Hvad er dit gode studieliv?

Hvad kendetegner egentlig det gode studieliv?

Det kan være svært at komme med et entydigt svar på, for det er selvfølgelig helt individuelt. Er det det sociale eller det faglige, der skal fylde mest? Har du en ambition om at læse hele pensum fra ende til anden, eller vil du skippe noget, så der er tid til det sociale? Det handler om at tage et aktivt valg, selvom det selvfølgelig ikke er alt, du kan styre selv.

Helt grundlæggende peger Sanne Mattebjerg på fire psykologiske behov, som skal være opfyldt for at kunne have et balanceret studieliv.  

1. Dels skal studiet give mening. 
2. Studielivet skal rumme autonomi, hvor du har kontrol og ejerskab over, hvad der skal ske.
3. Studiet skal også helst give en følelse af samhørighed med de mennesker man omgås på studiet.
4. Sidst, skal du have kompetencer til at kunne opfylde de ovennævnte ting. 

Hvis de fire behov er opfyldt, så er der lidt ro på, men hvis én eller flere mangler, så giver det en uro, pointerer Sanne Mattebjerg. 

Ifølge en undersøgelse fra Ballisager handler det ikke om, hvor mange timer du bruger på dit studie eller arbejde, men hvordan du aktivt tager kontrol over din situation. Faktisk viser det sig, at både dem der arbejder under 25 timer og over 41 timer ofte trives bedst – fordi de har truffet aktive valg, der passer til deres liv.  

Pointen er klar: når du tager bevidste valg om, hvordan du strukturerer dit liv, kan det forbedre din trivsel. Det samme gælder studietiden. Hvis du ikke trives med konstant gruppearbejde, kan du prøve at få en aftale om at arbejde mere selvstændigt nogle dage. Det handler om at mærke efter og tage ansvar for dine behov. 

Hun understreger, at vi i dag generelt også ser mere rummelighed og fleksibilitet på universiteterne, hvor der i højere grad er mulighed for at indrette studiet så det passer bedre til dig.  

Som studerende har du allerede mange kompetencer, og det kan betale sig at bruge dem til at skabe en hverdag, der fungerer for dig. Der er ikke nogle “rigtige” eller “forkerte” valg, når det handler om at balancere studie, arbejde og fritid – det er helt okay at prioritere karriere frem for fritid eller omvendt. 

— Det er fint at bruge 60 timer om ugen på arbejde eller studie, hvis du trives med det – men hvis ikke, så lad være,” slår Sanne Mattebjerg fast. 

Hvis du føler, at din studieretning ikke fungerer, er det også okay at tage en pause, skifte retning eller søge nye muligheder. At sige fra eller ændre kurs er ikke et nederlag. Det er en del af de erfaringer, du vil gøre dig undervejs i din karriere. Jo mere åbent du kan tale om udfordringerne, jo lettere bliver det at skabe en hverdag, der passer til dig. 

Der er tegn på, at nutidens unge er meget bedre til at stille spørgsmål og udfordre de traditionelle rammer, også når det gælder studieliv og arbejdsliv. Denne åbenhed er, ifølge Sanne Mattebjerg, en stor fordel, fordi det giver mulighed for at forme sin fremtid på en mere autentisk måde. Og så har du som studerende (måske) også en fordel, når der endnu ikke er så mange forpligtelser i hverdagen, som børn og fast arbejde, der kræver faste strukturer.