Besøg IDAs andre hjemmesider

Tidlig rekruttering

Vidste du, at 40 % af IDAs nyuddannede medlemmer får deres første job via netværk fra studiejob, praktik og projektsamarbejder?


Værktøjer til den gode start

Derfor skal I gøre brug af praktikanter og projektsamarbejder
Hvis I tilknytter en studerende som praktikant eller via et projektsamarbejde, får I både tilført nye perspektiver og ressourcer til at løse konkrete opgaver, men samtidig øger I også chancen for at kunne rekruttere gode medarbejdere og imødekomme vanskeligheder med rekruttering via opslåede stillinger senere hen.

Nye perspektiver, mere til opgaver og hjælp til specifikke udfordringer
Tilknytning af en studerende som praktikant eller et projektsamarbejde kan ofte være en god idé. I et praktikophold skal praktikanten have en ”normal” hverdag i virksomheden og løse studienære opgaver. Med den rette forventningsafstemning vil en praktikant hurtigt være inde i opgaverne og hjælpe jer i hverdagen. En praktikant eller et projektsamarbejde kan:

  1. Tilføre nye perspektiver: Praktikanter og projektsamarbejder bidrager ofte med nye ideer, perspektiver og synspunkter. Det kan selvsagt være gavnligt for din virksomhed, da det kan føre til innovation, nytænkning og nye løsninger, I ellers ikke ville være kommet frem til.
  2. Give tid til mindre arbejdsopgaver: Praktikanter og projektsamarbejder kan give rigtig god mening, hvis I har en specifik idé eller et mindre projekt, I gerne vil have testet af eller løst. Det giver samtidig virksomhedens fuldtidsansatte medarbejdere mulighed for at fokusere på mere komplekse opgaver.
  3. Løsning af specifikke udfordringer: Hvis din virksomhed står med en specifik teknisk udfordring, der kræver specialiseret viden, er det oplagt at få en praktikant ind, da I netop kan søge efter en, der kan lige præcis det, I mangler.

Bedre rekrutteringsmuligheder
Den største årsag til, at nyuddannede har svært ved at få job, at de mangler praktisk erfaring på deres CV. Når I samarbejder med studerende i praktik og projektsamarbejder, giver I dem faktisk lige præcis den praktiske erfaring – både i form af arbejdsopgaver, men i lige så høj grad det at være en del af en arbejdsplads. Forhåbentlig bliver I så glade for dem, at I får nogle af dem ansat, når de er færdige med uddannelsen – eller hjælper dem videre i jeres netværk.

Helt konkret vil I opleve, at praktikperioden ofte kan fungere som en prøvetid, hvor I kan vurdere en potentiel kommende ansat og kollega. Hvis den studerende bidrager både fagligt og socialt og I ser et match mellem jer og praktikanten, kan I overveje at tilbyde praktikanten en fast stilling efterfølgende. Det sparer både din virksomhed for tid, besværligheder og ressourcer ved rekruttering.

Hvad er jeres behov?
Det er vigtigt at overveje din virksomheds specifikke behov, før du beslutter dig for at ansætte en praktikant eller opstarte et projektsamarbejde. Den studerende skal have mulighed for at anvende sin viden og færdigheder i praksis, deltage i meningsfulde projekter og få adgang til de nødvendige ressourcer og værktøjer for at kunne lykkes. Derudover skal du sikre, at din praktikordning er struktureret og meningsfuld, så både praktikanten og din virksomhed får mest muligt ud af oplevelsen. Det inkluderer fx at lave en klar forventningsafstemning og sikre passende vejledning og støtte til praktikanten