Fra SU til fuldtidsløn – guide til budget og opsparing
Mange studerende kan putte et ekstra nul på deres månedlige indkomst, når de går fra SU til fuldtidsarbejde. Men hvordan får du lavet et ordentligt budget og en opsparingsplan, når indkomst og udgifter ændrer sig markant?
Hvordan laver du et budget ud fra din nye økonomiske realitet?
Det kan være overvældende at stå med sin første løncheck, som i den grad er anderledes end den månedlige ydelse, som staten giver dig hver måned. Men de mange ekstra penge gør det ikke nødvendigvis lettere at spare op.
”Det nemmeste i hele verden er at skrue sit forbrug op, når man får flere penge mellem hænderne,” siger Nicolai Herbert Mammen, der er filialdirektør i Lån og Spar.
Han understreger, at man selvfølgelig skal købe det, man har lyst til og brug for, men peger også på vigtigheden af at skabe en økonomisk mulighed for at få sine drømme opfyldt.
”Hvis man vil købe en bolig, kigger vi jo på, hvad ens forbrug er, og går man i byen og køber tøj for 20.000 om måneden, så er det jo noget, der svækker muligheden for at låne penge eller spare op”.
Ifølge direktøren skal der selvfølgelig være plads til det spontane forbrug, men også her er der råd at hente, så man kan kontrollere forbruget.
”Man kan have en såkaldt lommepengekonto, hvor man hver måned indsætter et beløb, som man ved, at man kan bruge af, når der er sociale arrangementer eller lignende,” siger Nicolai Herbert Mammen.
Læg et budget og få overblik over dine udgifter
For at kunne spare op er det første nødvendige skridt at få lagt et budget. Nicolai Herbert Mammen fortæller, at du hellere end gerne må bruge din rådgiver til at få lagt en plan for, hvordan du kan spare flere penge op, herunder at få lavet et holdbart budget i din privatøkonomi. For selvom du pludselig har fået flere penge, kan det også være, at du har fået stiftet noget gæld i form af en andelslejlighed eller et bilkøb. Flere gældsposter er lig med flere mulige udsving i budgettet.
Læg budget og spar op
1.Find dit månedlige råderum: Start med at samle alle dine indtægtskilder, herunder løn, bijob eller anden indtægt. Saml også oplysninger om dine udgifter, herunder regninger, lån, mad, underholdning. På den måde får du overblik over, hvor meget du har tilovers hver måned.
2. Identificér faste udgifter: Find ud af, hvilke faste udgifter du har, såsom husleje, kontingent, a-kasse, mobilregning, låneafdrag osv. Disse udgifter er typisk forudsigelige og ændrer sig ikke fra måned til måned.
3. Spor variable udgifter: Identificer også dine variable udgifter, fx mad, underholdning, sociale arrangementer eller shopping. Disse udgifter kan variere mere og kan kræve mere opmærksomhed i dit budget.
4. Fastlæg dine mål: Definér dine økonomiske mål, hvad enten det er at købe bolig, betale gæld, den store ferie eller noget helt fjerde. Dette kan hjælpe dig med at fordele og prioritere pengene i dit budget.
5. Læg et realistisk budget: Basér dit budget på dine faste indtægter og faste udgifter først. Sørg for at give plads til variable udgifter og prioritering af dine økonomiske mål. Vær realistisk og vær klar over, hvad dine penge går til.
6. Justér og følg op: Det er vigtigt at justere dit budget løbende, især når der sker ændringer i dine økonomiske forhold. Både hvad angår udgifter og indtægter. Følg op på dit budget og justér det efter behov for at sikre, at du holder dig på sporet.
7. Spar op og investér: Indarbejd en del af dine indtægter til opsparing og investeringer i dit budget. Prioritering af opsparing kan hjælpe med at opbygge en økonomisk buffer.
8. Brug budgetværktøjer: Der er mange online værktøjer og apps til rådighed, der kan hjælpe dig med at holde styr på dit budget. Redskaberne kan gøre processen mere strømlinet og hjælpe dig med at følge dit budget nøje. Ellers kan du kontakte din bankrådgiver, som også kan hjælpe.
Skab gode vaner fra første dag
Budgetlægning og opsparing er måske ikke lige de mest sexede begreber, når du endelig er kommet ud af studiet og kan se frem til langt flere penge end tidligere. Det skal selvfølgelig nydes. Men derefter handler opsparing og budget ikke kun om at få lavet en økonomisk buffer. Det handler i lige så høj grad om at få etableret nogle gode vaner som vil komme dig til gode gennem dit liv. Ved at have en bevidsthed om, hvad dine penge går til og hvor meget du kan lægge til side hver måned, kan du skabe en solid platform for din økonomiske fremtid. Og som en sidste gulerod har filialdirektøren en ekstra pointe, der kan gøre det attraktivt at have penge stående på sin konti. For der er en positiv rente på 5 % på op til 50.000 kroner hos Lån og Spar.
”Man får penge for at have penge stående i banken, som det ser ud lige nu. Hvis du har 50.000 stående på kontoen, får du altså 2500 kroner af os hvert år for at have dem stående,” slutter Nicolai Herbert Mammen.
De ekstra penge kan du jo så passende lægge ind i dit budget. Måske de penge udligner udgiften til mobilen? Held og lykke med både opsparing og budgetlægning.
