Besøg IDAs andre hjemmesider

Sådan får du en god start i første job

Der er mange nye ting, du skal kunne, forstå og omstille dig til, når du er ny i job. Hvordan får du et godt forhold til dine kollegaer? Hvad kan du bruge din chef til? Hvordan afkoder du de uofficielle rammer på arbejdspladsen? Få 3 gode råd fra karriererådgiveren og meget mere lige her.

Første job

Sådan sikrer du dig en god start

Når du lige er begyndt på dit nye arbejde, kan det let virke overvældende. Nye systemer, arbejdsgange, vækkeuret og kantineordninger. Dertil kommer de nye kollegaer, som også er afgørende for arbejdstrivslen på dit job. Hvad kan du gøre for at sikre en god og tryg start i dit nye arbejdsliv? 

Video: Første uge på dit nye job

 

IDA Lyd – de studerendes podcast – har et afsnit om jobtrivsel. Lyt med når Niclas fortæller om starten på sin karriere, om at blive ramt af imposter syndrome, og om at tackle de udfordringer, der måtte dukke op undervejs, med åbenhed og ærlighed.

Sørg for at få kontakt til dine nye kollegaer, så du kan lære dem at kende

At have gode sociale relationer på jobbet er én af de ting, der har allerstørst betydning for din trivsel på arbejdspladsen. Husk på, at de fleste af dine kollegaer allerede kender hinanden og er vant til at omgås hinanden. Det er ikke sikkert, at de husker, at du faktisk er ny på kontoret. Prioriter at få talt med dem til frokosten eller ved kaffemaskinen – og spørg dem til råds om en opgave, eller hør, hvad de har på programmet den dag. Det behøver ikke være andet end smalltalk.

Sociale relationer på jobbet er ikke kun fordi det er hyggeligt – det er basis for det gode samarbejde og dermed helt afgørende for, at virksomheden udvikles. Ofte vil gode relationer forskellige steder i organisation give dig flere faglige muligheder, end hvis du ikke skaber de relationer. Dine sociale og personlige kompetencer har meget mere indflydelse på dit job, end du nok havde forventet. 

 

I IDA & Karrierpanelet tager dig sig af dilemmaet: Hvordan skaber man et godt socialt fællesskab, hvor der ikke er et i forvejen? Ulrik har landet sit første fuldtidsjob. Dér hvor han var studentermedhjælper under sin uddannelse, havde de et godt socialt sammenhold, og det savner Ulrik i det nye job. Kan han skabe det selv?

 Tre gode råd fra IDAs karriererådgivere

tre gode råd fra idas karriererådgivere -

Læg mærke til, hvordan du trives på kontoret

Som studerende har du i mange tilfælde været vant til at kunne planlægge og administrere din egen hverdag selv. Det kan være en stor omvæltning pludselig at være på et kontor på bestemte tidspunkter. Vær opmærksom på, hvordan det påvirker dig. Hvordan har du det, efterhånden som den nye hverdag sætter ind? Er du drænet eller fyldt op med energi af at være sammen med dine kollegaer? Hvordan håndterer du forandringen i din personlige frihed og fleksibilitet? Har du mon mulighed for og brug for at have hjemmearbejdsdage? Eller vil du helst være på kontoret hele tiden? Hvis du er opmærksom på dine behov, kan du bedre bede din leder om at hjælpe dig med at få dem opfyldt. 

I IDA Lyd – de studerendes podcast – forklarer ledelsesekspert Louise Sparf hvorfor vi skal stoppe med at dyrke travlheden og i stedet hylde pausen. Derudover forklarer hun hvordan Pomodoroteknikken kan hjælpe dig med at strukturere din dag – og dine pauser. 

Sørg for at forventningsafstemme med din leder

Forventningsafstemning er nøglen til at gøre det godt i et job. Start derfor allerede i løbet af de første par dage i jobbet den gode vane med at snakke med din chef om, hvad du måles på, og forventningerne til din udvikling. Drøft løbende prioriteringen af dine opgaver, og tal om, hvad du gør godt, og hvor du med fordel kan øve dig.

Derfor er det en god ide at besøge de opgaver, du løser, og prioriteringen af dem, så du med sikkerhed ved, at du arbejder på det, din chef også synes er vigtigt. Forsøg derfor at have dette med som punkt til dit første eller andet møde med chefen. 

Relateret indhold
Bliver du ramt af følelsen af, om du gør det godt nok og lever op til dine forventninger?