Usikkerhed, nervøs og i tvivl?

På tærsklen til arbejdsmarkedet er det almindeligt at reagere med tvivl på egne evner. Det er en afgørende fase, hvor du træder ud af din trygge puppe på studiet. "Begå fejl, stil spørgsmål og tvivl alt det, du har brug for," lyder rådet fra karriererådgiver.

Argh, jeg er snart færdig?

Du er der næsten. Kandidatgraden venter forude, men hvad så? Tiden op til, at man er færdig som studerende kan være nervepirrende og afføde en masse tvivlspørgsmål: Kan jeg mit fag godt nok? Er mine karakterer høje nok? Hvad nu hvis jeg ikke kan gøre den forskel, jeg gerne vil? Hvordan får jeg drømmejobbet? Og er det egentlig ok at være kræsen?

“Det er helt almindeligt at have alle de her tvivlsspørgsmål summende i hovedet. De kommer typisk i skiftet mellem bachelor og kandidat, og når man lige er ved at være klar til arbejdsmarkedet,” siger Sanne Mattebjerg, karriererådgiver i IDA.

Selvsikker ung kvinde

Tvivlen udvikler dig

Hun minder om det generelt er positivt at stille spørgsmål og tvivle. Tvivlen er en drivkraft, som får os til at tænke, og den er med til at udvikle os som mennesker, siger hun.

“Hvis vi ikke tvivler, er det fordi, vi altid holder os på den sikre side. Ellers prøver på det. For du kan ikke forudse alting, og det er en vigtig pointe: du er nødt til at prøve nogle ting af, før du opdager, hvad du vil. Det, du måske ikke regnede med, var noget for dig, kan vise sig at være det helt rigtige. Gå ind i dit nye arbejdsliv med åbent sind og afprøv nogle ting. Der er ingen færdig løsning.”

Det er også en god idé at bruge sit nærmeste netværk, som har prøvet at gå fra studie- til arbejdsliv. Det kan være søskende og venner. Tal med dem, du kender.

Karakterer er mindre vigtige

Den hyppigste kilde til nervøsitet blandt nyuddannede er karakterer, siger Sanne. Mange tillægger karakterer på studiet stor betydning for deres muligheder på jobmarkedet. Også langt større betydning end berettiget.

“Mange er optagede af karakterer. Men virkeligheden er, at de ikke altid er afgørende. Selvfølgelig giver gode karakterer en fordel, men du kan sagtens få et godt arbejdsliv, selvom du ikke har de højeste karakterer. Sat på spidsen indikerer karakterer blot, at du kan opfylde kriterierne ved en universitetsopgave, men de siger nødvendigvis ikke noget om, hvorvidt du vil lykkes i et job,” siger Sanne.

Virksomhederne er da heller ikke særlig optaget af karakterer. I en undersøgelse fra i år lavet af Konsulenthuset Ballisager peger kun tre procent på, at man skal “slå på sit karaktergennemsnit i ansøgning og CV.”

Fakta: Ledighed de første år

Generelt er ledigheden lav blandt IDAs medlemmer. Dog er det langtfra unormalt at være ledig som nyuddannet.

0%
Ledighed op til det første år efter endt uddannelse
0%
Ledighed op til de første to år efter endt uddannelse
0%
Ledighed i perioden 2-4 år efter endt uddannelse

Det er godt at fejle

Men vi er opflaske med karakterer som pejlemærke, og derfor fylder de så meget. Kombineret med de sociale mediers glansbilleder af virkeligheden har det fremelsket en nulfejlsultur, der ikke er sund, og som kan skabe unødig nervøsitet hos den enkelte, mener Sanne.

Hun råder derfor alle de snart nyudklækkede kandidater til at se fejl som nyttig læring i stedet for at forsøge at vige uden om dem. For fejl er med til at udvikle os.

“Vi begår alle fejl. Se fejl som noget positivt og som noget, du bliver bedre af. Hvis du afprøver noget, og det ikke lykkes, ja så finder du ud af hvorfor, og så lægger du en ny strategi og gør det anderledes næste gang. De eneste, der kan være dårligt ved fejl er, hvis man ikke lærer af dem.”