Job i Fors A/S
Se ledige stillinger
I Fors A/S vil vi være et fyrtårn i branchen, og vi vil være lokalsamfundets foretrukne partner i den grønne omstilling.
Vi har brug for unge øjne og nye vinkler for at lykkes med missionen, og derfor er du vigtig for os.
Som studerende kan vi indsluse dig i et praktik- eller projektforløb, vi kan give dig en elevplads, eller vi kan ansætte dig som studentermedhjælper.
Som nyuddannet kan vi fx skabe plads og rum til dig i de afdelinger, hvor vi udvikler vores innovative, grønne løsninger og gennemfører anlægsprojekter inden for drikkevand, spildevand, fjernvarme og affald.
Forsyningsbranchen er også for youngsters. Hos os skaber vi rum til jer.
Vi deler med jer, og vi er vilde med alt, hvad I kommer med. Og bare rolig – hos Fors A/S er der andre unge at spejle sig i.
I Fors A/S er kompetenceudvikling ikke kun en ret, det er en pligt.
Det betyder, at vi investerer i din udvikling og ser muligheder. Vi har tillid til dig og det, du kan, og vi er åbne for dine drømme og dine ambitioner.
Samtidig er vi jordbundne og uformelle med en favnende og mangfoldig kultur, og derfor har vi masser af plads til lige præcis dig og den, du er.
Hos os er der diversitet og mangfoldighed helt uden politikker og procedurer – det er blot en naturlig del af hvem, vi er.
Og som kollegaer kan vi lide at gå et spadestik dybere end vores professionelle titler.
I Fors A/S sætter vi en ære i at gøre os umage for at tage godt imod nye medarbejdere og har et velafprøvet onboardingforløb, som vi løbende udvikler og tilpasser.
Vi ved, at den første tid er vigtig og krævende. Og vi ved, at vi har et ansvar for, at du lander så godt som muligt så hurtigt som muligt.
Derfor får du også tilknyttet en kollega-mentor, som i din introduktionsperiode følger op på, hvordan du falder til og sætter dig ind i den mere uformelle del af kulturen.
Se ledige stillinger
Lær mere om virksomheden