Tak til alle nye studiemedlemmer i IDA for at gøre en forskel

IDA giver 45.000 kr. til Plastic Change takket være de nye studiemedlemmer.

Tak til alle nye studiemedlemmer i IDA for at gøre en forskel

Det nye år begynder med god karma. Takket være de 9.000 studerende, der meldte sig ind i IDA i efterårssemestret (fra 1. august til 31. december 2019), kan vi sende intet mindre end 45.000 kr. til Plastic Change og dermed støtte deres arbejde med at bekæmpe plastikforurening.

Tak, fordi I er en del af bevægelsen.


Om Plastic Change:

For hvert nye studiemedlem, der meldte sig ind i IDA i perioden 1. august 2019 til 31. december 2019, donerede IDA 5 kr. til miljøorganisationen Plastic Change.

Naturen og verdenshavene drukner bogstaveligt talt i plastik. Det har alvorlige konsekvenser for dyrelivet og økosystemet i det hele taget. Men Plastic Change har taget kampen mod plastikforurening op, fx har de været med til at fjerne engangskruset fra fire af de største danske festivaler.

I IDA arbejder vi målrettet med FNs 17 verdensmål, som også danner baggrund for foreningens strategi og vision. Derfor giver det rigtig god mening for os at støtte et konkret tiltag som Plastic Change.