Konsekvenserne ved
at det ekstra SU-år bliver fjernet
I IDA ved vi, at mange studerende gennem tiden har haft brug for det ekstra SU-år, og at det ikke vil ændre sig.
Har du allerede modtaget SU på en tidligere uddannelse, er du begrænset økonomisk. Og det kan være svært at nå de påkrævede kurser på din uddannelse inden for normeret tid. Får du ikke merit for fag, du har taget tidligere, er det samme sag.
For nogle er det vigtigt at få praktik og projektsamarbejder med virksomheder til at passe ind i studierne, og det kan blive nødvendigt at forlænge studierne, så det stemmer.
Diplomingeniører, der læser videre til civilingeniør, rammes også, selvom de bliver færdige på den normerede tid. De har simpelthen brug for det ekstra SU-år.
Studerende på tekniske og naturvidenskabelige bruger i gennemsnit lige så meget tid som et fuldtidsjob for at nå deres uddannelsesmål.
Rigtig mange af jer jonglerer studierne med et studiejob, men det er ofte ikke nok til at dække jeres basale behov uden SU-støtte.
I alle disse tilfælde står vi overfor en forværring af den uddannelseskvalitet, I er blevet lovet.