Denne kan du tage med hen på bordet, og er nem at lave en masse kaffe til, når du har besøg af studiekammerater – winwin!
IDA’s flyttehjemmefra liste
Praktiske ting der gør din studietid lettere
Gode tips til flytteprocessen generelt
Start med det mest nødvendige
Start med det grove og mest nødvendige, der gør at en hverdag i dit nye hjem kan fungere. Flyt ind og mærk efter – så snart du har prøvet at bo i dit nye hjem for en stund er du langt klogere på, hvad der mangler og hvad der vil fungere i dit nye hjem og nye rutiner. Et godt og konkret råd er, at se om du kan have en weekend uden de store planer et par uger efter din indflytning, hvor du kan få styr på
det, du mangler og har oplevet, der er behov for.
Tænk over dine rutiner
Tænk over dine rutiner – prøv at gå din morgen/en typisk hverdag igennem og tænk over; hvad bruger du?
Køkkenmaskiner og særlige retter
Det kan også være gavnligt at tænke over, om der er nogle særlige retter, som du elsker at lave, der kræver nogle bestemte køkkenmaskiner eller remedier. Eller om der er nogle køkkenmaskiner hjemme ved din mor og far, som du ofte brugte og som du vil savne? Du kan eventuelt tage et billede af køkkenskabene ved dine forældre og bruge dem som guideline, når du er ude at handle til dit køkken.
Gør dit nye hjem hyggeligt
Når du har styr på de basale ting for at dit hjem kan fungere, så sørg for at gøre dit nye hjem hyggeligt. Brug tid på at indrette det, lige som netop du kan lide det. Det kan
godt kræve lidt tid og energi at få et helt nyt sted til at føles som hjem, og det kan sagtens kræve, at man prioriterer at afsætte tid i sin kalender til at få ordnet diverse hængepartier, der medvirker til at få det hjemligt. For når hverdagen ruller kan det hurtigt virke uoverskueligt at skulle i Silvan og hjem og hænge en lampe op. Og så får man hurtigt udsat ting, der ellers vil gavne en meget i hverdagen derhjemme.
Gode handle-steder for økonomien
Det kan være dyrt at flytte hjemmefra. Men der findes mange gode butikker og steder, som man kan kigge i! En butik som Harald Nyborg eksempelvis har faktisk enormt meget godt til hjemmet! Og Silvan har også et
bredt udvalg af ting til hjemmet med alt fra planter til maling og brusehoveder! Herudover er der rigtig meget at spare ved at kigge på loppemarkeder, i genbrugsbutikker samt på Facebook Marketplace og dba.dk – noget smart ved disse sider er også, at deres algoritmer indstiller sig efter, hvad du søger meget på. Så ofte når du går ind på dem næste gang, viser de dig nye relevante opslag, der lige er blevet slået op indenfor dine hyppige søgte kategorier. En anden god
gevinst udover at det er både billigt og bæredygtigt er, at hvis du køber møbler herfra, så er de som oftest allerede samlet af sælger – winwin!
Selve flyttedagen
På selve dagen, hvor du flytter, kan der været ting der er særligt dejlige og praktiske at få klaret på denne dag, hvor I måske alligevel har lejet en varevogn eller lignende. Og hvor I måske også er flere personer, der har sat dagen af til at hjælpe med indflytningen. Dette gælder punkter, såsom:
Huskelister
Første handletur i supermarkedet
Den første handletur i et supermarkedet til sit helt nye hjem kan godt være en speciel oplevelse. For man mangler sandsynligvis en del. Og måske er det første gang du skal handle ind helt alene og blot til sig selv. Der er nogle få ting, der er gode at huske lige til den første tid og mindste fornødenheder:
- Rengøringsmidler – både til køkken og toilettet. Heraf eventuelt også klude/svampe til formålet
- Håndsæbe, opvaskemiddel og opvaskebørste
- Salt & peber og krydderier
- Madlavningsolie og eddike
- Toiletpapir og køkkenrulle
Ting til køkkenet
Nu hvor du er flyttet hjemmefra, skal du sandsynligvis til at lave mere mad, end du er vant til – og måske også til færre personer, end du er vant til. Der er mange ting, man kan anskaffe sig til køkkenet, og listen nedenunder indeholder ikke de basale ting som tallerkner og bestik. I stedet er det ting, der kan være rigtig gode at have og som man måske ikke tænker på som det allerførste.
- I forhold til selve indretningen af dit køkken er første punkt at tænke over, hvordan du placerer dine køkkenting i dit køkken. Indret dit køkken praktisk – læg de ting, du oftest bruger, på de nemmest tilgængelige steder såsom øverst eller længst fremme i skuffer og skabe.
- En god pande. Gå efter en slip let pande, hvor madrester hurtigt ryger af den.
- Ovnfaste fade. Det er genialt til at lave mad i, som du kan have til flere dage, såsom en stor lasagne eller mad i fad!
- En god skarp kniv – det gør bare alt lettere.
- Lidt en ekstrafin udgave af en stavblender: En foodprocessor. Den er genial og kan blende næsten alting. Den gør mange retter, der kan virke uoverskuelige til en leg.
- Dybe tallerkner er smarte – de går både til morgtenmadsskåle og aftensmadsretter.
- Et rivejern (evt et håndholdt)
- En dejskraber – vi vil jo gerne have det hele med, når vi har lavet noget lækkert mad, ikke
- Køkkenvægt – det gør det bare nemmere at følge en opskrift
- En dejskraber – vi vil jo gerne have det hele med når vi har lavet noget lækkert mad, ikke 😉
- Et skærebræt du er glad for – du skal bruge det både til når du smører madpakke, hakke grøntsager og meget andet. Køb gerne to styk – et til kød og et til grønt/andet.
- En bakke til, hvis du er så heldig at have en gård, hvor du gerne vil bære mad og drikke ned i.
Det formelle
Udover at komme på plads fysisk og mentalt er der også nogle helt formelle ting, man skal huske, når man flytter adresse.
- Tjek om du kan få boligstøtte
- Sørg for at have forsikringer
- Find en internetudbyder i god tid – nogle steder kan det tage op til flere uger at få leveret internet til dit nye hjem
- Husk at få dit navn på din postkasse og nede ved dørtelefonen også
- Husk at melde din flytning i folkeregisteret
- Tjek om du er tilmeldt el, gas, vand og varme
Vi håber virkelig, at alle disse råd har kunnet hjælpe dig lidt og så ønsker vi dig al held og lykke med flytningen og dit nye kapitel!