Besøg IDAs andre hjemmesider

Specialet venter forude: Sådan får du en god proces

Specialeskrivning byder på faldgruber og store udfordringer. Men muligheden for fordybelse kan sagtens blive en rigtig god oplevelse. Erhvervssociolog og mentaltræner, Rikke Østergaard guider.

Vælg et emne, der fænger

“Det nytter ikke, at vælge et emne, som professorerne på studiet eller alle mulige andre synes, er spændende. Du skal selv have lyst til at dykke ned i det og meget gerne mod på at prøve et nyt felt, som ikke er undersøgt før. Det er dog vigtigt, at tænke i sammenhænge, hvor dit arbejde kan bruges konkret, så det ikke bliver alt for virkelighedsfjernt. Så får du også lettere ved at finde kilder og materiale. Husk også at begrænse dig og afgrænse emnet, så du ikke vil det hele på én gang.”

Samarbejd med andre

“Virksomhedssamarbejde er noget af det bedste, du kan gøre. Her er der nogle, som spørger til dit speciale, stiller lokaler til rådighed, giver dig researchmuligheder og som rent faktisk skal bruge dit speciale til noget. Det er helt fænomenalt. Fortvivl dog ikke, hvis ikke du har en aftale med en virksomhed. En specialemakker eller en studiegruppe, du kan spille bold op af undervejs, kan også være rigtig godt. I kan læsse af på hinanden og bruge hinanden fagligt. Nogle er stærke til én ting, andre til noget andet. Så træk på hinandens ressourcer.”

Lav en plan og hold den

“Betragt specialeskrivningen som et arbejde med fast mødetidspunkt. Det kan være smart at komme ud af huset og for eksempel sætte sig på et bibliotek eller et specialekontor, så du laver et sceneskift. Arbejd i nogle slots. Det kan være én times koncentreret arbejde og så en pause, hvor du har lov at lave andet. Sørg for at komme til tasterne hurtigt, for simpelthen bare at komme i gang. Du skal alligevel redigere undervejs, og det at skrive kan være en måde at få hul på. Lad være med at køre løs i 12 timer, ingen kan holde produktiviteten så længe. Arbejd eksempelvis 7-8 timer med pauser. Husk også at holde weekender og ferier.”

Sluk mobilen

“Jeg var for nylig på CBS og undervise, og det bimler og bamler omkring de studerende konstant. Det går ikke. Blot lyden af en sms betyder, at det tager dig mindst 65 sekunder at vende tilbage til fokus. Læser du beskeder eller opdateringer, kan det tage helt op til en time. Så sluk mobilen, når du arbejder! Hvis du har nogle, du absolut skal svare, så gør det først og sluk så. En metode kan også være at sende en besked ud til alle om, at du det næste halve år er i specialeproces og derfor ikke svarer mellem 9 og 16. Så har du kommunikeret reglerne én gang for alle.”

Brug hjernen til det rigtige

“Arbejd på at slukke for al den mentale larm, der er i dit hoved. Det kan være efterdønninger fra et skænderi med kæresten, en sur sms fra en veninde eller noget helt tredje. Det hele er med til at skabe stresshormoner og sporer hjernen væk fra det, du skal bruge den til. Prøv – i helikopterperspektiv – at se på hvad det er, der forstyrrer dig og pak det så væk mentalt. Det kan, som tidligere nævnt, være ved at slukke mobilen eller afholde dig fra at tjekke mails. Hvis du ikke kan pakke det væk i lang tid, så giv dig selv en time, hvor du arbejder, og tag det så op.”

Klap dig selv på skulderen

“Du må godt have ambitioner, men de kan også blive et unødigt pres, hvis de vokser sig for store. Lad også være med at sammenligne dig med andre, det kan du ikke bruge til noget. Nedton eventuelt hvor meget du kan nå på en dag, hvis du allerede fra morgenstunden kan mærke, at det bliver op af bakke. Klap dig selv på skulderen og justér arbejdsplanen, så det lige den dag er ok kun at skrive 20 linjer. Alle vil gerne være de bedste og have de højeste karakterer, men sandheden er, at arbejdsgivere som regel er ligeglade med karakterer. Tænk på det, når det er svært.”

Overspringshandlinger er ikke så slemme

”De må naturligvis ikke tage overhånd, så du pludselig bruger mere tid på at vaske tøj end du skriver speciale. Har du svært ved at undgå overspringshandlinger, kan du komme uden om en del af dem ved at sidde et andet sted end derhjemme. Nogle gange kan overspringshandlinger dog bruges som den gulerod, du kan arbejde hen imod. Så du giver dig selv lov at lave dem, men først når du har arbejdet koncentreret et vist antal minutter.”

Husk det gode og det sjove

En del af din dagsplan bør være at gå en tur og få noget frisk luft. Det er ofte også her, de gode ideer kommer. Tag eventuelt en blok med. Du kan også aftale at mødes med venner og løbe en tur. Motion og ordentlig søvn er helt afgørende for, at hjernen fungerer optimalt. Du klarer også specialet bedre, hvis du fortsat har et socialt liv, så husk vennerne. Vores lykkeniveau og velbefindende stiger, jo mere vi er sammen med andre mennesker, så det er meget er vigtigt at prioritere, når man skal holde arbejdsmoralen oppe.”

Og et lille tip om taknemmelighed

Mange går i seng og bebrejder sig selv, alt det man ikke nåede. Prøv i stedet at skrive tre ting ned, du er taknemmelig for, du har gjort eller oplevet i løbet af dagen. Det er ikke noget, der falder os naturligt, men det er en god ting at gøre, og det dæmper stresshormonerne.

Om Rikke Østergaard

Rikke Østergaard er erhvervssociolog, mentaltræner, underviser og foredragsholder.
Hun er forfatter til bøgerne:

  • “Sluk emhætten – træn din hjerne og træf bedre beslutninger”
  • “Tak” – om taknemmelighed