Forside / Ny på studiet / Studiestart / Hvad er forskellen på gym og videregående uddannelse?

Studiestart

Hvad er forskellen på gym og videregående uddannelse?

nærbillede af krydsede hænder, der holder en bog. Personen er i en flannelskjortejakke og har dueblå neglelak på.

Der er store forskelle på at have sin hverdag på et gymnasium og på en videregående uddannelse. En af de mest markante og velkendte er, at du i langt højere grad bestemmer retning og input i løbet af semesteret. Her får du overblik, så du er klar til din nye hverdag.

Indholdsfortegnelse

Fra elev til studerende
Du bliver bedømt på andre parametre
Syv forskelle ifølge vejlederen
De sociale aspekt

Den introvertes guide til studiestarten

Overgangsfasen

Fra elev til studerende

Når studenterhuen er blevet luftet og sensommeren melder sin ankomst, er det for mange tid til et helt nyt trin på vejen til arbejdsmarkedet. Og her skal studenterhuen i den grad leve op til sit navn, for den helt store forskel på gymnasiet og en videregående uddannelse er sådan set, at man går fra at være elev til at være studerende. Den forskel er nemlig større, end du måske lige regner med.

Det er ikke altid, at underviserne faktisk ved, hvem du er. Man går fra at være en, lærerne kender til måske bare at være et studienummer, som står på en liste.

Heidi Berggren Brøndal Pedersen, Teamleder i studievejledningen på DTU.

I gymnasiet sidder du i en klasse med en lærer, der kender dig godt, og lægger mærke til om du dukker op til undervisning eller ej. På universitet er det markant anderledes, hvor du har et meget større ansvar for din læring. Den forskel kan Mikkel Berrig Rasmussen, der studerer elektroteknologi på DTU godt genkende. Og peger desuden på en anden væsentlig forskel.

Den store forskel for mig var, at på universitet er man udelukkende sammen med nogen som aktivt har valgt at studere netop den retning, som de er kommet ind på.

Mikkel Berrig Rasmussen, Elektroteknologistuderende

Undervisningen

Du bliver bedømt på andre parametre

Selve undervisningsmetoden skiller sig markant ud på den videregående uddannelse sammenlignet med gymnasiet. I et auditorium på DTU kan du måske sidde sammen med 200 andre i en kæmpe forelæsningssal, hvor underviseren ikke har nogen mulighed for at udspørge eller holde styr på, hvor godt du præsterer i løbet af semesteret. Der er ingen årskarakterer, så du bliver udelukkende bedømt på kvaliteten af de opgaver, du afleverer. Det stiller selvfølgelig også krav til selvdisciplinen.

Hvordan forbereder man sig bedst til eksamen?

Man skal til at strukturere det hele selv, og oven i det er mange aktiviteter på universitetet faktisk ikke obligatoriske. Så man kan jo godt ligge derhjemme og sove længe og gå glip af en masse, uden at vide, hvad det var, man ikke fik med.

Heidi Berggren Brøndal Pedersen, Teamleder i studievejledningen på DTU.

Syv forskelle ifølge vejlederen

1. Læringsmetoder

Der er større selvstændighed. Undervisning kan foregå i form af forelæsninger, hvor en lektor eller professor formidler viden til mange studerende, samt seminarer og øvelsestimer, hvor mindre grupper diskuterer og arbejder med stoffet.

2. Selvstændighed

Studerende forventes at være mere selvstyrende. Du har ansvaret for at følge med i studiet, læse pensum, og møde op til de nødvendige aktiviteter. Det betyder mere fleksibilitet, men også større krav til selvdisciplin og egen tilrettelæggelse.

3. Pensum og faglig fordybelse

Du specialiserer dig nu inden for et specifikt fagområde. Pensum går i dybden med konkrete emner, og der er større fokus på kritisk tænkning, analyse og anvendelse af teorier.

4. Evaluering og eksamen

Evaluering kan variere meget afhængigt af fag og institutioner. Det kan inkludere semesteropgaver, projekter, skriftlige og mundtlige eksamener, eller en kombination. Der er ofte fokus på afsluttende eksamener og større opgaver, og der er ingen årskarakterer.

5. Socialt miljø

Det sociale liv er mere varieret end på gymnasiet. Du har mulighed for at engagere dig i studenterorganisationer, faglige netværk og sociale foreninger. Der er mange flere mennesker på et universitet, og derfor bliver fællesskaberne ofte inddelt i mindre grupper på baggrund af interesser.

6. Fokus på fremtiden

Med specialiseringen følger muligheder for at deltage i forskningsprojekter, praktik, og samarbejde med erhvervslivet. Der er ofte større fokus på at forberede dig til din fremtidige karriere gennem praktiske erfaringer og netværk.

7. Valgfrihed

Der er ofte stor frihed til at vælge specialiseringer, valgfag, og forskningsområder. Du kan i højere grad forme din egen uddannelse og akademiske retning i forhold til, hvad du ønsker at arbejde med fremover.

Et liv ved siden af studiet

Det sociale aspekt

Mikkel Berrig Rasmussen havde to sabbatår, inden han tog hul på livet som universitetsstuderende, hvor han brugte meget af tiden alene med bue og pil. Han dyrkede bueskydning på højt niveau og tilbragte derfor utallige timer med sig selv.

Find fodfæste på dit nye studie

Jeg gik fra at gå på en græsplæne i op til 50 timer på en uge, hvor man ikke taler med så mange til pludselig at være på campus med ufatteligt mange fremmede mennesker.

Mikkel Berrig Rasmussen, Elektroteknologistuderende

Det faglige skulle lige pudses af, men for ham var den væsentligste forskel faktisk det sociale element.

Det sværeste for mig var, hvordan man kunne komme ind i en gruppe med mennesker, man ikke kender på forhånd.

Og når halvdelen af undervisningen foregår som grupperegning, så er der selv i det faglige også en masse sociale koder, som man skal forholde sig til.

Netop derfor er starten på studiet så afgørende mener Mikkel Berrig Rasmussen, hvis tætte relationer blev dannet i den første del af studietiden.

Hvis du havner i en gruppe, som du ikke fungerer så godt med, så bliver det rigtig svært.

Mikkel Berrig Rasmussen, Elektroteknologistuderende

Mikkel havnede heldigvis i en god gruppe. En gruppe, der sidenhen også har fungeret som en støtte for ham, når der har været faglige eller sociale udfordringer. Og netop det med at være en del af nogle mindre sociale cirkler, var et godt greb til at bryde den kæmpestore gruppe nye studerende op. Mikkel meldte sig ind i studenterrådet allerede det første år.

Selvom det var angstprovokerende i starten at skulle sætte sig ind i studenterpolitik, så var det en god måde at lære campus at kende på.

Mikkel Berrig Rasmussen, Elektroteknologistuderende

Relateret

Hvis du synes, at denne artikel gav dig indsigt i studiestarten, så kunne det være, at du finder mere inspiration i andet indhold som disse herunder:

IDA Campus - Få ro på til eksamen

Kurset er skræddersyet til at hjælpe dig med at forstå og arbejde med dit nervesystems reaktioner gennem en række praktiske øvelser og strategier, herunder teknikker til at reducere eksamensstress og visualiseringsteknikker.

Tag kursus

Få gode læsevaner fra starten

Brug IDAs enkle tips til planlægning og få konkret hjælp til, hvordan du kan strukturere dine opgaver, så du får mere ud af studierne.

Læs mere

Tag de rigtige noter

At tage noter er ikke en simpel opgave, som alle bare kan finde ud af fra start, men en færdighed der skal læres. Her følger nogle gode råd til, hvordan du kan tage de bedste noter.

Læs mere

Syv gode råd til det effektive gruppearbejde

Det kan være en kæmpe bonus at have andre at løse opgaver sammen med, men det er også en kilde til stor frustration, når man ikke selv har valgt sine samarbejdspartnere. Her følger en guide til, hvordan du kan sikre dig et godt gruppearbejde.

Læs mere

IDA hjælper dig videre

Er du klar til at komme i gang?

Som studiemedlem af IDA får du personlig rådgivning, aktuelle kurser, workshops og webinarer, der hjælper dig med at holde balance i studielivet.

Personlig karriererådgivning Events