Studieambassadør til VIA Horsens

IDA søger en studieambassadør til hvervning af medstuderende på VIA Horsens. Vi vil have dig, som kan lide at snakke med nye mennesker og ønsker at gøre VIA Horsens til et fedt sted at studere.

Som studieambassadør bliver du medansvarlig for, at IDA fortsætter med at være Danmarks største akademiske fagforening for Tekniske- og naturvidenskabelige studerende.

Om jobbet

  • Dine opgaver består i at rekruttere nye studiemedlemmer til IDA gennem pop-up events, kampagner og messedeltagelse.
  • Du er med til at planlægge og koordinere studiestarten på VIA.
  • Du får god erfaring, som tæller på CV’et. Mange tidligere studieambassadører er i dag ansat i særdeles attraktive stillinger med afsæt i jobbet som studieambassadør.
  • Du lægger i gennemsnit 7 timers arbejde om ugen og dine arbejdstider er meget fleksible.

Om dig

  • Du går forrest og kan lide at være blandt dine medstuderende.
  • Du er udadvendt og opsøgende.
  • Du er en dygtig formidler og er god til at skabe og pleje relationer.
  • Du er overbevisende og kan argumentere.
  • Du studerer på VIA og har ca. 2 år tilbage af dit studie.

Om os

  • Du bliver en del af IDAs Ungeområde, som har til formål at være Danmarks foretrukne fagforening for studerende med en teknisk, it- eller naturvidenskabelig uddannelse.
  • Du bliver en del af et netværk med 35 øvrige studieambassadører fordelt over hele landet, samt 12 medarbejdere, som sidder i IDA i København for at hjælpe dig med at lykkes.
  • To gange om året mødes alle i en weekend, hvor vi planlægger og arbejder på at blive endnu bedre. Weekenderne er produktive, festlige og gør sammenholdet og samarbejdet på tværs af studiesteder endnu stærkere.

 

IDA er Danmarks største interesseorganisation og fagforening for studerende og uddannede inden for it, naturvidenskab og ingeniørfag. Vi arbejder hver dag for at give vores 34.000 studiemedlemmer et stærkt socialt og fagligt fællesskab, hvor de kan udvikle deres kompetencer og deres netværk.

Ansøgningsfrist

Send dit CV og din ansøgning på nedenstående link senest den 30. september 2020, men gerne hurtigst muligt. Du er også velkommen til at ringe og høre mere om stillingen på 22 45 60 60.

Husk at angive i ansøgningsskemaet, at du søger en specifik stilling på VIA Horsens.

Vi glæder os til at høre fra dig.