Besøg IDAs andre hjemmesider

Drik en kop kaffe med et erfarent IDA-medlem

Er du også kørt fast i jobsøgningen? Drik en kop virtuel kaffe med et erfarent IDA-medlem, der kan guide dig på rette vej.

Netværk

Hvad kan du forvente?

Kaffemødet er for vores nyuddannede ledige medlemmer.

Lad os slå det fast med det samme. Kaffemødet handler ikke om, at det erfarne IDA-medlem skal have et job klar til dig, så det skal du heller ikke sigte efter. I stedet skal du gå efter oplysninger, inspiration og måske nye kontakter, som kan bringe dig videre i din jobsøgning og brede den ud. Kaffemødet handler grundlæggende om at skabe nye muligheder for dig selv og blive klogere gennem samtale med andre, fx på egen jobsøgningsproces, indsigt i en bestemt branche eller hvordan andre har gjort i begyndelsen af deres arbejdsliv.

Hvis du tilmelder dig kaffemødet, matcher vi dig til ét online kaffemøde med et erfarent IDA-medlem, som har kendskab til det felt eller den branche, du søger job i. Det er altså ikke et længerevarende forløb.

Tilmeld dig kaffemødet
Ved du allerede, at det er noget for dig, så tilmeld dig kaffemødet lige her.

Har du brug for lidt mere information, så læs videre.

Hvad forventes af dig?

Når du bliver matchet med et erfarent medlem, forventes det, at du er den proaktive. Du etablerer kontakten, sender forslag til mødetidspunkter og forbereder til mødet.

Som en del af tilbuddet modtager du en række tips & tricks, som du kan benytte i din forberedelse. Det inkluderer blandt andet gode råd til at netværke og spørgsmål, som du kan stille.

 

Hvordan er processen?

Vi kører tre match-runder om året i henholdsvis februar, maj og oktober måned.

Når du har tilmeldt dig, modtager du en kvittering, hvor du kan se, hvilken runde du er tilknyttet, og hvornår du kan forvente at høre fra os. Hvis vi finder et godt match, vil du modtage en matchmail, hvor I bliver præsenteret for hinanden. Her bliver du bedt om at kontakte det erfarne IDA-medlem og arrangere et kaffemøde.

Vi matcher dig kun, hvis vi kan finde et medlem, som passer godt til din faglige profil. Hvis ikke vi kan finde et godt match, vil du ligeledes få det at vide på mail. Som nævnt er det et krav at du er nyuddannet og ledig for at deltage i kaffemødet. Vi betragter dig som nyuddannet, hvis det er mindre end to år siden, at du afsluttede din uddannelse.

Vi håber, at du har tid og lyst til at drikke en online kop kaffe.

Hvis du har nogle spørgsmål, er du velkommen til at kontakte den projektansvarlige:

Kristine Søby Sørensen

Krso@ida.dk

4533189715

Mere om netværk
Bliv matchet med et erfarent IDA-medlem
Netværk