Impostersyndrom: Har du grund til bekymring?

Det er ret almindeligt

Som nyuddannet ræser du ud på arbejdsmarkedet, spændt til bristepunktet af virketrang, og drømmer om at gøre karriere. Du vil være rigtig god, gøre en forskel og realisere dit potentiale. Men fra at være kandidatstuderende, er du pludselig en slags novice. Mange (over 50 pct af alle danskere) bliver ramt af såkaldt impostersyndrom, altså bekymringer for at blive afsløret som inkompetent.

Vi sammenligner os med hinanden – også på arbejdspladsen. Det er godt, fordi det betyder, vi kan se, hvordan arbejdskulturen er og hvordan vi skal passe godt ind. Men det har den slagside, at vi bliver opmærksomme på vores kollegers kompetencer og spejler os i dem. De fleste af dine kolleger har været på arbejdsmarkedet længere end du har. Derfor er de mere rutinerede. Men vi oplever det desværre sjældent som forskelle i rutinen, men som forskelle i kompetencer. Det er ikke det samme.

Hvorfor bliver jeg usikker på mig selv i mit nye job?

Der er som udgangspunkt fire faser, du går igennem, når du starter i et nyt job.

Ubevidst uerfaren

Du kender ikke dine begrænsninger, før du bliver konfronteret med dem. Selvom du godt ved, at alting nok bliver anderledes, når du starter i dit nye job, og du er spændt, kan det komme bag på de fleste, når deres arbejdsopgaver bliver konkrete og ikke nært så teoretiske, som man er vant til.

Bevidst uerfaren

Du opdager relativt hurtigt, at der er mange ting, som de andre tænker, siger og gør helt naturligt, men som du ikke nødvendigvis kan forstå eller har prøvet før. Her bliver du opmærksom på, at du ikke har så meget erfaring, som dine kolleger. Hvis du har et impostersyndrom, er det typisk hér du befinder dig lige nu.

Bevidst erfaren

Hvis du ikke bliver slået ud af 2. trin, vil du – måske hurtigere end du tror – løbende tilegne dig de erfaringer, som dine kolleger har. Som når man begynder at cykle: Først skal du vælte og have plaster på, men så en dag så kører det – også uden støttehjul. Det er en meget tilfredsstillende følelse, når den faglighed, du har med fra din uddannelse, bliver anvendelig på en ny måde, sammen med dine nye arbejdsopgaver.

Ubevidst erfaren

De ting, som var nye og vanskelige i starten, og som du har knoklet med at vænne dig til sidenhen, holder op med at være nye. Du vænner dig til, at du kan de samme ting, som dine kolleger, og glemmer måske, at det var en udfordring en gang.

Hvis der så sker forandringer, du skifter job, afdeling eller stillingstype, starter det hele forfra igen. Men nu ved du, at det er en naturlig proces, som alle skal igennem, som alle har været igennem og som ikke har noget med dine kompetencer at gøre.

Har jeg grund til bekymring?

Nej. Du har ikke grund til bekymring. Det er der minimum to grunde til:

1. Du læser denne tekst. Det vil sige, at du er optaget af, hvordan du klarer dig på dit arbejde. At du er det, indikerer engagement. Hvis du er engageret og gerne vil være den bedste version af dig selv på dit arbejde, så tag det helt roligt: Det skal nok komme, men du skal igennem faserne først. Det kan du ikke gøre noget ved, men husk: Hvis du har en længere, videregående uddannelse, er du vant til at tilegne dig ny viden.
2. Du undervurderer dine chefer. Det er ikke dit job at vurdere din egnethed. Det er de mennesker, der har ansat dig, som har dén opgave. At “sætte holdet” er faktisk en af personalelederens fornemmeste opgaver. Hvis de mener, at du er opgaverne voksen, så kan det jo tænkes, at de har ret. Måske de kan se ting, som du ikke kan. Måske forventer de ikke, at du er et geni fra dag et. Uanset: Det er ikke dit job, at vurdere, om du er egnet.