Du lærer mere ude i virkeligheden

Valget af praktiksted for ingeniørstuderende inden for bygge- og anlægsområdet er ikke kun et valg om hvorvidt man kommer til at sidde i et rådgivende ingeniørfirma eller være hos en udførende entreprenørvirksomhed. Det er også et valg om hvor meget værdifuld praktisk erfaring man vil have.

Sponsoreret indhold. 

”Jord under neglene er guld værd.”

Sådan svarer tidligere gæsteforelæser på ingeniøruddannelserne på SDU i Odense og nuværende afdelingschef i Arkil, når han blive spurgt ind til, hvordan ingeniørpraktikanter skal vælge praktiksted. Ifølge Jannik, så får man større mulighed for at bruge, føle og se sin viden i praksis, når man er i praktik hos en entreprenør.

”Selvfølgelig står du ikke og graver hullerne selv, men du lærer altså mere ude i virkeligheden. Du lærer en hel del om, hvordan mekanismerne fungerer på byggepladserne. Samtidig finder du også ud af, hvor omstillingsparat og agil du skal være. Hvis en løsning pludselig ikke holder i praksis, gælder det oftest om at sadle om hurtigt – og den proces er altså bare sværere at komme igennem, hvis du er vant til at sidde i en kontorbygning hver dag,” forklarer Jannik B. Lund.

Det skal føles rigtigt

Der er rigtige mange muligheder, når ingeniørstuderende skal vælge praktikplads. De studerende vægter forskellige aspekter af praktikken på hver sin måde, og derfor råder Jannik B. Lund da også til, at man prøver sig frem.

”Hvis du er med på byggepladserne i et praktikforløb, så lærer du også hurtigt, om det at være entreprenør og leve i en omskiftelig verden er noget, der føles rigtigt i maven,” siger Jannik B. Lund.

Hos Arkil vil man som regel blive tilknyttet et større projekt, hvor man kan hjælpe projektledelsen. Det går blandt andet ud på at lave projektets kvalitetssikringsmateriale, der skal afleveres til bygherren. Herudover er man som praktikant også inde over Arkils egenkontrol af de udførte arbejder. Endeligt kan instruktion og igangsætning af kolleger, planlægning og styring af underentreprenører samt kalkulation af mindre projekter også være en del af opgaverne.

”Det at være ved en entreprenørvirksomhed som ingeniør eller ingeniørpraktikant vil jeg beskrive som værende i midten af skalaen mellem at være udelukkende rådgivende til at være udelukkende udførende. Du kommer på en måde hele paletten rundt og møder oftere alle involverede parter i et projekt. Denne projektnærhed gør, at du får en bedre forståelse,” siger Jannik B. Lund.

Også for teoretikere

Entreprenørbranchen er ikke altid det hotteste blandt unge ingeniørstuderende, og Jannik B. Lund kan der til dels også godt forstå hvorfor – men når det kommer til læring og udvikling er der ingen tvivl om, hvad han ville vælge.

”Jeg vil klart anbefale, at man kommer i praktik hos en entreprenør – uagtet af hvad man skal arbejde med på den lange bane. Mange kan måske indledningsvist blive lidt skræmt af det, men vi er altså ikke kun mudder og beskidt arbejdstøj. Der er også meget andet end det,” siger Jannik B. Lund og afslutter:

”Jeg tror, at unge ingeniører vil have det godt med vores grad af selvstændighed og ansvar for egen hverdag. Vi er ret fleksible, når det kommer til stykket. Samtidig får vi mange input fra mennesker fra den ”virkelige verden”, der har en mere hands-on forståelse for mange udfordringer – det giver rigtig god læring.”