Sådan kan kunstig intelligens hjælpe dig på studiet

Da ChatGPT gjorde sit indtog for et par år siden, gispede flere rektorer på gymnasier og videregående uddannelser rundt om i landet. For hvordan kan man kontrollere, at de studerende ikke snyder til eksamenerne, lød en af bekymringerne blandt andet. Men i stedet for at frygte, hvordan nye teknologier som ChatGPT ændrer den eksisterende måde at studere på de videregående uddannelser, så bør man kigge på de mange muligheder, som kunstig intelligens rummer. Det mener Christian Hendriksen, der er adjunkt på Institut på Produktion og Erhvervsøkonomi på Copenhagen Business School, og som ved en hel masse om kunstig intelligens.

For der er mange måder, du kan bruge kunstig intelligens at hjælpe dig i studierne uden at gå imod uddannelsesstedets retningslinjer eller risikere at plagiere andres ekspertise, når du studerer.

Få inspiration til, hvordan kunstig intelligens kan integreres i dine daglige rutiner på studierne, styrke organiseringen af arbejdsopgaver og lette faglig læring uden at gå på kompromis med uddannelsesstedernes guidelines eller misbruge værktøjet. Der er inkluderet eksempler under hver kategori, så du bedre kan se potentialet.

I det perfekte døgn som studerende med AI ved din side vil du starte med at læse pensumteksterne. Men kun én gang. For vi ved fra forskning, at det faktisk ikke hjælper at læse en tekst flere gange.

Når alle teksterne er læst, kan du prompte ChatGPT til at forstå begreber og fremhæve vigtige passager. Derefter går du til forelæsning, selvom der ikke er så mange af dem, fordi både studerende og undervisere ved, at alle har en AI til at hjælpe med at forstå stoffet. I stedet for envejskommunikation, kan man gå direkte til at diskutere teksterne, udvide gruppearbejdet, løse opgaver eller afsætte tid til sparring mellem undervisere og studerende. 

Når du sidder til en forelæsning, kan du spørge chatbotten til pointer som kommer frem i undervisningen. Eller bede den om at komme med et lille resume af en tekst, der bliver refereret til, og så gemme den som noter. 

Når forelæsningen er færdig, øvelsestimerne afviklet og du er hjemme igen, kan du se på det materiale, der skal læses den kommende tid. Her kan du bede kunstig intelligens om at lægge en plan for hvordan og hvornår du skal læse de her tekster. Dernæst kan du bede ChatGPT om at lave nogle eksamensspørgsmål til læsestoffet, så du er klar til selve eksamensforberedelsen, når den tid kommer. 

Vidste du:
At mange af IDAs netværk – herunder IDA IT – afholder en række webinarer og workshops om brugen af AI, som du kan deltage i og blive inspireret af. Se kommende events i vores arrangementskalender og meld dig til i dag.

Denne hverdag er ikke langt væk i fremtiden. Meget af det ovenstående kan man allerede nu, og hvis universiteterne kunne ændre deres struktur fra i morgen, så kunne mange af de ovennævnte ting sådan set godt realiseres allerede nu. Men det kræver en stor ændring på universiteterne, mener Christian Hendriksen. Han påpeger også, at det er vigtigt at huske på særligt en ting, når det kommer til kunstig intelligens og studielivet; det må ikke tage overhånd og blive til ukritisk brug. 

Der er allerede mange eksempler på, at der er et kønsbias både i brugen af og outputtet i kunstig intelligens. Undersøgelser viser, at mænd er langt mere tilbøjelige til at bruge AI i hverdagen end kvinder. Og forskere undersøger hvordan bias opererer i kunstig intelligens. Det behøver ikke at have påvirkning på din brug af AI, når du leder efter litteratur til dine studier, men vær alligevel kritisk over for det output, du får. Vær bevidst om, at datasættet er funderet i materiale fra internettet og dine prompts kan også have påvirkning på svarene du får. Sørg altid for at have andre kilder, hvis du bruger AI i studierne.

Christian Hendriksen ser dog et kæmpestort potentiale for, at AI kan frigive en masse ressourcer både for universitet og de studerende. Studieplanlægningen er et eksempel, hvor der i dag er en hel afdeling på universiteterne der sørger for det. Den opgave kan AI også løse for dig, og den kender endda dine rytmer og rutiner endnu bedre. Det kan derudover frigøre ressourcer fra vejlederne på studiet til at være mere i personlig kontakt med de studerende. 

Når du bruger kunstig intelligens som ChatGPT til at støtte dig i dine studier, er det vigtigt at forstå, hvordan du formulerer dine forespørgsler – eller “prompts” – for at få de mest præcise og brugbare svar. Jo bedre din prompt er, jo mere kvalificeret vil svaret være. Vær også obs på, hvilke retningslinjer dit uddannelsessted har for brugen af kunstig intelligens.

Her er nogle tips, der kan hjælpe dig med at optimere dine prompts, så du kan få mest muligt ud af AI-værktøjet i din studiehverdag: 

1. Vær specifik og detaljeret
   I stedet for at spørge bredt, som f.eks. „Forklar termodynamik,‟ kan du målrette dit spørgsmål: „Forklar forskellen mellem første og anden lov om termodynamik, og hvordan de anvendes i energiproduktion.‟
   Når du er specifik, får du et mere fokuseret og præcist svar, der passer bedre til dit fagområde. 
2. Tilføj kontekst
   Hvis du arbejder på en opgave eller skal bruge AI til et bestemt studieformål, så nævn det i din prompt. F.eks.: „Jeg arbejder på en rapport om grøn energi. Kan du forklare, hvordan fotovoltaiske solceller virker og sammenligne dem med vindmølleenergi?‟
   Det hjælper AI’en med at levere et svar, der er tilpasset netop det, du har brug for. 
3. Bed om eksempler og anvendelser
   Teori kan ofte være tungt at forstå uden konkrete eksempler. F.eks.: „Forklar kvantemekanikken i forhold til partikelbevægelser, og giv et praktisk eksempel på, hvordan det anvendes i moderne teknologi.‟
   Eksempler gør det lettere for dig at relatere teorien til virkelige situationer.
4. Brug iterative prompts
   Nogle gange er det første svar fra AI ikke præcist nok. Hvis det sker, kan du tilføje detaljer og stille et opfølgende spørgsmål: „Kan du uddybe din forklaring på entropi i termodynamik, og hvordan det relaterer sig til energitabet i et lukket system?‟
   På denne måde kan du forfine svaret til det, der giver mening i din specifikke sammenhæng.
5. Spørg om tværfaglig sammenhæng
   Hvis du læser på tværs af forskellige fag, kan det være nyttigt at spørge om, hvordan et koncept fra én disciplin kan relateres til en anden. F.eks.: „Hvordan kan begrebet entropi i termodynamik relateres til informationsbehandling i computerteknologi?‟
   Dette hjælper dig med at opnå en dybere forståelse på tværs af fagområder.