Besøg IDAs andre hjemmesider

Dine rettigheder som ny i job

Når du skifter studiekortet ud med et keycard til en virksomhed, følger der en masse rettigheder med, som det er vigtigt, du er opmærksom på, så du ikke snyder dig selv i forhold til løn og arbejdsvilkår. Det gælder både før og efter du skriver under på en kontrakt.

Første job

Hvad skal der stå i min kontrakt?

Når man som studerende er vant til, at staten sender SUén hver måned, at man har en lang sommerferie, og at man bare kan blive væk fra en forelæsning, hvis man er småsyg, så kan det være svært pludselig at stå med en kontrakt i hånden og derudfra tyde, hvilke rettigheder og forpligtelser man har som nyansat. For der er stor forskel på at være studerende og ansat i forhold til hvilke rettigheder du har. Ofte kommer IDA´s juridiske konsulenter i kontakt med de nyansatte, når de nyuddannede sender deres kontrakter til gennemsyn.

”Jeg oplever, at det er en stor ny verden, og det forstår jeg virkelig godt. Det kan være svært at tyde en ansættelseskontrakt og hvad man skal gøre for at få en afklaring,” siger Nicole Sander Jensen, der er juridisk konsulent hos IDA.

Hun understreger, at man som udgangspunkt har nogle minimumsrettigheder som nyansat, og at der i det offentlige er overenskomster, som beskriver hvor meget ferie man har eller hvor meget barsel man har ret til.

Video: Ansættelseskontrakten

Offentlig vs. privat ansat

Hvis du bliver ansat i enten en kommune, region eller i staten, så er dine ansættelsesvilkår omfattet af en overenskomst, som er indgået mellem arbejdsgiveren og en fagforening, og derfor skal du heller ikke forhandle dig til dine rettigheder inden du skriver under på kontrakten.

Sådan er det som udgangspunkt ikke på det private arbejdsmarked, selvom der nogle steder er overenskomster. På de fleste private arbejdspladser laver man en individuel kontrakt med arbejdsgiveren. Her er et godt råd at kigge den såkaldte personalehåndbog igennem; en slags guide, der beskriver nogle af de goder og vilkår, såsom barsel og ferie, som virksomheden tilbyder. Er man blevet ansat, kan man også tage en snak med en tillidsrepræsentant.

”Det er en fin idé at række ud til sin tillidsrepræsentant for at finde ud af, hvad vilkårene er for den specifikke arbejdsplads. Er der særlige vilkår der gør sig gældende præcis lige her? Det er også hos tillidsrepræsentanten, du kan blive klogere på om der er minimumsløn i virksomheden,” siger Nicole Sander Jensen.

I mange brancher er der en såkaldt jobløn, som ikke lægger sig op ad den typiske arbejdstid på 37 timer, men som afspejler det stykke arbejde som arbejdsfunktionen kræver. Derfor er der heller ikke tillæg for overarbejde eller arbejde på skæve tidspunkt. Dette skal så selvfølgelig helst komme til udtryk i grundlønnen, som så typisk også vil være højere end andre steder.

 

Typiske forhold ved ansættelse i det offentlige

Grafik med tekst: Typiske forhold i en stilling i det offentlige: Ret til 6. ferieuge. Løn under barsel. Betalt frokostpause. Høj pensionsindbetaling. Fast basisløn baseret på anciennitet. Mulighed for at forhandle funktionstillæg. Løn under sygdom.

 

Typiske forhold ved ansættelse i privat virksomhed

Grafik med tekst: Typiske forhold ved ansættelse i privat virksomhed: Oftest ansat ved en individuel kontrakt, der forhandles mellem dig og arbejdsgiveren. Du er selv ansvarlig for at forhandle løn og en potentiel forbedring af arbejdsvilkårene. Mange steder er der en såkaldt personalehåndbog som supplerer kontrakten. Den kan indeholde aftaler om ekstra ferie, barsel og efteruddannelse. Der kan være overenskomst i virksomheden, men du skal selv godkende vilkårene. Reguleret efter lovgivning og dermed er du sikret nogle minimumsrettigheder som ferie, barsel, ligestilling og retten til en ansættelseskontrakt. Du kan altid forhandle bedre vilkår end dem i lovgivningen, såsom barnets 1. sygedag, overarbejdsregler, ekstra fridage. Arbejdsgiverbetalt pension er ikke lovpligtigt i Danmark, og derfor ikke en selvfølge i det private.

Hvad hvis jeg bliver syg?

Snotnæsen løber, og det kilder lidt i halsen. Skal du melde dig syg eller forsyne dig med næsespray og halspastiller, bide det i dig og tage på arbejde? Hvis du bliver syg, har du både rettigheder og forpligtelser overfor din arbejdsgiver, men det er vigtigt at pointere, at hvis man er syg, er man syg.

Corona-pandemien lærte os noget om, hvordan et virus kan sprede sig, og mange arbejdsgivere vil foretrække, at du bliver hjemme under dynen, frem for at du møder op og smitter hele teamet med en irriterende forkølelse. Derfor skal du melde dig syg hurtigst muligt og senest ved arbejdstidens begyndelse.

”Det er dit ansvar at du kan dokumentere, at du har givet besked, og derfor kan det være en god idé også at melde dig syg skriftligt,” siger Rasmus Ahlgren, der er gruppeleder i Jura og arbejdsvilkår hos IDA.

 

 

Du har til gengæld ikke pligt til at fortælle, hvad du fejler til din arbejdsgiver. Heller ikke hvis det er længerevarende sygdom som stress eller andre alvorlige tilfælde. Og hvis du er ansat under funktionærloven, så har du ret til løn under sygdom, uanset hvor længe du er syg. Din arbejdsgiver kan dog kræve en såkaldt friattest, der via din læge dokumenterer din sygdom.

 

Hvor lang tid kan jeg holde ferie?

Du har ifølge ferieloven ret til 5 ugers ferie om året, som bliver optjent på månedsbasis. Her vil du støde på det lidt underlige tal 2,08, der betyder, at du hver måned har mulighed for at holde ferie i 2,08 dage med løn. Samlet giver det 25 dages ferie med løn på et år.

Det er en ændring, der kom med den nye ferielov fra 2017, der giver dig mulighed for at holde ferie allerede måneden efter du er ansat modsat den tidligere lov, hvor du skulle have været ansat i en noget længere periode for at kunne afholde ferie. Du optjener ferie i perioden fra 1. september til 31. august, men du kan afholde ferien helt indtil d. 31 december i det efterfølgende år.

Det giver en større fleksibilitet for dig og din arbejdsgiver, når du kan fordele et års optjent ferie på 16 måneder i stedet for 12 måneder. Du bestemmer selv, hvordan du fordeler ferien, men loven giver dig ret til at holde 3 ugers samlet sommerferie, der skal afholdes i perioden fra 1. maj til 30 september.

 

HJÆLP, jeg er blevet fyret!

Det er aldrig rart at blive fyret. Hvad enten det gælder nedskæringer, dårligt samarbejde eller langvarig sygdom som har vi i Danmark et meget fleksibelt arbejdsmarked, hvis en virksomhed til enhver tid kan hyre eller fyre, som de ønsker.

Til gengæld er der så også nogle vilkår som sikrer dig, hvis du skulle ende i en situation, hvor du bliver opsagt. Der er ifølge funktionærloven nemlig et opsigelsesvarsel for både ansat og arbejdsgiver, som varierer alt efter hvor længe du har ansat.

Som nyansat skal du dog være opmærksom på, at der kan være en prøvetid, som betyder, at arbejdsgiveren indenfor den første periode af din ansættelse kan afskedige dig med kort varsel. Hvis du derimod selv siger op, er opsigelsesvarslet typisk løbende måned plus en måned.

Hvis du er i tvivl om, hvilke rettigheder du har som ny på arbejdsmarkedet, er du altid velkommen til at kontakte vores rådgivere.

 

Hvad er mine rettigheder i forhold til barsel?

Det er vigtigt ikke kun for dig, men også din arbejdsplads, at I lægger en god plan for din barsel, når en baby melder sin ankomst.

Planlæg din tid inden, på og efter barsel med IDAs barselsberegner, hvor du får overblik over hvor mange uger du, og evt. din partner, kan holde med og uden løn, hvem kan holde barsel hvornår og hvordan du bedst planlægger barslen. Vær obs på at nye barselsregler trådte i kraft i august 2022.

Prøv IDAs barselsberegner.

Video: Kend dine rettigheder – Overenskomst

Video: Kend dine rettigheder – Arbejdstid

Relateret