Få hjælp af IDA ved symptomer på stress
Bliv klogere på hvad stress er og få hjælp til at reagere på de første symptomer – både fysiske og psykiske – inden de udvikler sig.
Indholdsfortegnelse
Hvad er stress?
Travlhed og stress må ikke sidestilles, men har du været presset længe, kan du fysisk og psykisk begynde at reagere på forskellige måder. Det kan være at du har søvnbesvær, tankemylder, manglende appetit og overblik.
Stress er kroppens naturlige reaktion på at være overbelastet. Og stress har ikke altid en negativ påvirkning på os. I en begrænset periode kan kortvarig stress hjælpe os med at præstere bedre ved at skærpe vores sanser, hvorfor den næsten kan være en gave før en eksamen.
Men selvom den kortvarige stress kan anses som en ven, vil en langvarig form have alvorlige konsekvenser for helbredet i sin dagligdag med både fysiske og psykiske følgesygdomme som eksempelvis angst, depression og kroniske sygdomme.
Det er ofte nemmere at erkende, at man er syg, hvis man brækker benet eller ligger syg med feber. Både for dig selv og for omverden er stress en ”usynlig” sygdom, og fordi den påvirker hjernens kognitive funktioner som koncentrationsevnen og hukommelsen, kan det være svært at tale om det og bede om hjælp fra omgivelserne.
Typiske grunde til stress som studerende og deres konsekvenser
IDAs studieundersøgelse viser, at mange studiemedlemmer kæmper med at balancere studier med alt andet. I jonglerer både arbejde, relationer, interesser og husholdning. Hver for sig er det ikke meget, men samlet kan det være en kunst at balancere prioriteterne, og så kan presset forstærkes.
Mange medlemmer oplever perioder, hvor de befinder sig i en stresstilstand i deres studietid – faktisk er det en stigende tendens hos IDAs studiemedlemmer.
Vidste du at?
Over halvdelen af IDAs studiemedlemmer melder i 2023, at de har følt sig stressede inden for de sidste 6 måneder.
Tallet er steget med 10% siden undersøgelsen fra 2022, hvor 41 procent af jer meldte ind, at I følte jer stressede.
Der er især tre årsager til at pres udvikler sig til stress:
- Manglende feedback og afgrænsning af opgaver kan give en følelse af, at man skal præstere uendeligt. Hvis du ikke ved, hvornår du har lært nok eller gjort nok for at løse en opgave, kan det føles som om, man aldrig bliver færdig. Bed om klare rammer for dine opgaver og bed undervisere og chefer om at sætte ord på, hvad der er “nok” for at have løst en opgave tilfredsstillende.
- Manglende forventningsafstemning både i forhold til andre, men også i forhold til dig selv. Hvis du ikke har afstemt med din studiegruppe, hvor meget I hver især har læst fra gang til gang, kan du ende med at læse i 20 timer, mens de andre har læst i fem. Sær ord på dine forventninger til andre og få dem til at sætte ord på deres forventninger til dig, så I sammen kan vurdere, om I har realistiske forventninger til andre og jer selv.
- Angst for at vise sårbarhed. Stress er en ensom tilstand, og det føles som om “alle de andre har styr på det hele, det er nok kun mig som ingenting forstår”. Men sådan er det aldrig. Alle kæmper på hver sin måde, og hvis du tør sige det højt, når der er noget, du ikke forstår eller som er svært, så kan I nemmere hjælpe hinanden. Det kan være tungt at være den første til at vise sårbarhed, men i IDA ved vi, at det hjælper dig til at skabe gode relationer på studiet og øger din chance for at gennemføre.
Særligt op til eksamener og mod slutningen af hele uddannelsen, kan der opstå presserende tanker – kan jeg mon klare mine eksamener? Rækker mine kompetencer mon bredt til at være attraktiv på arbejdsmarkedet?
Blandt dem af jer, der har følt sig stresset ret ofte eller meget ofte, har det bl.a. givet anledning til at, hver fjerde har søgt til sin læge og/eller anden professionel hjælp eller droppet et eller flere fag. Og at hver femte har droppet eksaminer eller overvejet at droppe ud.
Typiske symptomer på stress
Når du oplever symptomer på stress, som strækker sig over en længere periode på 2-3 uger, er det kroppens måde at fortælle dig, at du bør standse op og lave noget om i den måde, som du lever dit liv på.
Man kan se det som et signal fra kroppen, der prøver at få dig til at handle på din daglige trivsel og helbred. Kroppen fortæller dig kort sagt, at du måske har brug for en længere pause fra den måde eller det tempo, du lever dit liv på lige nu.
I tvivl?
Er du i tvivl om, du er ramt af stress eller ej? Tag vores stresstest, og bliv forhåbentligt klogere.
Ved at kende de første, typiske sværere symptomer på stress, kan du hurtigere tage det i opløbet og ændre uhensigtsmæssig adfærd, som forhåbentligt vil hindre et langvarigt stressforløb.
Symptomerne på stress ses oftest som en blanding af både fysiske, psykiske og adfærdsmæssige tegn. Det er meget individuelt, hvordan vi reagerer på stress, men nedenfor er der listet en række ting, du kan være særligt opmærksom på.
Fysiske tegn:
Hjertebanken, træthed, muskelspændinger, ondt i maven, svækket immunforsvar, svimmelhed, appetit- og forstyrret søvn søvn samt uro i kroppen.
Psykiske symptomer:
Manglende overskud, koncentrationsproblemer, ubeslutsomhed, irritabilitet og hukommelsesbesvær.
Adfærdsmæssige symptomer:
Isolationstendens, aggressivitet, ubeslutsomhed og manglende engagement.
Hvis du kan genkende de fleste af symptomerne, skal du gå til lægen. Hvis du ikke er sikker på, hvordan det står til for dig, så kan du spørge din nærmeste familie, dine venner eller medstuderende. Udviser de bekymring for dig, er det nok fordi de lægger mærke til forandringerne på en anden måde, end du gør. For selvom du måske er bevidst om de forskellige stresssymptomer, kan det i mange tilfælde være svært at anerkende dem, når de rammer dig.
Det er vigtigt, at du er ærlig over for dig selv. Det er ikke en skam at få stress – det er en skam ikke at gøre noget ved det.
Det er meget almindeligt at undertrykke eller ligefrem ignorere både de psykiske og de fysiske symptomer.
Relateret: Lyt til vores podcast omkring håndtering af stress som studerende et studieliv uden stress – podcast, og få gode råd med dig på vejen.
Typiske stressudløsere for studerende
Hvad med et studierelevant arbejde?
Særligt tanker om studierelevant arbejde er en stressudløsende faktor hos mange. IDAs undersøgelse omkring trivsel, stress og ensomhed fra 2023 viser, at studerende ofte får faste stillinger gennem praktik og studiejobs. Og vi ved, at arbejdsgivere kigger efter, om du har haft studierelevant arbejde og værdsætter oftest erfaring over karakterer. Det kan lægge et enormt pres på dig for at finde det rigtige studiejob sideløbende med studierne.
Forventninger til karakterer og afleveringer
For mange betyder karakterer også meget, da det kan have indflydelse på dine muligheder for at komme på udveksling, videre uddannelse o.a. Hvis man kæmper med at strukturere studietiden for at nå afleveringer og leve op til ens eget (og andres) niveau, kan man bukke under for et større forventningspres på end man formår at leve op til.
Regeringsindgreb
Der har været mange politiske indgreb, som har begrænset dine muligheder for at forlænge uddannelsen og påvirket det pres, som samfundet lægger på studielivet. Dette kan sagtens udløse stress, da ens studie nu er mere tidsbegrænset og rammerne for at “lave fejl” er blevet strammere.
Andre årsager
Ting på privatfronten kan også være store stressudløsere for krop og sind. Er du boligsøgende eller har mange bekymringstanker omkring din økonomi, kan dette også være store stressudløsere.
Så hvis du som studerende føler dig stresset, er der mange faktorer, der kan have påvirkning på hvor meget, du kan klare i det længere forløb. Vi lever nemlig i en sammenligningskultur i et stigende individualiseret samfund, hvor presset for at skabe det bedst mulige liv for os selv bliver kolossalt og til tider, ja – langt mere end, hvad vi kan bære.
Husk, at der er ingen skam i at have brug for hjælp til dine stress symptomer og handle på, at du ikke kan det samme som tidligere – der er en stor styrke i at erkende det og handle på symptomerne tidligt, så du kan få overskuddet igen og undgå yderligere alvorlige symptomer.
Få hjælp af IDA ved symptomer på stress
Oplever du tegn på stress såsom rastløshed, indre uro, høj puls, træthed, irritabilitet eller søvnløshed i forbindelse med dit studieforløb, kan du foruden at skaffe en tid ved egen læge, også tage kontakt til IDA. Du skal ikke stå alene med dine symptomer på stress – de skal tages alvorligt og det hjælper vi gerne med. I IDA modtager vi jævnligt henvendelser fra studiemedlemmer, der på en eller anden måde oplever større forhindringer, end de selv kan klare alene. Det vigtige er at erkende det, og række ud efter hjælp inden udfordringerne bliver for uoverskuelige.
Som studiemedlem i IDA har du mulighed for at blive visiteret til et gratis online psykologforløb, hvis du mistrives på studierne eller oplever stresssymptomer. Læs mere på ”Gratis psykologhjælp for studerende” eller kontakt IDAs Medlemsservice direkte på 33 18 48 48.
Du kan også bruge IDAs personlige vejledning til at få mere struktur i din hverdag, så du ikke gentagne gange ender i situationer, der presser dig.
Sådan kan du forebygge og håndtere stress
Der kan være mange årsager til, at du er landet netop inde på denne side. Måske du blot er nysgerrig på stress og gerne vil forebygge det eller måske du er i tvivl, om du er ramt af stress, fordi du mærker nogle signaler?
Hører du til førstnævnte er der flere ting, man kan gøre for at forebygge stresstilstand.
Forebyggelse af stress
- Fritid: Brug fritiden på ting, der gør dig glad. Gerne en aktivitet, hvor du kan tillade dig at glemme tid og sted og være i nuet såsom en hobby eller tid sammen med venner.
- Motion: At komme ud af hovedet og bruge kroppen med ugentlig motion er en god mental pause i en travl hverdag, hvor du prioriterer dig selv.
- Søvn: Prioriter nattesøvn. Giv kroppen ro på ved at komme i seng og stå op på samme tidspunkt hver dag, så du skaber en stabil rutine.
- Mad: Kosten er vores brændstof og nærer du kroppen godt har den endnu bedre energi at give af til dine daglige aktiviteter.
- Pause: Skab mentale pauser hver dag. Det kan være en gåtur, yoga, læse en bog eller stir ud i luften i 10 minutter. Vi har ofte travlt med at skulle være alt muligt, så stunder, hvor vi ikke skal andet end blot være til, kan være yderst gavnlige.
Er du derimod allerede ramt af stresssymptomer, kan nedenstående punkter være relevante.
Håndtering af stress
- Selverkendelse: Så snart du er bevidst omkring, at du skal lave nogle forandringer, kan du lave en plan for at komme i bedring – for er du bevidst om, at noget bør ændres, er du faktisk allerede langt. Du kan selv tænke over ændringer, som du vil lave men at søge hjælp til det er også en rigtig god ide.
- Tag kontakt: Har du brug for en snak omkring dit helbred eller tanker, så kontakt din læge, studievejleder eller IDA. Alle disse står til rådighed for at hjælpe dig, lige netop, hvor du er. Vi tilbyder i IDA specifikt psykologhjælp til studerende og her må du endelig ikke tøve med at række ud.
- Involver din studiegruppe: Er du i en god studie- eller læsegruppe, så kan du snakke med dem om din situation. Måske en eller flere af dem genkender situationen og følelserne. Er det muligt at lave noget om i jeres mødetider og frister – om end for en lille periode, så du får pusten igen? Om ikke andet kan det være dejligt at fortælle dine medstuderende, hvordan du har det. De har måske også nogle råd eller værktøjer, som de bruger?
Hvordan sygemelder jeg mig
med stress som studerende?
Hvis du har flere af symptomerne nævnt ovenover, så kan din læge hjælpe dig med at vurdere, om du skal sygemeldes.
Sammen skal I vurdere, om dine symptomer er så alvorlige, at du bør blive hjemme fra studiet eller studiejobbet. Mærker du symptomer på stress, er første skridt altså at bestille en tid ved din egen læge, og her er det vigtigt, at du er åben og ærlig om dine symptomer, og hvordan de påvirker din arbejdsevne.
Hvis din læge vurderer, at du bør sygemeldes, skal du straks give besked til dit uddannelsessted og din arbejdsgiver, hvis du har et studiejob. Tag fat i din faglige vejleder eller studievejledningen på studiet og din nærmeste leder på jobbet, og vær ærlig om, hvordan du har det – så kan de hjælpe dig med at melde ind via de rette kanaler, så du ikke skal finde det hele selv.
Beder din arbejdsgiver om en lægeerklæring, så skal de selv betale for den.
Er du ansat som almindelig lønmodtager, har du som udgangspunkt ret til løn under sygdom, indtil du er rask igen. Som studieansat står der i din kontrakt eller overenskomst, hvad dine rettigheder er for løn under sygdom.
Hvis du er i tvivl om dine rettigheder eller fx bliver bedt om at betale for en lægeerklæring, så kan IDAs jurister eller vores socialrådgiver hjælpe dig med at sikre dine rettigheder.
Du kan modtage SU under din sygemelding – som udgangspunkt gives der ikke flere SU-klip trods sygeperioden, men du kan søge om tillæg for forsinket uddannelsesforløb efter din sygeperiode, og når semesteret er afsluttet.
Hvis du ved, at du sandsynligvis vil være sygemeldt i en længere periode, og er indforstået med ikke at kunne gå til eksaminer i den givne periode eller modtage SU, kan orlov også være en løsning i nogle tilfælde.
Det første du skal gøre, hvis du går med disse overvejelser, er at kontakte din studievejleder. Efter vejledning herfra er det studienævnet, som træffer den endelige beslutning.
Uanset hvad er det vigtigt at du har en lægeerklæring fra din læge, da sygemeldingen skal kunne dokumenteres til det videre forløb.
Kom godt tilbage: Efter du har haft stress
Inden du vender tilbage til studiet eller dit studiejob igen, er det vigtigt at du taler med din læge og din nærmeste leder samt undervisere.
Det er nemlig helt naturligt, at du er bekymret for, om din stress blusser op igen, når du vender tilbage, og dine omgivelser kan kun hjælpe dig med at undgå dette, hvis du fortæller dem, hvad i din gamle hverdag, der førte til, at du fik stress.
Hvis du har været sygemeldt og skal melde dig til fag igen eller omstrukturere dine fag for det kommende semester, skal du tage fat i din studievejledning, som kan hjælpe dig med at tilrettelægge dine fag.
Det er et rigtigt hårdt forløb at være stressramt, men undervejs bliver du bedre til at lytte til din krops signaler. Den viden kan du sidenhen bruge til at handle på, hvis du igen mærker, at du bliver overbelastet.
