Besøg IDAs andre hjemmesider
Udveksling og udlandsophold

Udveksling er udvikling

To drenge sidder og kigger på den enes computer, den ene smiler
Et udlandsophold styrker ikke kun din faglige profil og gavner jobmulighederne. Det kan også være en personlig berigende oplevelse, der former dig som person. Og så kan du også vise fremtidige arbejdsgivere, at du evner at tilpasse dig forskellige miljøer og trives i et tværfagligt og -kulturelt miljø.

Indholdsfortegnelse

  • Gode råd til et studieophold i udlandet
  • Fordele og muligheder ved et udvekslingsophold
  • Hvordan du kan udnytte dit udvekslingsophold i karrieren
  • Brug opholdet til at styrke dine sociale kompetencer

Gode råd til et studieophold i udlandet

Et udvekslingsophold kan gavne både dig selv og din karriere, og derfor kan det være værd at springe ud i de udfordringer der kan komme.

Gennem et udvekslingsophold bliver du dygtigere til at begå dig i et internationalt miljø – og det kan altså være en fordel, hvis du senere vil søge job i en stor international dansk virksomhed. Når du studerer i udlandet, lærer du om andre kulturer, og så får du en god tilpasningsevne. Der er værdifulde færdigheder i et internationalt arbejdsmiljø, hvor mange af ens kommende kollegaer måske kommer fra andre lande.
Emilie Lindquist, Karrierekonsulent hos IDA

Måske særligt for STEM-studerende kan det være relevant med et udlandsophold, da mange STEM kandidater senere vil komme til at arbejde i internationale virksomheder. Opholdet kan også give dig et indblik i, hvordan lige præcis dit fag praktiseres og kan se ud inden for både de akademiske og kulturelle rammer. At studere på et andet universitet kan udfordre ens eksisterende tilgang til faget og introducere nye undervisningsmetoder, forskningstilgange og perspektiver.

Fordele og muligheder ved et udvekslingsophold

Hvordan du kan udnytte dit udvekslingsophold i karrieren

Som med enhver anden praktisk erfaring er det selvfølgelig relevant at bruge sit udvekslingsophold strategisk, når du skal på jobjagt.

Du kan nævne særlige projekter, du har haft under din udveksling eller personlige eller faglige kompetencer, som du har fået. Derudover kan du også bruge opholdet til at bevise nogle af de menneskelige kvaliteter og karaktertræk, som et ophold i udlandet utvivlsomt vil give dig.

Det kræver en del modenhed og selvstændighed at leve og arbejde i et andet land. Det viser samtidig, at man har en god tilpasningsevne, omstillingsparathed og en nysgerrighed i at brede sine perspektiver ud.
Emilie Lindquist, Karrierekonsulent hos IDA

Når du har gennemført et udvekslingsophold, så viser du altså potentielle arbejdsgivere, at du besidder de her egenskaber, og er i stand til at klare udfordringer og opgaver i nye og anderledes miljøer. Et kæmpe plus i jagten på et job.

Brug opholdet til at styrke dine sociale kompetencer

Ifølge karrierevejlederen vil mange der skal studere i udlandet ofte opleve at komme lidt ud af sin komfortzone, fordi du vil være væk fra dine rutiner hjemmefra, dine venner og vante rammer fra universitet. De ting skal bygges op, når du kommer til det nye universitet.

Det giver dig en god mulighed for at udvikle dine netværkskompetencer, og det kan være med til at give dig et globalt netværk af potentielle fremtidige kolleger, forskere og andre fagfolk indenfor netop dit felt.

Emilie Lindquist, Karrierekonsulent hos IDA

De sociale evner, du måske har tilegnet, kan udover at gavne dine evner til at opretholde og skabe nye relationer også give dig et forspring til jobsamtalen. Her kan du argumentere for, at netop dit netværk ude i verden kan styrke virksomheden, som du har søgt en stilling hos.

Relateret

Blev du klogere på alle fordelene ved at tage på udveksling i udlandet? Så se relateret indhold nedenfor, som kan hjælpe dig med at få det fedeste udlandsophold.
Få en billig rejseforsikring
Planlægger du at rejse i ferien, eller skal du på studieophold i udlandet, kan du som studiemedlem få en billig rejseforsikring med i rygsækken. Så kan du med ro i maven rejse ud og opleve verden.
Udveksling
Valg af universitet og ansøgningsprocesser. Lær om forskellige typer af studieophold. Finansieringsmuligheder som SU, legater og udlandsstipendium. Praktiske forberedelser som bolig, visum og forsikringer.
Har du husket forsikring til dit udlandsophold?
Check op på om dine forsikringer dækker dig under udlandsopholdet. Få svar på de mest stillede spørgsmål om studieophold og forsikringer, så du trygt kan rejse ud.
IDA Legater
IDA har tilknyttet en række fonde, som yder legater og lån – dertil også udlandsophold og praktik. Få overblik her og læs regler og ansøgningsprocessen.
Støtte til studierejser
Studerende ved danske ingeniøruddannelser kan modtage legatstøtte til uddannelsesformål fra IDAs og Berg-Nielsens Studie- og Støttefond. Ansøg her.
IDA støtter dig i dine udlandsdrømme

Gør dit udlandsophold endnu bedre

Som studiemedlem i IDA kan du søge legater, købe billige forsikringer og søge rådgivning i forhold til, hvad du skal være opmærksom på under dit ophold. Kontakt IDAs karriererådgivning for hjælp.