Besøg IDAs andre hjemmesider

Tilknytning

Skab en bedre tilknytning. Det er godt for både den nyuddannede og din virksomhed.


Værktøjer til den gode start

Viden og inspiration til tilknytning

De unge spejler deres liv fra skolesystemet og regner ubevidst med, at arbejdslivet er struktureret på samme måde. De spiller efter de regler, de kender. De får sandsynligvis stukket et nyt regelsæt i hånden, men det er ikke ensbetydende med, at de forstår det, for det regelsæt tager typisk udgangspunkt i, at læseren har et vist kendskab til at have et fuldtidsjob. Det kendskab har de bare ikke.

Her på siden får du indsigt i, hvor det kulturclash kan komme til syne i forhold det sociale, lederen og udvikling – og få bud på mulige løsninger.

Majas start i Oticon

Hør, hvordan Maja oplevede sin start i Oticon som helt ny på arbejdsmarkedet.

Nyuddannede om overgangen fra uni til job

Nogle spørgsmål ved jeg godt, hvem jeg skal gå til, men ved andre er jeg i tvivl. De praktiske spørgsmål ved jeg godt, hvordan jeg skal få svar på, men de større spørgsmål omkring sunde og gode måder at arbejde på ved jeg ikke, hvordan jeg skal få besvaret

- En nyuddannet

Mine kolleger fortalte mig, at der ikke var nogen dumme spørgsmål, men alligevel ville jeg ikke stille dem af frygt for at udstille min uvidenhed

- En nyuddannet

Jeg havde en forventning om, at jeg blev taget under vingen og blev hjulpet i gang. Jeg er ikke uvidende, men jeg er ny, og det er bare sådan det er, og så må jeg blive hjulpet i gang

- En nyuddannet

Hver gang jeg havde brug for hjælp i min jobstart var det på eget initiativ. Det var enormt udfordrende og ensomt

- En nyuddannet

I starten stod jeg selv for at ressourceplanlægge. Det gik galt i et omfang hvor jeg blev nødt til at knokle på i op til 80+ timer om ugen. Jeg overbookede min tid med 200 procent, fordi jeg ikke havde nogen at sparre med

- En nyuddannet

Da jeg gik til min chef og klagede over min start på jobbet, gav hun mig ret i, at de havde været for dårlige til oplæring. Hun lovede mig, at det ville blive bedre, men det blev det ikke

- En nyuddannet