Studerende på feltarbejde i Kampala: “Noget klikkede bare for mig dernede”

Fire studerende på teknoantropologi kastede sig ud i feltarbejde i et slumkvarter i Kampala. Turen åbnede deres øjne for at teori er godt, men at praksis og menneskekundskab er mindst lige så vigtigt. – Tag afsted, det er en fantastisk chance for at udvikle sig, lyder opfordringen.

Af Charlotte Holst, journalist

Da Lasse Uhrskov Kristensen skulle flytte i kollektiv i indre by i København skulle han hente et møbel sammen med en af sine nye bofæller. Bofællen er stifter af virksomheden SolarSack, som er ved at entrere markedet i Uganda med sit produkt – en beholder, som kan rense vand ved hjælp af solens stråler.

– Jeg vidste godt, han havde startet SolarSack, og da jeg fortalte, at jeg var teknoantropologistuderende, sagde han: ’Nå men vi står faktisk lige og skal bruge antropologer. Du vil måske gerne til Uganda?’

Lasse og tre af hans medstuderende fik dermed “smidt muligheden lige i ansigtet,” som Lasse siger. De greb den, selvom det faktisk ikke er så almindeligt på deres studie, at folk laver feltarbejde i udlandet.

– Vores uddannelse er skruet sammen af mange projektforløb, hvor vi arbejder i felten, men ofte foregår det herhjemme. Det kan være, at man undersøger brugen af elløbehjul i det offentlige rum, eller andet. Men her var en chance for at komme ud i verden, siger Alexander Tronhjem Erlandsen.

Viden om uganderne

Solar Sachs har udviklet en simpel vandrensningsløsning til den enkelte familie. Det er en beholder – basalt set en plasticpose – til vand, der, efter at have ligget i solen i fire timer, er renset og drikkeklart. En sundere, nemmere og mere klimavenlig løsning for uganderne end den praksis, der er udbredt i dag, hvor man koger vandet ved at brænde trækul af.

SolarSack havde brug for viden om, hvordan man får uganderne til at anvende posen i praksis og får dem til at stole på, at metoden rent faktisk virker.

– De ville gerne have udviklet en strategi, så posen så at sige kunne blive selvkørende. Så uganderne kan købe den og umiddelbart forstå, hvordan man bruger den. Samtidig ville de gerne have dybere indblik i ugandernes hverdag, forstå hvem de er og få viden om, hvordan posen vil påvirke deres daglige liv, fortæller Alexander.

Midt i slummen

Den opgave blev derfor udgangspunktet for de fire studerende, der – med støttemidler fra IDA og Aalborg Universitet i ryggen – fløj til Kampala i oktober for at lave feltarbejde til deres semesterprojekt. De havde booket et hus via Airbnb i et kvarter, der lå midt i det store slumområde Bwaise.

– Området, vi boede i, lå bag et lukket hegn. Det var pænt og nydeligt, og vi havde en port, vi kunne låse. Men lige udenfor lå slummen jo så, fortæller Josephine Sachse.

Det var en lidt underlig fornemmelse at bo i en privilegeret enklave omkranset af fattigdom. Men det var også praktisk at være tæt på de mennesker, de skulle tale med og følge, fortæller de studerende.

– Man bliver jo mødt meget direkte med, hvordan de fleste mennesker i Kampala lever. Men det gav også rigtig meget at bo så tæt på, netop fordi feltarbejde handler om at komme ud og tale med folk, forstå deres levevilkår og opleve hvordan de tager imod vestlig teknologi, siger Josephine.

For de studerende handlede det om at komme så tæt på uganderne som muligt og forstå deres levevilkår og udfordringer i forhold til rent drikkevand. (Privatfoto)

Kampala er ikke den oplagte turistby, men de fire studerende havde heller ikke tid til at drøne rundt til attraktioner. I stedet fik de unikke oplevelser gennem samtaler med de lokale. Fra venstre er det: Anna Sandner Jensen, Lasse Uhrskov Kristensen, Josephine Sachse og Alexander Tronhjem Erlandsen. (Privatfoto)

 

FAKTA

Hvem, hvad, hvor

  • Fire studerende fra Teknoantropologi ved Aalborg Universitet: Lasse Uhrskov Kristensen, Josephine Sachse, Alexander Tronhjem Erlandsen og Anna Sandner Jensen tog på feltarbejde i Kampala i Uganda i tre uger.
  • Feltarbejdet blev udført for den danske start-up-virksomhed SolarSack, der har udviklet en vandrensningsløsning til husholdninger.
  • De fire bliver bachelorer til sommer.

 

Ugandere mærker renhed

Det stod hurtigt klart for de studerende, at det med vestlig teknologi i en anden kultur var en særlig udfordring. Ugandernes tro på drikkevandskvalitet viste sig nemlig i høj grad at være koblet til sanserne. De skulle simpelthen mærke, at vandet gennemgik en rensningsproces.

– Når de koger vand for at gøre det drikkeklart, er de vant til, at deres sanser sættes i gang. Der kan de høre ilden og lugte røgen. Røglugten satte sig også i vandet og en af dem, vi talte med, mente, at smagen af røg betød, at vandet var klart og rent, fortæller Lasse.

– Man siger, at afrikanere ser verden gennem deres hænder. Det er sanserne, der skal aktiveres, når de skal tage noget nyt til sig, supplerer Alexander.

Det blev også tydeligt for de studerende, at ugandernes levevilkår ind imellem betød, at rent vand blev mindre vigtigt.

– Vi var eksempelvis i et område, der lå på kanten til Kampala. Her sagde folk: når man er tørstig, så drikker man, så tager man chancen, også selvom det er beskidt. En kvinde, vi besøgte, havde syv børn. Når de blev syge, gik hun til lægen med dem og fik at vide, at hun skulle koge vandet. Det vidste hun jo godt, men hun havde ikke midlerne, for kul er dyrt, og de bedste stykker træ var taget, fortæller Lasse.

 

Handler om håndværk

De studerende kan ikke komme ind på deres præcise anbefalinger til SolarSack, men de er enige om, at det at arbejde med et projekt, hvor der var et stort behov for deres input, har givet bonus på selvtillid-kontoen.

– Det var virkelig givende at kunne komme med noget til SolarSack, at kunne tilføre dem ny viden. Vi er blevet bekræftet i, at vi har noget at byde på som studerende, som man rent faktisk tager alvorligt, siger Lasse, der også synes, at feltarbejdet i Kampala har gjort ham bedre til at gribe muligheder, når de opstår:

– Jeg har lært at være mere impulsiv i forhold til at tage kontakt til folk og gribe chancen for dialog. Vores uddannelse retter sig jo mod at lave feltarbejde. Vi lærer metoder og teori, men når man så kommer ud i en helt fremmed kultur, finder man ud af, at det er fint med teori og bøger. Men det handler også rigtig meget om håndværk, om at turde kontakte folk og opføre sig intuitivt, når man står derude.

Josephine og Lasse er enige i den analyse, og peger også på, at feltarbejdet i Kampala var mere krævende og intensivt, end hvis deres projekt var foregået på Nørrebro. Præmisserne var nogle helt andre.

– Vi var på hele tiden. Selvom vi sagde: nu tager vi hjem og holder weekend og slapper af, så boede vi jo midt i felten i tre uger. Samtidig blev vi udfordret på, at vi langtfra kunne planlægge alt på forhånd, for så var folk ikke hjemme, så kunne de ikke engelsk og så videre, siger Josephine.

 

Grib chancen nu

De fire studerende, der ud over Lasse, Alexander og Josephine, også tæller Anna Sandner Jensen, afleverer deres Kampala-projekt lige før jul og forsvarer det i januar. De har løbende kontakt med SolarSack og flere af dem vil ikke afvise at arbejde videre med virksomheden på et senere forløb på uddannelsen. Lasse fik i hvert fald følelsen af at være landet det helt rigtige sted fagligt, da han var i Uganda.

– Noget klikkede bare for mig dernede. Jeg havde det sådan: det er det her, jeg gerne vil med mit studie. At komme ud i verden og arbejde med virksomheder, hvor det, man laver, har betydning for, hvad virksomheden foretager sig.

Har man lyst til at tage sit studieprojekt til udlandet, skal man bare kaste sig ud i det, lyder opfordringen fra Kampala-gruppen. Og som Alexander pointerer, er det især smart at gøre, mens man studerer:

– Her er muligheden for at prøve det af, uden at det har store konsekvenser, hvis du begår fejl – jo måske lidt på karaktererne. Men hellere gribe en fed chance, end være bange for at fejle. På uni er det så let at sige: vi laver det sikre projekt, og så får vi 12. Det giver muligvis ikke 12 at tage sit feltarbejde med til udlandet, men det giver en helt unik personlig udvikling. Det er en virkelig fed mulighed.

IDA Forsikring – Studieopholdsforsikring:

Har du også planer om at tage dit projekt til udlandet, eller skal du på udveksling i næste semester, så læs mere om IDA Forsikrings Studieopholdsforsikring her.

For Lasse Uhrskov Kristensen blev feltarbejdet i Kampala og den tætte dialog med de lokale en øjenåbner i forhold til, hvad han gerne vil med sit studie. (Privatfoto)

FAKTA

Hvis du vil tage dit projekt til udlandet

De fire har følgende råd til andre, der gerne vil til udlandet som studerende.

 

  • Brug netværket for at finde en virksomhed, I kan udføre feltarbejde i samarbejde med.
  • Søg støtte i god tid. Der findes flere muligheder. Kig eksempelvis i Legathåndbogen for at få et overblik.
  • Uganda-turen blev finansieret med midler fra IDA og Aalborg Universitet. De studerende har bidraget med cirka 500 kroner hver.