan det fungerer på din uddannelse. Nogle steder kan du tage orlov uden grund, mens du andre steder skal have en særlig årsag som for eksempel sygdom eller barsel. Husk også at overveje, hvordan din SU og eventuelle stipendier påvirkes af en pause. 

At tage en pause fra dit studie kan altså være en sund og nødvendig beslutning, hvis det sker af de rette årsager. Uanset om du vil arbejde, rejse, tage hånd om din mentale sundhed eller forbedre din økonomi, kan en pause give dig tid og plads til at fokusere på dig selv. Dog er det vigtigt at overveje både fordele og ulemper, så du træffer den rigtige beslutning for din fremtid. Planlæg din pause grundigt, så du vender tilbage til studiet med fornyet energi og motivation til at færdiggøre din uddannelse. 

Relateret

Hvis du synes, at denne artikel gav dig indsigt i studiestarten, så kunne det være, at du finder mere inspiration i andet indhold som disse herunder:
Den gode pause
En god pause er guld værd. Og det er især vigtigt at huske, når eksamenstiden ruller ind over landets uddannelsesinstitutioner på samme tid som solen pipper frem efter sin egen lange pause.
IDA Lyd - Selvledelse og pauser
I denne korte ekstra episode af IDA Lyd vil ledelsesekspert Louise Sparf forklare dig, hvorfor vi skal stoppe med at dyrke travlheden og i stedet hylde pausen.
IDA Campus - Få ro på til eksamen
Kurset er skræddersyet til at hjælpe dig med at forstå og arbejde med dit nervesystems reaktioner.
Den introvertes guide til studiestarten
For nogen er studiestartens introlege, guidede ture og navnerunder en kæmpe fest, og for andre en udfordring.
IDA hjælper dig videre

Er du klar til at komme i gang?

Som studiemedlem af IDA får du personlig rådgivning, aktuelle kurser, workshops og webinarer, der hjælper dig med at holde balance i studielivet.