Hvad er det gode arbejdsliv for mig?
Du er chefen i dit arbejdsliv, og det er vigtigt at kunne mærke efter, hvordan arbejdet påvirker dig.
Du bestemmer hvilken retning dit arbejdsliv tager
Du sled sikkert i gymnasiet for at få høje nok karakterer til at komme ind på dit drømmestudie. På universitetet knoklede du højst sandsynligt ved siden af studierne på et relevant studiejob. Du er måske vant til at arbejde over 50 timer om ugen, og nu har du så landet dit første job. Skal du fortsætte med at lægge de mange timer, arbejde endnu mere for lynhurtigt at få gang i karrieren, eller skal du gå helt modsat? Gå ned i tid og få mere tid til venner og fritidsinteresser?
Det er kun dig, der kan sætte retningen for, hvordan dit arbejdsliv skal se ud, og derfor er det utrolig vigtigt, at du gør dig nogle tanker om, hvor meget og hvilken type arbejde du vil udføre. Trives du godt med hjemmearbejde, eller er du mest effektiv i et stort kontorlandskab med bimlende telefoner og myriader af stemmer? Hvilken type arbejde trives du bedst med?
”Vores medlemmer er trænet i at identificere problemer, lave research og finde mulige løsninger. Brug de faglige kompetencer til at løse problemer i din arbejdssituation,” siger Sanne Mattebjerg, karriererådgiver for unge hos IDA.
Video: Hvad er dit gode arbejdsliv?
En helt ny verden
Ifølge Sanne Mattebjerg er der en chance for, at du ikke ved hvad der rammer dig, når du skifter studiekortet ud med et nøglekort til en virksomhed.
Det meste af dit liv er der nogen, der har lagt en plan for dig i forhold til uddannelsessystemet. Vuggestue, børnehave, folkeskole, ungdomsuddannelse. De valg, du har truffet, har nok primært været til – og fravalg. Skal jeg tage matematik A eller B, skal jeg læse i Aarhus eller København?
Nu står du så midt i valgfrihedens tyranni og skal vælge i en overdådig buffet, hvor alt ser sindssygt spændende ud. Men nu skal du både jonglere mellem fritidsinteresser, forventninger fra en chef, egne forventninger til karrieren og meget mere. For det er svært, hvis ikke umuligt, at gå benhårdt efter karrieren og samtidig have tid til padel-tennis to gange om ugen, være en nærværende ven eller kæreste, og egentlig helst ikke vil arbejde mere end 30 timer om ugen.
Her er det vigtigt at huske på, at arbejdslivet er langt. Meget langt. Derfor er der muligheder for det hele, hvis man ikke prøver at gøre det alt på en gang. Der er en bevægelse i gang på store dele af arbejdsmarkedet, hvor det er muligt at få mere hjemmearbejde, gå op og ned i timer eller andre ændringer så en småbørnsfamilie ikke brænder sammen under arbejdspresset.
På et eller andet tidspunkt er du tvunget til at tage stilling. Måske fik du mulighed for at erstatte studiejobbet med en fuldtidsansættelse i samme firma, og så efter to år er du ved at kede dig selv halvt ihjel med ligegyldige opgaver.
Hvad er det gode arbejdsliv for mig?
Lav en top 10 liste over de vigtigste områder i dit liv. Og stil dig selv så disse 5 spørgsmål:
- Hvad elsker du at gøre?
- Hvad gør dig glad?
- Hvordan ser work/life balance ud for dig?
- Hvilke punkter på listen er ikke opfyldt i det nuværende?
- Hvad skal der til for at realisere dem?
Tag stilling og få et bedre arbejdsliv
Ifølge en undersøgelse foretaget af Ballisager, så er det ikke antallet af timer, der afgør om man trives på sit arbejde eller ej. Faktisk er de adspurgte mennesker, der arbejder enten over 41 eller under 25 timer, den gruppe, der trives bedst. Årsagen: De har aktivt taget stilling til at gøre noget andet end normen og har på den måde taget kontrol over deres arbejdssituation.
Pilen peger altså på, at de ansatte bliver glade for de aktive valg, de har truffet. Man kunne godt forestille sig lignende effekter ved andre parametre i ens arbejdsliv. Hvis du eksempelvis har fundet ud af, at du ikke magter at arbejde i et stort kontorfællesskab, og så aftaler med din chef, at du kan tage én hjemmearbejdsdag om ugen. Så vil det måske give dig noget ro at vide, at du kan blive hjemme om onsdagen. Så et godt råd er, at du skal tage teten og være tydelig omkring dine behov.
”Det kan være grænseoverskridende at stå ved sine behov. Det er megasvært at gøre. Men jeg kan se en tendens til, at der er flere og flere der tør. Vi kigger på et mere og mere rummeligt arbejdsmarked, med et større fokus på individet og på diversitet. Det gælder både køn, etnicitet, diagnoser og andet. Vi skal ikke alle være ens og passe ned i en kasse,” påpeger Sanne Mattebjerg.
Video: Hvilke karrierevalg og -veje findes der?
Udnyt dine evner og vær ærlig
IDAs medlemmer er dygtige til at identificere problemer og finde løsninger. Derfor er det helt oplagt at bruge dine faglige kompetencer til at løse problemer i din egen arbejdssituation. Og der er ikke noget rigtigt eller forkert. Det er fint at vælge karriere fremfor familieliv og omvendt.
”Det er helt fair at arbejde i 60 timer om ugen, hvis du trives med det. Ellers skal du ikke,” fortæller Sanne Mattebjerg.
Hvis du ikke kan få det som du vil have det, så kan konsekvensen være, at du skal kigge efter et nyt arbejde eller sige op og tage en periode på dagpenge. Det er ikke et nederlag, når folk siger fra og siger op. Det er bare en af de mange erfaringer man kommer til at gøre sig i arbejdslivet. Hvis man ser det som et nederlag at miste sit job, er det sværere at tale højt om.
Men ifølge karriererådgiveren så er der tegn på, at de årgange der kommer ud på arbejdsmarkedet nu kan være med til at tale om de svære ting på arbejdsmarkedet. Der er en helt anden åbenhed blandt de nyuddannede, som kun er en god ting i forhold til at kunne sætte et præg på sit arbejdsliv og dermed trivsel generelt. Oveni det, så er der også tegn på, at de nyuddannede i langt højere grad sætter spørgsmål til, hvordan vores samfund er indrettet, herunder også hvordan et arbejdsliv skal se ud.
”Folk står mere ved dem selv og siger ting højt i stedet for bare at sige ja og stille sig ind på række,” siger Sanne Mattebjerg.
