Besøg IDAs andre hjemmesider
Dagpenge

Det tager tid at lande dit første job efter studiet

Op til 4 måneder. Så lang tid går der typisk, fra du bliver færdig med din uddannelse, til du starter i dit første job.

Ledighed er en del af ethvert jobmarked

Mange studerende bekymrer sig om at være ledige efter endt uddannelse. Men det er helt almindeligt – og de fleste finder deres første job inden for få måneder.

Tiden kan dog variere. Den gode nyhed er, at der er konkrete ting, du kan gøre for at forkorte processen og øge dine chancer for at komme i job hurtigere.

Hvor længe det faktisk tager at finde dit første job?

Uanset hvor eftertragtet din uddannelse er, eller hvor stor efterspørgslen er i din kommende branche, er der generelt en relativ ledighed det første år efter endt uddannelse.

Ledigheden det første år er hos ingeniører er 23 %, mens den er 28 % ved naturvidenskabelige uddannelser, og 26 % ved it-uddannede.

Disse tal svinder dog helt ned i 4 %, når der er gået et år, så de fleste af jer kommer kun at opleve en kort ledighedsperiode. Og som IDA-medlem har du mange ressourcer at trække på allerede i studietiden.

Det er meget du kan gøre for at komme hurtigere ud i job. Fx tag et kursus med dine karriererådgivere, der kan vejlede dig i at identificere kompetencer, målrette ansøgninger og optimere CVet, så du lander din første samtale.

Sådan kommer du hurtigere i job

Du kan selv gøre meget for at forkorte din ledighedsperiode. En målrettet indsats gør en stor forskel:

  • Start i god tid: Begynd din jobsøgning før du afslutter studiet
  • Tilpas dine ansøgninger: Målret CV og ansøgning til hver stilling
  • Brug dit netværk: Mange job bliver besat gennem relationer. Lær at afdække, hvem du har i dit netværk, som bringer dig nærmere dit mål
  • Søg bredt: Skab momentum ved ikke at begrænse dig for meget i starten

Små justeringer kan have stor effekt.

Fra SU til dagpenge

Der går hurtigt fire måneder fra, du afslutter din uddannelse, til du starter i dit første job. Tid, der hurtigt går med samtaler, lønforhandling og kontraktgennemgang. Men det er også tid uden SU og løn.

Derfor kommer mange nyuddannede en periode igennem tiden med dagpenge. Det er helt normalt og en stor hjælp. Dagpenge kan dække husleje, mad og mobil, så du slipper for at skulle spare helt ind til benet eller bruge din opsparing, hvor den ikke er nødvendig. Dagpenge er det, der giver dig ro til at fokusere på næste samtale i stedet for næste regning.

Er du meldt ind i a-kassen i god tid, går der ikke op til 2 måneders mellemrum mellem din sidste SU-udbetaling og din første dagpengeudbetaling. For at modtage dagpenge fra start af, skal du have været medlem i ét år, før du får sidste karakter på din uddannelse. Melder du dig ind senere og der er under et år tilbage, så får du en måneds karens.

Søg aktivt og brug dit netværk

Vores tal viser, at hvert femte nyuddannet IDA-medlem sender over 20 ansøgninger ud, før de lander deres første jobsamtale – og for 25 % af vores medlemmer skal der 3 jobsamtaler til, før en arbejdsgiver bider på.

Og faktisk så er det slet ikke nok at vente på at der kommer et spændende jobopslag, før du sender en ansøgning afsted. I en rundspørge blandt mere end 1800 virksomheder, som IDA har lavet, viser det sig, at virksomhederne i lige så høj grad ansætter nye fra deres netværk som via et jobopslag – og jo mindre virksomheden er, desto større er tendensen til at finde en kandidat i netværket i stedet for at slå et job op i aviser eller online.

 

IDA karriererådgivning

Få overblik over dit netværk

Karrierekonsulent, Celine, fortæller her hvordan du kan opdele dit netværk i kategorier, og benytte det mest effektivt.

Det er vigtigt at din jobsøgning ikke kun består i at besvare jobopslag. IDA har en række forskellige workshops, der klæder dig på til hele jobsøgningsprocessen, om det er at skrive det målrettede CV, bruge dit netværk og optimere på din LinkedIn-profil i jobsøgningen.

Før du melder dig til en workshop, kan du med fordel kigge på de små rådgivningsvideoer, som hjælper dig med at gå fra studie til job.

Derfor kan det tage tid at komme i job

Der er flere grunde til, at det kan tage tid at lande det første job:

  • Mange stillinger kræver relevant erfaring
  • Du konkurrerer med andre nyuddannede
  • Nogle starter jobsøgningen sent
  • Det tager tid at finde det rette match

Når du kender årsagerne, er det lettere at holde motivationen oppe.

Hvornår skal du justere din tilgang?

Hvis du ikke får respons efter nogle måneder, kan det være tid til at justere din strategi.

Overvej at få feedback på dit CV og dine ansøgninger, udvide din søgning eller søge bredere.

Og når du er medlem i IDA, så har du ganske mange ressourcer, du kan gøre brug af for at forbedre din situation. Du kan fx få sparring på din jobsøgning, deltage i karriereworkshops og få konkrete råd til, hvordan du forbedrer dine chancer. Det kan ofte gøre en mærkbar forskel.

Vigtig forskel

A-kasse og fagforening er ikke det samme

IDA sikrer dig gode vilkår og den rigtige løn i studiejob og fuldtidsjob. Vi kender dit arbejdsmarked og kan hjælpe dig med at målrette dit ansøgningsmateriale, sparre om karriere og finde det rigtige tilbud, der sikrer dig en god overgang til jobbet.

A-kassen udbetaler dine dagpenge, hvis du står ledig i en periode efter dimission og har optjent ret til dagpenge.

Vi har et samarbejde med Akademikernes A-kasse, som du kan melde dig ind i. Medlemskabet er gratis i 5 år imens du er studerende. På den måde er du sikret dagpenge fra dag 1 efter færdiggjort uddannelse, hvis du ikke har et job på hånden.

Relateret

Få styr på dagpengereglerne
A-kassen er sikkerhedsnettet under din indkomst, hvis du står uden ansættelse for en tid. Som nyuddannet har du ret til dagpenge fra a-kassen, hvis du melder dig ind, før du er færdiguddannet.
STEM uddannede har også brug for a-kassen
Tal fra Akademikernes A-kasse viser, at nyuddannede inden for ingeniørfaget, it eller naturvidenskaberne også ender i ledighed efter dimission. Derfor er det en god idé at have styr på a-kasse og en god jobsøgningsstrategi for at afkorte den periode.
Medlemsfordel
IDA samarbejder med Akademikernes A-kasse at sikre nyuddannede retten til dagpenge. Læs mere om a-kassen og hvad forskellen er på os.

Når du har styr på dagpengene

Når du har styr på regler for dagpenge, kan du begynde at fokusere på andre vigtige ting. Der er mange spændende muligheder foran dig - du kan gøre meget for at forberede din overgang fra studie til job allerede imens du studerer.

Hos IDA kan vores professionelle karriererådgivere hjælpe dig med stort set alt i forhold til dine karrieredrømme under og efter studiet. Som studiemedlem af IDA er du også heldig med at have adgang til over 3.000 events årligt i hele Danmark.