Lederen

Op igennem uddannelsessystemet er vejledere, undervisere og professorer perifere personer i den studerendes hverdag – i hvert fald hvis vi sammenligner med den primære rolle, deres medstuderende indtager.

På universitetet har den studerende få overfladiske touch points med fx underviser udover eksamen og det vil ofte være sammen med projektgruppen. Omdrejningspunktet for dialogen er fagligheden. De spiller ingen rolle i forhold til trivsel, løbende feedback og at ”passe ind i flokken”.

I arbejdslivet spiller lederen en afgørende rolle for medarbejderne. Både i forhold til afdelingens fælles mål og retning og i 1:1, hvor der tales om mål, opgaveprioritering, forventningsafstemning og udvikling af både sociale, personlige og faglige kompetencer. Et tillidsfuldt og ærligt samarbejde mellem leder og medarbejder er til stor gavn for begge parter, fordi lederen kan guide medarbejderen igennem de udfordringer, der måtte opstå.

Kulturchokket

Mange nyuddannede har ikke lederen på radaren i forhold til hyppige touch points, feedback, prioritering, forventningsafstemning, fordi de tillægger lederen samme perifere rolle som vejlederen. Ved statusmøder er den nyuddannede måske ikke helt ærlig i forhold til hvordan det går, fordi de ikke vil vise svagheder overfor lederen – og særligt ikke, når det drejer sig om relationer eller personlige kompetencer.

Derudover tror mange nyuddannede ikke, at fx personlige kompetencer spiller så vigtig en rolle i arbejdslivet, så derfor holder de sig også tilbage fra at bede om sparring på udfordringer af den karakter. De har i højere grad en opfattelse af, at det er udfordringer, der hører privatlivet til. Det efterlader de nyuddannede i en situation, hvor de ikke aner, om de gør det godt nok, hvad der forventes af dem, hvordan de skal prioritere, de føler ikke de udvikler sig – og de tror, at det er op til dem selv at løse det, de peger det indad. Ifølge en undersøgelse blandt IDAs nyuddannede medlemmer, er det 41 % af de nyuddannede, er ikke ved, om de gør det godt nok.

Løsninger

Både til jobsamtale og til efterfølgende 1:1 møder er det afgørende, at lederen præcist og konkret fortæller, hvad du som leder kan og skal bruges til og kom med konkrete eksempler på det. Derudover skal lederen også fortælle, hvordan det helt konkret foregår, fx statusmøder og MUS – og hvorfor det er vigtigt for begge parter. Vendinger som ”min dør er altid åben”  eller ”du siger bare til” bør undgås. For når man står helt ny i sit første job med et spørgsmål, der måske er ”dumt”, så forstyrrer man ikke sin leder. Som tiden går vi den nyuddannede erfare det, men det første stykke tid er det vigtigt med klare rammer og retningslinjer, så du sikrer dig, at de kommer til dig med de ting, som du skal vide som leder.

Sørg for skemalagte statusmøder én gang om ugen i starten og senere hen én gang om måneden. Benyt et fælles værktøj til dialog om opgaver, forventninger, motivation, relationer, udvikling, retning, ambitioner – og hvad det gode arbejdsliv er for den nyuddannede. Sørg for at lytte og spørge nysgerrigt om deres input til dig som leder. Dertil er det oplagt at benytte en feedback og feedforward model, så det ikke kun er den unge, der skal vurderes, men også dig som leder.