Det er helt ok at være nervøs, tvivle og stille mange spørgsmål i forbindelse med dit første job. Det er kun med til at udvikle dig! Her får du gode råd fra din IDA karriererådgiver
»Begå fejl, stil spørgsmål og tvivl alt det, du har brug for!« På tærsklen til arbejdsmarkedet er det almindeligt at reagere med tvivl på egne evner. Det er en afgørende fase, hvor du træder ud af din trygge puppe på studiet.
Du er der næsten. Kandidatgraden venter forude, men hvad så? Tiden op til, at man er færdig som studerende, kan være nervepirrende og afføde en masse tvivlsspørgsmål: Kan jeg mit fag godt nok? Er mine karakterer høje nok? Hvad nu hvis jeg ikke kan gøre den forskel, jeg gerne vil? Hvordan får jeg drømmejobbet? Og er det egentlig ok at være kræsen?
“Det er helt almindeligt at have alle de her tvivlsspørgsmål summende i hovedet. De kommer typisk i skiftet mellem bachelor og kandidat, og når man lige er ved at være klar til arbejdsmarkedet,” siger Sanne Mattebjerg, karriererådgiver i IDA.
Hun minder om det generelt er positivt at stille spørgsmål og tvivle. Tvivlen er en drivkraft, som får os til at tænke, og den er med til at udvikle os som mennesker, siger hun.
“Hvis vi ikke tvivler, er det fordi, vi altid holder os på den sikre side. Eller prøver på det. For du kan ikke forudse alting, og det er en vigtig pointe: du er nødt til at prøve nogle ting af, før du opdager, hvad du vil. Det, du måske ikke regnede med, var noget for dig, kan vise sig at være det helt rigtige. Gå ind i dit nye arbejdsliv med åbent sind og afprøv nogle ting. Der er ingen færdig løsning.”
Ledighed op til det første år efter endt uddannelse
Ledighed op til de første to år efter endt uddannelse
Ledighed i perioden 2-4 år efter endt uddannelse
»Vi begår alle fejl. Se fejl som noget positivt og som noget, du bliver bedre af. Hvis du afprøver noget, og det ikke lykkes, ja, så finder du ud af hvorfor, og så lægger du en ny strategi og gør det anderledes næste gang. Det eneste, der kan være dårligt ved fejl, er, hvis man ikke lærer af dem.«
- Sanne Mattebjerg, IDA karriererådgiver
Den hyppigste kilde til nervøsitet blandt nyuddannede er karakterer, siger Sanne. Mange tillægger karakterer på studiet stor betydning for deres muligheder på jobmarkedet. Også langt større betydning end berettiget.
“Mange er optagede af karakterer. Men virkeligheden er, at de ikke altid er afgørende. Selvfølgelig giver gode karakterer en fordel, men du kan sagtens få et godt arbejdsliv, selvom du ikke har de højeste karakterer. Sat på spidsen indikerer karakterer blot, at du kan opfylde kriterierne ved en universitetsopgave, men de siger nødvendigvis ikke noget om, hvorvidt du vil lykkes i et job,” siger Sanne.
Virksomhederne er da heller ikke særlig optaget af karakterer. I en undersøgelse fra i år lavet af Konsulenthuset Ballisager peger kun tre procent på, at man skal “slå på sit karaktergennemsnit i ansøgning og CV.”
Men vi er opflaske med karakterer som pejlemærke, og derfor fylder de så meget. Kombineret med de sociale mediers glansbilleder af virkeligheden har det fremelsket en nulfejlsultur, der ikke er sund, og som kan skabe unødig nervøsitet hos den enkelte, mener Sanne.
Hun råder derfor alle de snart nyudklækkede kandidater til at se fejl som nyttig læring i stedet for at forsøge at vige uden om dem. For fejl er med til at udvikle os.
“Vi begår alle fejl. Se fejl som noget positivt og som noget, du bliver bedre af. Hvis du afprøver noget, og det ikke lykkes, ja så finder du ud af hvorfor, og så lægger du en ny strategi og gør det anderledes næste gang. De eneste, der kan være dårligt ved fejl er, hvis man ikke lærer af dem.”
