Sådan lønforhandler du hele året rundt
Lønforhandling kan være en svær størrelse. Især som nyuddannet. Men du skal allerede nu vænne dig til at lønforhandling er en løbende proces og ikke noget der kun foregår en gang om året ved forhandlingsbordet.
Du sidder overfor din nye leder og har netop skrevet under på din allerførste kontrakt, efter du i sommer afleverede din kandidat. Det er en stor dag. Du kigger på lønudspillet og er mere end tilfreds, da lønnen jo er markant højere end den SU du er vant til. Men du skal ikke vente et helt år som ansat for at kunne forhandle din løn og arbejdsvilkår igen. Tværtimod.
”Faktisk er det således at påvirkningsgraden er lavest under selve forhandlingen, og højere i hverdagen. Netop derfor er det vigtigt at positionere sig i løbet af året og forberede sig godt til forhandlingen, siger Nicole Sander Jensen,” der er juridisk rådgiver hos IDA.
En af rådgiverens vigtigste pointer er netop, at man skal bevæge sig væk fra at se lønforhandling som en årlig begivenhed. Det er nemlig i høj grad alle dage udover selve forhandlingen, der skal danne grundlag for at kunne forhandle dine løn- og arbejdsvilkår. Det er her du har mulighed for at vise dit værd. Desuden behøver man ikke nødvendigvis at vente et helt år på selve forhandlingen, da man sagtens kan aftale at gøre det efter seks måneder.
5 vigtige begreber i lønforhandlingen
Resultater:
For at kende din markedsværdi er det væsentligt at kigge på hvilke resultater du har bidraget med til virksomheden. Det kan være specifikke opgaver eller projekter. Måske har du oplært en ny kollega eller været dygtig til at videndele. Alle ting spiller ind, når du skal vise, hvad du er værd.
Relationer:
Det er vigtigt med god dynamik i teamet. Hvordan har du bidraget her?
Er du et menneske som folk har tillid tid og som de regner med når der skal skabes resultater?
Kan dine kollegaer trygt overlade opgaver til dig velvidende, at de bliver udført ordentligt og inden deadline? Reflekter over, hvad der kendetegner en god kollega?
Synlighed:
Vis initiativ når der kommer opgaver, som du mener, du kan løse. Vis overfor din leder, hvad du har formået siden sidst. Tal og fortæl om dine succeser. Janteloven gælder ikke her.
Kompromissøgende: Det er sjældent, at begge parter kan få alt, hvad de ønsker sig, så vær åben for at finde en løsning, der tilfredsstiller begge parter. Vær klar til at lytte til arbejdsgiverens synspunkter og forklaringer.
Andre goder?:
Overvej også andre elementer end lønnen, som kan indgå i forhandlingen. Det kan være arbejdstid, bonusser, efteruddannelse, ekstra ferie eller noget helt andet. Disse ønsker kan for nogle arbejdsgivere være lettere at imødekomme end en ekstra månedlig udgift. Måske du selv kan komme op med idéer til, hvad der kunne give værdi for dig.
Kan jeg være sikker på at få en lønstigning?
Er du ansat i det offentlige, vil det være din lokale tillidsrepræsentant, der lønforhandler for dig. En af fordelene ved at have en tillidsrepræsentant til at forhandle for dig er, at vedkommende kender det lokale lønniveau, og ved hvilke mål og kompetencer ledelsen har fokus på. Er der ikke en tillidsrepræsentant på arbejdspladsen, vil det være IDA, der forhandler din løn.
Derudover er der i det offentlige en række løntabeller, som regulerer lønnen, baseret på en række anciennitetsbestemte trin. Derudover kan der forhandles tillæg, der både kan være permanente eller midlertidige. I det private er det dig der har ansvaret for at få forhandlet løn og vilkår på plads. Og her kan der være udfordringer.
”Der kan godt stå i en kontrakt eller aftale, at der er en årlig forhandling, men det er ikke ensbetydende med, at man er garanteret at opleve en lønudvikling. Vi oplever også at lønforhandlingen for nogen kan opleves som en lønregulering, fremfor en egentlig forhandling,” siger Nicole Sander Jensen.
I den forbindelse påpeger Nicole, at du i det tilfælde kan spørge lederen om, hvad de mangler at se fra dig, for at du kan blive taget i betragtning til næste gang pengene skal fordeles blandt medarbejderne. På den måde kan du få din arbejdsgiver til at konkretisere, hvilke opgaver du skal fokusere på.
Og så er der også en sidste oplagt mulighed; Du skal bruge dine kollegers viden om dig og dine færdigheder. Måske kan de sætte lidt ord på, hvad de ser som dine styrker? En viden og selvtillid som du kan bringe med ind til forhandlingsbordet.
Har du spørgsmål eller er du i tvivl om noget i forhold til dette emne, så tøv ikke med at hive fat i enten din tillidsrepræsentant eller en af IDAs rådgivere.