Fire tips til et bæredygtigt studieliv
Er opgaverne ved at hobe sig op, og falder to-do lister og skemaer dig ikke naturligt? Så får du her fire gode råd til, hvad du kan gøre i en travl hverdag for at forebygge stress og få en bedre balance i dit studieliv. Rådene er med baggrund i hvad vi ved fra forskning og vores kontakt med IDAs medlemmer.
– Sita Michael Bormann, arbejdslivskonsulent i IDA. Arbejder med stressforebyggelse og fremme af trivsel i studielivet.
1. Lær hvad stress er og hvordan det adskiller sig fra pres
Der er forskel på stress og pres.
Det er en god idé at sætte sig ind i, hvad stress egentlig er og hvordan du kan vide, om du er ved at få det. For så kan du også bedre genkende det og gøre noget ved det i tide.
Symptomer på stress
Fysiske (fx hovedpine, træthed, hjertebanken),
Psykiske (fx koncentrationsbesvær, depression, angst)
Adfærdsmæssige (fx at man bliver mere indadvendt, eller har kort lunte el. lign)
Pres, i en rimelig grad, er ikke farligt og kan faktisk bidrage til bedre præstationer og gøre, at vi udvikler os. Men det må ikke blive for meget, for så kan det gå hen og blive til en stressbelastning.
Derfor er det en god idé at sætte sig ind i, hvad symptomerne på stress er.
Vi siger, at man har stress, når summen af belastninger overstiger dine ressourcer.
2. Pas på dig selv
Du skal være din egen bedste ven/veninde.
Det er vigtigt at lære at lytte til de signaler kroppen sender og handle på dem. Ligesom en sprinter skal restituere imellem sprints, skal du også sørge for at mærke efter, hvile dig og slappe af ind i mellem de hårde studieperioder.
Det er også en god idé at lave en liste over, hvad der giver dig energi og hvad, der dræner dig for energi. For så kan du bedre sætte tid af til de ting, der giver dig energi, sådan at du ikke ender med at blive helt ”afladt”.
Det kan fx være at gå en tur, høre musik, dyrke motion og mindfulness, se nogle venner, eller bare tage en slapper i sofaen.
Når vi restituerer og gør ting, der giver os energi, så optimerer vi også vores indlæring og udvikling og det kommer godt igen til eksamenslæsningen, for eksempel.
3. Strukturer hverdag og indsæt pauser
Struktur og pauser er noget af det bedste til at forebygge stress.
Når man er presset, kan det være svært at overskue ting – og koncentrationsbesvær er en af de mest almindelige symptomer på stress.
Her kan det være godt at sætte dagen i struktur.
Hvis fx studiestarten føles uoverskuelig, så kan en tjekliste være en god måde at få overblik over opgaver. Sådan en tjekliste har vi lavet til dig.
Skemalæg både faglige, personlige og sociale opgaver/aktiviteter.
Forskning viser, at vi har brug for pauser for at kunne præstere. Så husk også at tage nogle gode pauser væk fra skærmen i løbet af dagen!
3. Tal om det og ræk ud, hvis du mærker stress
Det første skridt, er at anerkende, hvis du kæmper.
Vi er blevet bedre til det, men stress har alt for længe været et tabu.
Vi har et menneskeligt instinkt og socialt behov for at passe ind, og vi vil derfor gøre alt for ikke at fremstå som sårbare, usikre og fejlbarlige. Det kan især gøre sig gældende i et studiemiljø, hvor man måske ikke kender nogen, eller ikke tør indrømme, at man finder det svært at følge med eller passe ind. Oftest viser det sig dog, at der er rigtig mange andre, som går med præcis samme følelse, og det kan være en lettelse at åbne op. Og det kan være med til at forebygge, at tingene hober sig op og bliver større og mere uoverskuelige.
Måske er det ikke dig, men din medstuderende, som har svært ved at skabe balance i hverdagen.
Ræk ud. Det gavner jer begge.
Stress er et stigende problem i samfundet, især blandt unge. Og hvis ikke vi taler åbent om det, får vi aldrig brudt den onde cirkel og ændret kulturen. Så hvis du mærker symptomer på stress, eller er i tvivl om det er det, så ræk ud og spørg efter hjælp.
Spørg også gerne ind, hvis du er bekymret for en medstuderende eller en ven. Det er ikke sikkert, at de selv har opdaget, at de er på vej ud i stress – eller de er måske bange for at indrømme det.
