Et velfungerende gruppearbejde

Et kerneelement på videregående uddannelser er gruppearbejdet. Det er ikke kun fordi det er en god måde at sikre, at I får lavet det faglige arbejde, men også en god øvelse i at samarbejde med andre. Og fordele ved at være en del af en studiegruppe går langt ud over studietiden og ind i arbejdslivet, hvor du kan trække på disse kompetencer.

Det er dog en øvelse at finde det fælles fodslag i gruppen. Den til tider hyggelige og produktive arbejdsform kan meget pludseligt gå over til at være belastende og uproduktiv. Og så undrer du dig over, hvorfor de andre er så svære at arbejde sammen med; måske går du endda så langt som at italesætte det. Men er det hele sandheden?

På din uddannelse vil du utvivlsomt stifte bekendtskab med gruppearbejdet. Hvor godt et samarbejde I har afhænger af, hvordan konstellationen i gruppen er i forhold til de opgaver der skal løses.

Rigtig mange – hvis ikke alle – studiesteder sørger for at I kommer i en studiegruppe på første semester, og lige som på en arbejdsplads gælder det om at få den dynamik at fungere. Derfor er det vigtigt, at I får forventningsafstemt – hvilke interesser, præferencer og styrker har I hver især; og hvordan arbejder I bedst, hvor er i svage og hvad har I brug for at andre supplerer med.

Næsten ni ud af ti førsteårsstuderende på samtlige videregående uddannelser i Danmark stifter bekendtskab med en studie- eller projektgruppe i løbet af det første år på studiet. Det viser tal fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA), som har spurgt 11.000 førsteårsstuderende om deres erfaringer med gruppearbejdet som arbejdsform.

Det vigtigt at være klar over, hvilke mekanismer der er i spil, og hvordan man sikrer sig, at gruppearbejdet bliver en god oplevelse. Det er nemlig ikke en selvfølge, at det bare spiller fra dag et. Du kan havne i en gruppe, hvor du ikke selv har indflydelse på, hvem du skal arbejde sammen med. Ifølge EVA´s undersøgelser er det faktisk i 70% af tilfældene faste studiegrupper, man arbejder sammen i på tværs af forskellige fag, mens det for 30% vedkommende skifter hen over semestret.

Har man mulighed for at vælge selv, er det vigtigt at tænke over fagligheden først. Det kan virke kontraintuitivt, men din bedste ven er måske ikke din bedste sparringspartner, når det kommer til opgaveløsning:

Ifølge studievejlederen kan man inddele mennesker i to grupper når det kommer til strategien for at løse en opgave. Der er maratonløbere og så er der sprinterne. Maratonløberne er dem, der holder et langsomt, men vedholdende tempo indtil arbejdet er udført. Og så er der sprinterne, som måske udskyder arbejdet lidt, men til gengæld er rigtig gode til at holde hovedet koldt og arbejde effektivt, når deadline nærmer sig.

Sammensæt derfor din gruppe ud efter forskellige styrker. Så når du heller ikke at blive irriteret, hvis din ene makker ikke er til at få ud af starthullerne, når I laver synopsis. Til gengæld er det måske vedkommende, som sidder til kl. 4 om natten inden deadline og laver korrektur eller checker de sidste kilder igennem.

1. Forventningsafstemning: Det er vigtigt at diskutere, hvor meget tid og engagement hver person forventes at bidrage med. Lav gerne en fælles kontrakt eller aftale om, hvem der gør hvad.
2. Fordel rollerne tydeligt: Tildel specifikke roller til hvert gruppemedlem, fx koordinator, researcher, skribent eller præsentationsansvarlig. Klare roller kan mindske forvirring og sikre, at alle ved, hvad deres ansvar er.
3. Etabler faste kommunikationskanaler: Beslut jer for, hvordan I bedst holder kontakten, fx via Messenger, Slack eller en anden platform, hvor alle nemt kan kommunikere.
4. Aftal faste møder: Regelmæssige møder (fysiske eller online) giver struktur og mulighed for at holde hinanden opdateret på fremdriften. Brug møderne til at evaluere arbejdsprocessen og justere planer, hvis nødvendigt.
5. Tag konflikter i opløbet: Det er naturligt, at der kan opstå uenigheder, men det er vigtigt at håndtere dem tidligt og på en respektfuld måde. Hold fokus på løsninger frem for skyld.
6. Skab en åben dialogkultur: Opfordr til, at alle føler sig trygge ved at dele deres bekymringer eller udfordringer. Det kan mindske frustration og skabe en bedre arbejdsdynamik.
7. Skab et positivt arbejdsmiljø: Det er lettere at være motiveret, hvis stemningen i gruppen er god. Ros og anerkend hinandens indsats, og sørg for at have et element af sjov og socialt samvær undervejs.
8. Husk pauser og fejring af milepæle: Sørg for at holde pauser og marker, når I når vigtige delmål. Det kan hjælpe med at holde moralen oppe og gøre arbejdet mere tilfredsstillende. 

Det er meget, meget få arbejdspladser, hvor man arbejder helt alene. I hvert fald inden for det tekniske og det naturvidenskabelige felt. Uanset om du er ingeniør på DTU eller biolog i en health tech virksomhed, så kommer du til at arbejde sammen med vildt mange forskellige mennesker.

Der er altså mange gode grunde til at tage gruppearbejdet seriøst. Både fagligt, men selvfølgelig også socialt. Sandsynligheden for, at man har et fællesskab, er jo stor i og med, at man har valgt at studere det samme. Så omfavn endelig gruppearbejdet og se det som en kæmpe mulighed for at lære af dine medstuderende og en erfaring du kan tage med dig en i arbejdslivet, hvor du højst sandsynligt kommer til at skulle arbejde med mennesker, som arbejder anderledes end dig.