Jobsamtale

Du er kommet igennem nåleøjet og er blevet kaldt til jobsamtale. Dine chancer, for at det er dig, der får jobbet, er steget markant, og valget står nu typisk mellem dig og tre eller fire andre kandidater.

Få personlig feedback her

 

Sådan forbereder du dig til din jobsamtale

Når du bliver kaldt til jobsamtalen, er virksomheden interesseret i netop dig som mulig kandidat til jobbet. Derfor er det vigtigt, at du er godt forberedt, så du kan overbevise virksomhedens medarbejdere om, at du skal være deres nye kollega.

 

1. Find ud af, hvordan du passer ind i virksomheden

59 % af nyuddannede IDA-medlemmer får job ad andre veje end opslåede stillinger. Du skal altså ikke bare kigge efter de reelle jobopslag, men vise handlekraft og initiativ med uopfordrede ansøgninger.

“Det viser handlekraft, engagement og initiativ, når du løber med bolden selv. Virksomhederne kan godt lide, at du bruger tid på netop deres virksomhed, og at det ikke bare er en ureflekteret ansøgning, men at du har forberedt dig og viser, at du er interesseret i netop dem,” siger IDAs karriererådgiver, Sanne Mattebjerg.

Har du brug for gode råd eller cowboytricks til, hvordan du kommer bedst muligt igennem jobsamtalen? Så giv mig et kald på 33 18 48 48 – vi tales ved.

- Sanne Mattebjerg

2. Sæt dig ind i virksomheden

59 % af nyuddannede IDA-medlemmer får job ad andre veje end opslåede stillinger. Du skal altså ikke bare kigge efter de reelle jobopslag, men vise handlekraft og initiativ med uopfordrede ansøgninger.

Du kan stort set som ansøger være sikker på, at du til samtalen vil blive stillet spørgsmål: “Fortæl lidt om dig selv”.

“Her skal du fortælle, hvad din motivation for jobbet er. Derfor er det vigtigt, at du har lavet en god research, så du kan fortælle med udgangspunkt i virksomhedens virkelighed. Her ligger hemmeligheden igen i det opkald, du foretog til virksomheden, inden du sendte din ansøgning. Derudover kan du hente hjælp i stillingsopslaget, virksomhedens hjemmeside og på virksomhedens sociale medier. Det er vigtigt for virksomheden at høre, hvorfor du har søgt job hos netop dem og de vil gerne høre, at du er oprigtigt interesseret i dem,” siger Sanne.

 

3. Gør et godt førstehåndsindtryk

Det kommer måske ikke bag på dig, at du skal gøre et godt førstehåndsindtryk til jobsamtalen. Men kort sagt handler det om, at du skal fremstå positiv, engageret og ikke mindst motiveret for at få jobbet. Derudover kan du med fordel undersøge, hvordan virksomheden fremstiller sig selv på hjemmesiden – er det en afslappet eller mere formel stil – og tilpas så din påklædning efter det.

 

4. De skal mærke din motivation

Det allervigtigste er, at de personer der møder dig til samtalen, kan mærke din motivation. Derfor skal du også øve dig i at fortælle om det.

“De kan mærke din motivation, hvis du helt ind til kernen kan fortælle, hvorfor det her job lige er noget for dig. De skal kunne mærke, at du virkelig gerne vil det her job. Du skal meget nøjagtigt kunne fortælle, hvorfor opgaverne og jobbet giver mening for dig, og at du er med på deres vision – om det så er med dine tidligere erfaringer eller en særlig interesse for virksomheden eller en kombination,” forklarer Sanne.

 

De tre stærkeste indtryk, en kandidat kan efterlade til en jobsamtale

Kilde: Udpluk fra ‘Rekrutteringsanalysen’ 2018, Konsulenthuset Ballisager

65%

af virksomhederne mener, at det vigtigste er at fremstå motiveret

59%

af virksomhederne mener, at det vigtigste er at være velforberedt

36%

af virksomhederne mener, at det vigtigste er at være nærværende

5. Rund af med stil

Det allervigtigste er, at de personer der møder dig til samtalen, kan mærke din motivation. Derfor skal du også øve dig i at fortælle om det.

“De kan mærke din motivation, hvis du helt ind til kernen kan fortælle, hvorfor det her job lige er noget for dig. De skal kunne mærke, at du virkelig gerne vil det her job. Du skal meget nøjagtigt kunne fortælle, hvorfor opgaverne og jobbet giver mening for dig, og at du er med på deres vision – om det så er med dine tidligere erfaringer eller en særlig interesse for virksomheden eller en kombination,” forklarer Sanne.

Vær klar til den anden samtale

Over halvdelen af alle virksomheder holder to samtalerunder – ofte med en test inden anden samtale. Anden runde giver mulighed for at dykke dybere ned i de faglige aspekter af jobbet, og for at I lærer hinanden bedre at kende.

Vær klar til test

Hver tredje private virksomhed bruger forskellige test. Derfor kan du lige så godt være forberedt på, at du skal deltage i en test, når du søger arbejde. Der findes tre slags test: personlighedstest, færdighedstest og intelligenstest.

Forbered spørgsmål inden anden samtale

Tænk inden samtalen over, hvilke spørgsmål du havde efter den første samtale. Lav en endnu grundigere research, så du kan spørge kvalificeret og give et bud på, hvad du mere specifikt kan bidrage med. Det kunne fx være:

1

Er der bestemte opgaver, der ligger og venter på at blive løst?

2

I omtaler en række opgaver i jobopslaget – hvilke vil jeg komme til at prioritere højest?

3

Hvad er succeskriterierne for de første måneder?

4

Hvilke faglige kvalifikationer kigger I særligt efter?

5

Arbejder I meget i grupper eller individuelt?

De bedste råd fra IDAs karriererådgivere

Bidrag til en gode stemning - smil, grin, small talk inden, vær nysgerrig. Sig ja til kaffen.

- Sanne Mattebjerg

Forbered en præsentation af dig selv. Ikke i kronologisk rækkefølge, men i prioriteret.

- Majbrit Ølgaard

Forsøg at vinkle dine svar, så de tydeliggør hvilke værdi, du kan give.

- Sanne Mattebjerg