Besøg IDAs andre hjemmesider

Gratis indboforsikring

Som studiemedlem hos IDA kan du få en indboforsikring til 0 kr. hele din studietid.
Læs om dækning, tilvalg, og hvilke forsikringer, der også er gode at have.


Bestil din gratis indboforsikring

Gratis indboforsikring

Som studiemedlem hos IDA kan du få en indboforsikring til 0 kr. hele din studietid.
Læs om dækning, tilvalg, og hvilke forsikringer, der også er gode at have.


Bestil din gratis indboforsikring

Få en gratis indboforsikring som studerende hos IDA Forsikring

vidvinkel billede af et køkken med fire personer. Tre står i baggrunden foran et stort vindue. En sidder i forgrunden med ryggen vendt til.

Som studiemedlem hos IDA kan du bestille billige forsikringer, som sørger for, at du er godt dækket mod uheld og skader under hele din studietid.

Det kan være en udfordring at få økonomien til at løbe rundt som studerende på et stramt budget. Derfor vælger nogle måske helt at droppe forsikringen. Dette er risikofyldt, da uheld kan ramme alle.

I 2023 blev der anmeldt 48.305 cykeltyverier i Danmark. Det er over 900 cykler om ugen. Ikke overraskende så anmeldes der flest cykeltyverier om sommeren og med en overvægt i storbyerne.
Kilde: Danmarks Statistik, 2024

Det kan hurtigt blive dyrt, hvis du skal erstatte dine ejendele til det fulde beløb.

Hvis du i stedet tegner en indboforsikring hos IDA til 0 kr., så kan du være sikker på at få hjælp til denne slags uventede udgifter. Det er i sig selv en win-win.

Forsikringen dækker hvis du får stjålet din cykel eller kommer til at spilde væske på en helt ny computer.

SÆRLIGT FOR NYUDDANNEDE

Behold din gratis indboforsikring i 1 år efter endt uddannelse

 

Som noget nyt kan du som nyuddannet medlem beholde din gratis Indboforsikring i 1 år efter endt uddannelse, så længe du opretter forsikringen inden tre måneder efter endt uddannelse.

Når det år er over, vil din forsikring overgå til vores Studieindboforsikring. Den koster ca. 909 kr. pr. år, og den pris kan du beholde, frem til du er 30 år (som færdiguddannet).

De almindelige studieforsikringer gælder indtil du er fyldt 30 år og ikke længere er studerende. Derefter overgår de til IDA Kandidat forsikring.

Dét dækker din indboforsikring

IDAs indboforsikring for studerende giver både dig og dine bofæller en større sikkerhed i hverdagen. Forsikringen dækker nemlig hele husstanden, så hvis I bor op til tre i samme husstand, så har I ikke brug for at tegne flere forsikringer.

Med vores forsikring kan du sikre dig selv og dit indbo, da du får hjælp i tilfælde af:

  • Brand, lyn eller eksplosion
  • Tyveri og hærværk
  • Tricktyveri, røveri og overfald

Derudover er indboforsikringen inklusiv en ansvarsforsikring. Den er behjælpelig, hvis du eller en fra din husstand kommer til at gøre skade på et andet menneske eller personens ejendele. Vi kan altså hjælpe dig, hvis du kommer til at forvolde skade på en anden persons ting og derved kan blive erstatningsansvarlig.

Forsikringen hjælper dig også med retshjælp og psykologisk krisehjælp. Så er du sikret økonomisk, når det omhandler udvalgte konflikter, der skal i retten, og hvis du har overværet en voldsom hændelse og har brug for hjælp til at bearbejde denne.

Vores indboforsikring dækker altså både forskellige uheld i og uden for hjemmet, så du kan få hjælp til diverse erstatningssager, som vedrører dine personlige ejendele samt skade på andre mennesker og deres ejendele.

Relevante tilvalg til din indboforsikring hos IDA

Hos IDA har vi samlet de emner, som giver mening for de fleste studerende, i vores indboforsikring. Så er du i første omgang forsikret mod de mest oplagte uheld. Vi har dog også forskellige tilvalg, som du kan tilføje til din forsikring, hvis du mener, at de er relevante for dig.

Det er vigtigt, at du sætter dig godt ind i dine forsikringer samt grundigt overvejer dine individuelle behov, så forsikringen kan matche din hverdag med arbejde, dine hobbyer, din transportvaner, boligtype og så videre. For de fleste er den primære indboforsikring nok, men for nogle er der behov for diverse tilvalg.

Relevante tilvalg

  • Vejrskade
  • Skade på bagage i udlandet
  • Uheld, inkl. færdselsskader, pludselig skade og brilleskade
  • Særlig dækning (fx smykker og dyre ure og cykler)

Kombinér din indboforsikring med en rejse- og personforsikring

Hvis du er studiemedlem hos IDA, så kan du samle dine forsikringer ét sted, for vi tilbyder nemlig også rejse- og personforsikring gennem IDA Forsikring til en lav pris hver måned. En personforsikring er lige så vigtig som en indboforsikring, da den eksempelvis sikrer dig mod tandskader samt psykiske og fysiske varige mén.

20.000 studiemedlemmer i IDA har allerede tegnet en forsikring igennem IDA Forsikring.
Kilde: IDA Forsikring

Som ung studerende tænker du måske, at hvis du bare er forsigtig, så kan du godt undvære personforsikringen. Men hvis du oplever uventede og pludselige skader, så kan du slippe for en del besvær og dyre regninger, hvis du har en personforsikring. Derudover dækker vores personforsikring også i laboratoriet på dit studie.

En rejseforsikring er en god ide for dig, der skal ud at rejse eller på et længerevarende udlandsophold i forbindelse med studiet eksempelvis. Du er dækket i hele verden, og din bofælle er også inkluderet i aftalen. Forsikringen kan hjælpe dig med flykompensation, afbestilling af rejser samt ved sygdom, tilskadekomst eller hjemkaldelse.

Person- og rejseforsikringen kan du tegne hos IDA for et mindre beløb hver måned. På den måde kan du sikre dig selv, uden at du skal bruge en formue på forsikringer. Faktisk vil du næsten ikke kunne mærke den ekstra udgift på dit budget, selvom du muligvis kun har din SU som indtjening. Så billige er dine forsikringer nemlig, når du er medlem hos IDA.

Hvilke andre forsikringer bør du have som studerende?

Udover person-, rejse- og indboforsikring, så findes der også andre forsikringer, som kan give mening for dig alt efter din situation.

Er du hundeejer, så skal du eksempelvis tegne en lovpligtig hundeforsikring. Den hjælper dig, hvis din hund gør skade på andre mennesker eller deres ejendele.

Har du en bil, så skal du også have en bilforsikring, som inkluderer en ansvarsforsikring samt en kaskoforsikring. Ansvarsforsikringen er også lovpligtig. Den dækker, hvis du forårsager skader på en person eller personens ejendele. Derudover kan du tilkøbe Tryg Vejhjælp hos IDA, så du blandt andet kan få starthjælp eller bugsering. Kaskoforsikringen dækker blandt andet i tilfælde af brand, tyveri eller hvis du får en bule i bilen.

Få billige forsikringer uden at gå på kompromis med dækningen

Selvom vores forskellige forsikringer ligger i et billigt og passende prisleje for en studerende, så skal du altså ikke være bekymret for, om du er dårligere stillet. Du er nemlig dækket lige så godt hos os, som hvis du var kunde ved et hvilket som helst andet forsikringsselskab.

Hos IDA Forsikring sikrer vi os altid, at du har den rigtige forsikring, som passer til dine behov og hjælper dig i diverse uheldige tilfælde. Vi gør det bare til en billigere pris, hvor alle studerende kan være med.

Selvom vi tilbyder billige forsikringer til vores medlemmer, så kan vi også garantere en lav selvrisiko, så du blot skal betale et mindre beløb, hvis uheldet er ude. Vi har tænkt på de studerende og den begrænsede økonomi, der ofte følger med, i alle aspekter af vores forsikringer.

 

Spørgsmål til gratis Indboforsikring

Du kan få den gratis Indboforsikring, så længe du er studiemedlem af IDA. Det gælder både helt nye studiemedlemmer samt studerende som har været medlem af IDA i længere tid – både dem som allerede har en Indboforsikring i forvejen hos IDA Forsikring og dem som ikke har.
Det kræver dog, at du er studerende på en uddannelse, der er optagelsesberettiget i IDA.

Tegner du den gratis indboforsikring imens du er studerende, så kan du beholde den i et år efter endt uddannelse.

Ja, du kan bestille den nye gratis Indboforsikring, så længe du er aktivt studerende. IDA Forsikring lukker automatisk din nuværende Indboforsikring, så der ikke er overlap, og du vil få overskydende præmie retur.

IDA Forsikrings gratis Indboforsikring er en helt almindelig indboforsikring – bare gratis. Dvs. at du fortsat får alle de kendte, gode dækninger, som vi også har på vores øvrige forsikringer. Som studiemedlem får du bare forsikringen gratis. Og den gælder i et helt år efter endt uddannelse.

Forsikringen indeholder blandt andet cykeldækning, ansvarsdækning, elektronik dækning og dækning for brand- og stormskader. Præcis som du kender det, fra vores øvrige forsikringer.

Som noget nyt har vi ændret i betingelserne sådan at du beholder din gratis indboforsikring i et år efter endt uddannelse så længe du opretter forsikringen imens du har været aktiv studerende.

Når det år er over, vil din forsikring overgå til vores Studieindboforsikring. Den koster ca. 909 kr. pr. år, og den pris kan du beholde, frem til du er 30 år (som færdiguddannet). Når du er fyldt 30 år, vil dine forsikringer overgå til vores forsikringer til kandidater.

IDA Forsikring kan sagtens opsige din indboforsikring i et andet forsikringsselskab. Du skal blot oplyse hvor du er forsikret i dag og under hvilket policenr., når du opretter forsikringen.

Du kan bestille forsikringen i app’en IDA Studerende eller via studieberegneren på IDA Forsikring.

Andre fordele for IDAs unge medlemmer

Grøn og orange ticket med Events og Rabatter

Udover at få billige forsikringer med en god og sikker dækning hos IDA, så tilbyder vi dig også mange andre gode medlemsfordele, imens du er studerende. Når du er studiemedlem hos os, så kan du nemlig nyde godt af diverse rabataftaler, så du kan få pengene til at række lidt længere.

Du bliver også inviteret til både faglige og sociale arrangementer, hvor du har gode muligheder for at udvide dit netværk og sparre med andre unge mennesker, som står i samme situation som dig. Det kan både gavne under din studietid, samt når du skal videre ud på arbejdsmarkedet senere hen.

Har du brug for hjælp eller vejledning?

Måske er du i tvivl om, hvad du kan bruge din fagforening til imens du er studerende. Vi står altid klar til at hjælpe dig med at få balance i studietiden og give dig konkret feedback på CV og ansøgning til studiejob eller praktik. Hvis du vil udforske og udvide dit netværk, så har vi helt sikkert det rigtige tilbud til dig i et af vores faglige netværk. Har du brug for sparring om studiejob og sikre dine rettigheder på studiejobbet, så står vi klar på Mit IDA eller ved telefonen på 33 18 48 48.

Når du er på vej videre som færdiguddannet kan du få kompetent rådgivning og tips til at få styr på dine kompetencer, skrive det gode CV, lære at networke, forberede jobsamtalen og forberede dig på den første lønforhandling på vores platform for nyuddannede, “Fra uni til Job“. På den måde hjælper vi dig med at blive bedst muligt klædt på til tiden efter studiet, så du kan få en god start på arbejdsmarkedet. Det kan være en overvældende tid, når du stopper med at være studerende, og derfor ønsker vi at gøre overgangen mere overskuelig for vores medlemmer.

Vi besvarer derfor gerne dine spørgsmål, hvad end du ønsker hjælp til dine forsikringer eller søger sparring vedrørende din jobsøgning. Så kontakt os i dag og få den rette vejledning.