Hvordan forbereder man sig bedst til eksamen?

Forbered dig bedst muligt til eksamen!

Når eksamensafleveringer nærmer sig, føles studiet pludselig mere intensivt end det resterende semester. Lav derfor en plan for den specifikke periode, så du har overblik over både læsning, deadlines og livet rundt om studiet.

Planlægning

“Sæt milepæle for hele eksamensperioden, så du har overblik over, hvad du gerne vil have nået hvornår,” råder Pernille Risør Elving, der er udviklingskonsulent på Center for Undervisningsudvikling på Aarhus Universitet.

I stedet for at fokusere alle kræfter på slutmålet og afleveringen, så bryd din læsning og opgaveskrivning op i mindre mål, du kan planlægge. Skriv det i en kalender, så du har overblik, især hvis du har flere eksamener på kort tid. Noter også dine friaftener og tante Odas 80-års fødselsdag, hvis den er en prioritet.

“Husk at kroppen og hjernen har brug for at holde fri. Spis rigtigt, dyrk motion og planlæg pauser fra eksamensforberedelserne, så du ikke går helt i hi. Det kan man bedre give plads til, hvis man har et overblik og kender sine deadlines,” siger Pernille Risør Elving.

Anders Brix afleverede speciale på DTU i 2019. Han råder især til, at man tager imod hele paletten af tilbud om hjælp, der kan være rundt om et fag.

“Der er fx nogle introduktionsfag på 20 ECTS-point, hvor man både bliver inddelt i grupper, får undervisning og har nogle regnetimer – lidt som lektiecafé, hvor instruktorer kan hjælpe dig videre. Min erfaring er, at man skal komme til det hele. Det er som en trebenet taburet – dem som kun står på to ben, de vælter,” siger han.

Karrierehåndbogen hos IDA

Læsning

“Før du sætter dig til at læse, er det en god idé at skabe en bevidsthed om, hvordan du læser godt, og hvad er det for tekster, du skal sætte dig ind i,” siger Pernille Risør Elving.

Det første handler om at kende dig selv – hvornår læser du godt? Det kan være en stor fordel at læse de svære tekster, på det tidspunkt af dagen, hvor du er mest frisk. Og selv om du måske synes, du er en natugle eller et B-menneske, kan det sagtens være, at du læser bedst om formiddagen. Derfor handler det ikke om at læse, når der er huller i resten af dit program, men om at behandle læsningen som en del af dit job, der skal prioriteres – du er studerende, og det er dit job at gå til undervisning og forberede dig.

Det kræver også en vis ærlighed over for dig selv. For nogle læser bedst alene i stilhed, mens andre læser godt med summen eller musik omkring sig. Mange nyder måske det sociale samvær i at læse blandt andre, men risikerer at afspore sig selv med snak og hygge. I eksamensperioden må du prioritere din læsning over hyggen.

Anders Brix gik pensum igennem tre gange i løbet af et fag, fortæller han.

“Du skimmer det inden undervisningen, så du ved, hvad du kommer til at møde på dagen. Efter undervisningen læser du det grundigt op med fokus på det, underviser lægger vægt på. Hvis der er nogle øvelser, du skal lave, så læser du det, der styrker dig her. Og inden eksamen skimmer du materialet igen, og gentager øvelser, hvis der er steder, hvor du ikke føler dig sikker,” anbefaler han.

Skrivning

Overordnet anbefaler Pernille Risør Elving, at du skal have en gruppe, selv hvis eksamen ikke er for grupper. Ved at samarbejde med andre, forpligter du dig til at møde op fx på biblioteket kl. 9 og blive til 15, uanset om I læser sammen eller er nået lige langt.

“Det kan også hjælpe at have en skrivemakker. Selv hvis I skriver hver sin opgave, kan I følge hinandens processer og lave aftaler om, hvornår et bestemt afsnit skal være færdigt eller lave et mål for dagens arbejde. I kan give feedback og på den måde hjælpe hinanden videre,” råder Pernille Risør Elving.

Løbende deadlines i opgaveskrivningen er vigtige, fortæller Anders Brix.

“Ellers var vi aldrig kommet igennem. Løbende deadlines hjælper med at sikre fremdrift i skrivningen, også på tidspunkter hvor opgaven står lidt uklar for dig,” siger han.

Deadlines kan både hjælpe dig med at komme i gang, så overspringshandlinger ikke fører til, at hele opgaven skal skrives på en uge. Men de kan også hjælpe dig med at “komme videre”. Det kan godt være, at teori-afsnittet ikke er perfekt, men ved deadline går du videre til næste opgave. Typisk kan man – hvis man har tid nok – skærpe de tidlige afsnit ret meget, når først man er igennem resten af opgaven og kender udfaldet af forsøg, beregninger eller analyse.

“Del også det, du laver. Læs hinandens afsnit og giv feedback, test hinanden i udregninger og vær åben om, hvad du er i tvivl om. Det kan føles sårbart, men ved at dele med dine medstuderende, kan du nemmere få hjælp til at komme videre eller opdage misforståelser eller videnshuller,” råder Pernille Risør Elving.